Så nu er vi i gang!!!

Det tog ca. 1 år for kæresten at blive klar, men nu er vi her -og det er så underligt! Så mange følelser, det virker så surealistisk

Dejligt, men jeg føler mig så sårbar

Smed pillerne sidste måned, men har mens nu, så der er ikke sket noget. Det er helt ok, havde ingen forventninger om at det ville gå SÅ hurtigt.

Jeg havde ellers en MASSE symptomer, som jeg fik til at stemme overens med internetsidernes beskrivelser af graviditetssymptomer.
Kender I det, at man sidder og surfer som en gal, for at se, om man er gravid?

Som om internettet er en graviditetstest?

Trods meget ømme bryster, oppustet fornemmelse, lidt kvalme osv. osv. så var jeg altså ikke gravid

Jeg prøvede ellers at teste mig gravid - det var som om jeg tænkte: "nej nu må jeg da være gravid, så nu tester jeg igen... Nå, ok den var negativ... Så tester jeg bare igen om et par dage...".
Man sætter så meget lid til at den er positiv, og når den så er negativ, så tror man den viser forkert?!? Har I det også sådan?

Nu skal vi i gang igen med at prøve om nogle dage, men jeg aner ikke hvor lang min cyklus er. Har været på piller i over 10 år, så jeg er helt på bar bund. Dvs. at vi er nødt til at knalde igennem i ret lang tid, for at være sikre -hvilket er helt fino, hehe

Jeg føler dette er en test af mig som kvinde... Kan jeg blive gravid? Rent biologisk er det vel det, jeg er sat på jorden for at gøre, men er det muligt?

Jeg kan mærke, at dette potentielt set kan blive en meget hård proces. Jeg føler mig meget sårbar. Hvis jeg nu ikke kan. Ved godt at det er meget pessimistisk, men jeg har i mange år ønsket mig en dejlig kæreste og en familieudvidelse, men har først mødt min eneste ene for 2 år siden.

Jeg ved godt jeg ikke burde være så bekymret, men det er jeg altså bare... Er der nogen som har det på samme måde???
Jeg ser meget frem til at høre fra nogen, for jeg er ret alene i det her.
Hilsen baby2010