Pseudotvillinger. Hvad MÅ jeg vide :)

Jeg har 17 mdr. imellem min dreng og pige. De er nu 4 år og 5 mdr. samt 3 år på lørdag.

Det vigtigste er ikke, at glemme, at den "store" stadigvæk er lille og at han stadigvæk får masser af opmærksomhed. Når I får gæster så få dem til, at gå til storebror først og først efter noget tid gå til den lille.

En kravlegård var vi rigtig glade for og brugte rigtig meget til lillesøster.

En tvillingeklapvogn var et must for os og gjorde, at jeg kunne komme nemt rundt med dem begge samtidig.

tror ikke det er alle de praktiske ting, du skal være opmærksom på, - dem skal du såmænd nok klare som de kommer.

 

Det som jeg ville ønske, de rvar nogen der havde fortalt mig, da jeg bestemte mig for at bringe nummer på til verden, (asbjørn og emma, 12½ mnd imellem) var hvor hårdt det er følelsesmæssigt. Det er efter min mening og erfaring alt for tidligt at gøre sin baby til storebror eller søster så ung, og det hævner sig på forskellige måder. Jeg oplevede at få forfærdeligt dårlig samvittighed over for asbjørn, fordi jeg med min uforsigtigthed og mit efterfølgende valg, tog en del af hans mor fra ham, da jeg jo var nødt til at dele mig selv til to babyer. Og også det at jeg ikke kunne kravle rundt med ham på gulvet og lege, og ikke havde så meget overskud under graviditet nummer to, var en besk pille at sluge.

Efterfølgende har det vist sig at det er to ikke-harmoniske søskende jeg har fået sat i verden. Det vil sige, at det konstant har været en belastning for storebror, at han fik en søster så tidligt. Hun er konstant lige ved at overhale ham, han har aldrig haft ro til at udvikle sig i sit tempo, og den dag i dag er jeg overbevist om at nogen at de problemer han tumler med, skyldes at jeg valgte på den måde dengang. Og DET gør ondt. Jeg elsker min emma uendeligt højt, men kunne jeg tage den beslutning om, så gjorde jeg det. Dengang mente jeg at det var mit ansvar over for barn nummer to, som jeg måtte tage på mig, ved at vælge at gennemføre den graviditet. Idag ved jeg at det var et egoistisk valg, da jeg ikke havde lyst til at få en abort, og dermed satte jeg asbjørn i anden række. Barskt, men sådan er det.

 

Nok om det, det jeg ville sige var bare, at du skal være forberedt på at det også bliver en udfordring på det psykiske plan. Men pøjpøj med det, jeg er sikker på du får endnu en skøn unge.

Pyhh jeg kigger lige med, da jeg også snart er mor til pseudo'er... Og oven i købet en på knap 4. Så ikke nok med at tristan bliver pseudotvilling til en søster, så bliver han også mellembarn... 

kitty skriver:

Det er vist ved at være ganske sikkert (aka. sevet ind på min lystavle ) at vi skal have pseudotvillinger, og at Boas skal være storebror i en alder af ca 14½ mdr.

Hvad ville I med pseudotvillinger ønske I vidste? Tips, tricks, nice to know og need to know?

kom ud af busken, de damer

Som mor toil to drenge med 11 mdrs mellemrum, er der en del at tænke over - men tror du jeg kan huske det

Jeg syntes ikke det har været slemt med to små på én gang, du kører jo alligevel i en rytme med den lille (som nu blir den "store"), dog vil jeg sige hvis du gør som jeg gjorde, hvilket var at holde den store hjemme fra DP sammen med den lille, så husk dig selv, for det er hårdt det første lange stk tid, især den tid hvor de sover på skift, du er på hele dagen og aften, men det er/var alligevel fantastisk og jeg gjorde det gerne igen.

Spørg endelig løs og held og lykke

celkt skriver:

JJeJegtror ikke det er alle de praktiske ting, du skal være opmærksom på, - dem skal du såmænd nok klare som de kommer.

 

Det som jeg ville ønske, de rvar nogen der havde fortalt mig, da jeg bestemte mig for at bringe nummer på til verden, (asbjørn og emma, 12½ mnd imellem) var hvor hårdt det er følelsesmæssigt. Det er efter min mening og erfaring alt for tidligt at gøre sin baby til storebror eller søster så ung, og det hævner sig på forskellige måder. Jeg oplevede at få forfærdeligt dårlig samvittighed over for asbjørn, fordi jeg med min uforsigtigthed og mit efterfølgende valg, tog en del af hans mor fra ham, da jeg jo var nødt til at dele mig selv til to babyer. Og også det at jeg ikke kunne kravle rundt med ham på gulvet og lege, og ikke havde så meget overskud under graviditet nummer to, var en besk pille at sluge.

Efterfølgende har det vist sig at det er to ikke-harmoniske søskende jeg har fået sat i verden. Det vil sige, at det konstant har været en belastning for storebror, at han fik en søster så tidligt. Hun er konstant lige ved at overhale ham, han har aldrig haft ro til at udvikle sig i sit tempo, og den dag i dag er jeg overbevist om at nogen at de problemer han tumler med, skyldes at jeg valgte på den måde dengang. Og DET gør ondt. Jeg elsker min emma uendeligt højt, men kunne jeg tage den beslutning om, så gjorde jeg det. Dengang mente jeg at det var mit ansvar over for barn nummer to, som jeg måtte tage på mig, ved at vælge at gennemføre den graviditet. Idag ved jeg at det var et egoistisk valg, da jeg ikke havde lyst til at få en abort, og dermed satte jeg asbjørn i anden række. Barskt, men sådan er det.

 

Nok om det, det jeg ville sige var bare, at du skal være forberedt på at det også bliver en udfordring på det psykiske plan. Men pøjpøj med det, jeg er sikker på du får endnu en skøn unge.

Jeg kan genkende meget af det du skrive i det første af dit oplæg og mine børn er der altså præcist 2 år i mellem.... Åh den dårlige samvittighed over for den store, det er hårdt at håndtere. Og den dårlige samvittighed overfor den lille, det er lige så hårdt...

Heldigvis har mine unger det rigtig godt med hinanden - når man lige ser bort fra skænderier og drillerier og alt det andet sædvanlige søskende tam tam

Tak for alle de gode råd. Jeg tager imod med kyshånd!

kitty skriver:

Det er vist ved at være ganske sikkert (aka. sevet ind på min lystavle ) at vi skal have pseudotvillinger, og at Boas skal være storebror i en alder af ca 14½ mdr.

Hvad ville I med pseudotvillinger ønske I vidste? Tips, tricks, nice to know og need to know?

kom ud af busken, de damer

 

Stort tillykke...

Har set flere der desværre får skubbet den "stor" væk når den lille nye kommer og så går den gal...Mit råd til dig er at passe på ikke at skubbe den "store" væk når du fx skal amme den lille, skifte osv...vores den "store" (der er 16 mdr imellem vores) tog vi simpelthen med i alt omkring den lille så hun ikke følte hun blev skubbet væk så hun var med til bleskift, badning osv...satte os bare på gulvet så hun kunne få lov at være med til det hele så hun har altid været meget stolt af sin lillesøster og stolt over at kunne hjælpe mor med baby...

Spørg endelig hvis der er noget du ellers vil vide...

jeg har et par tøser med 14 mdr imellem. jeg vil sige en kravlegård er en meget rar ting at ha så kan man roligt gå på toilettet uden at tænke hov var det storesøster der satte sig oven på lillesøster som nu er ved at blive kvalt  bare fordi man hører en lille lyd. for den store er nemlig stadig lille og forstår ikke at den lille ikke kan holde til at blive slået i hovedet af et tungt stykke legetøj eller hvad man nu kan forestille sig. Jeg har ikke en masse gode råd men vil dog sige husk ikke at skubbe den store væk mens du ammer eller gir flaske, jeg ville dog helst at den store sad i "fod enden" så den bette fik "ro" til at spise (der er aldrig ro med 2 små i huset) misforstå mig ikke  Men ellers prøv at nyd det og glæd dig til de bliver bare 1 år ældre, de får så meget glæde af hinanden. vores tøser er nu 2 og 1 år og de hygger sig gevaldigt med hinanden de går også i samme dagpleje og er meget harmoniske selvom de er som nat og dag så er de meget glade for hinanden den store er nok mest glad for sin søster men det kan jo ændre sig endnu men her har vi ihvertfald ikke haft nogle problemer med det og ellers har vi taget dem som de kom. held og lykke

Jeg er mor til 2 piger med 19 mdrs. mellemrum (ikke helt pseudo, men mon ikke det går ) De er nu lige knap 3 år og 14 mdr.

De følgende ting har vi haft stor succes med! Pinder det lige ud i underpunkter:

* Vi talte meget om hvordan vi skulle introducere den lille ny, for den store når vi kom hjem fra sygehuset. Den store var hos mormor og morfar natten over mens jeg fødte. Da de kom med hende sørgede vi for at den lille lå i liften, var mæt og sov, sådan at vi kunne tage imod den store som vi plejer hvis hun har været på overnatning. Bagefter kunne hun, i sit eget tempo, gå hen og kigge på babyen. Hun skulle ikke opleve at føle sin mor eller far taget fra sig hvis en af os sad med den lille når hun kom hjem. 

*Gæsterne der efterfølgende kom, gjorde vi klart for at de FØRST skulle hilse på den store og vi opfordrede til at de tod en lille ting med til hende i stedet for den lille eller til begge to - dette var dog kun den allernærmeste familie, da jeg ellers ikke syntes man kan bede om det.

* Når den lille skulle ammes, gjorde jeg altid sådan at den store kunne sidde i min frie arm, fandt bøger frem osv, og inviterede hende med.

* Den store har altid fået lov til at hjælpe med at skifte numse på den lille, give tøj på, tørre om munden, putte, ae, nusse og kysse.

* Den lille havde en kravlegård, som var en rigtig god ting. Både for at hun kunne ligge sikkert (den store havde ikke fornemmelse af fare ifht. tungt legetøj, prikke i øjnene osv) men også for at den store kunne tumle og lege vildt med mor eller far.

* Den store fik næsten altid lov til ting først, altså først i bad, først i tøjet osv. For at hun ikke skulle føle sig sat til side.

* Dage hvor den store har haft god kvalitetstid med mor eller far har været rigtig gode.

* Søskendevogn er et must!

* Forskellige sutter er et must!

 

Vi har selvfølgelig med tiden og i takt med at den lille blev større og ikke skulle tilsidesættes for den store, langsomt ladet tingene glide tilbage i et mere rimeligt leje (for dem begge 2), så de mere nu skiftes til at komme først i bad osv. Nu ser vi efterhånden også rigtig tydeligt hvor forskellige de er og så melder der sig naturligt nogle forskellige behov.

Vi har aldrig oplevet jalouxi fra den store og de leger fantastisk sammen. Den store hjælper den lille med legetøjet, med maden, med tøjet, fortæller hvad koen siger, hvad vi ser ud af vinduet, hvor vi skal hen osv.

 

Og ja, gu får man dårlig samvittighed overfor begge to, rigtig tit, og man tvivler på om man kan klare det, gør man det rigtigt osv. Men jeg tror på at hvis man gør det med fornuft og omtanke så skal det nok gå. Man har kærlighed nok til dem begge!

Du er velkommen til at spørge om mere hvis du har brug for det.