Anonym skriver:
Jeg har meget brug for at komme frit ud med tanker og alle mine frustruationer omkring nogle ting. Jeg har mest lyst til at opsige min lejlighed, problemet er at min kæreste ikke er enig og derfor ikke rigtig til at tale om det, for han har selvfølgelig ret i at vi næsten lige er flytet hertil, og han ikke orker det mere pt. og ikke nok med det, får vi vejledning og støtte på til vores datter og det gider han ikke starte forfra med hvis vi flytter nu
Men problemet er jeg føler mig meget ensom ved at være her. Jeg har ikke en veninde eller ven i hele omegnet. Der er ingen der kan lide mig:s jeg vil lige sige at jeg har gået på skole i denne her by vi bor i nu, og alle kender alle her... men ingen kan lide mig..jeg havde sagt ja til at flytte hertil fordi jeg havde regnet med jeg kunne være lidt venner med dem jeg havde gået i klasse med, da de er venner med hinanden.. Men jeg føler mig udenfor. jeg ved godt der er mange der nødvendigvis ikke taler med gamle folkeskole venner og sådan, men det kan ikke undgå røre mig da jeg ser alle fra klassen fester sammen og ses sammen, men INGEN har givet kontakt til mig da de fleste har set mig i byen eller gider hilse på mig... hvis jeg heldig hilser en fra klasse, og mere hører jeg ikke fra vedkommen.... ): når jeg går ud af min dør, håber jeg inderligt jeg vil kunne få nogen venner her men når folk ser mig , kigger de bare og går videre.... jeg ser ikke fremtid i at bo i byen.... jeg har lyst til at flytte og finde mig nogle nye venner, og ikke mindst slippe for at støde ind i de mennesker her jeg hader efterhånden bare udsigten her, hader efterhånden bare at vågne op om morgenen og smile, jeg tør næsten ikke handle i brugsen, tænk hvis jeg blev ignoreret og stirret på er det ikke fair jeg gerne vil væk?:s jeg ved godt man ikke kan flygte fra sine problemer.. Men så havde jeg det meget bedre i jylland
Godmorgen søde du 
Sikke en trist fornemmelse. Jeg kender den godt, da jeg selv har boet i mange byer. Det er meget hårdt at starte forfra med at opbygge et netværk. Og jeg vil prøve at komme med nogle fif, af dem jeg benyttede mig af.
Jeg ved ikke om det er gymnasiet eller en videregående uddannelse du går på, men lige meget hvad, så er det et rigtig godt udgangspunkt for at få nogle kontakter. Men du må have tålmodighed. Folk skal først se dig an og lære dig at kende. Mange af de piger der er omkring 20+-, har allerede et godt netværk og rigtig mange bekendte, så de ser ikke umiddelbart et større behov for at lukke nye venner ind i cirklen. Og det er utrolig hårdt, når man selv står lige udenfor den. Så dit fokus bør være at gøre opmærksom på dig selv. Vise dem at du har noget godt og positivt at tilbyde, en god humor, en fed tøjstil, nogle gode personlige egenskaber. Det gør du ved at lytte når de andre snakker sammen og blande dig stille og roligt i samtalen. Det er ikke godt bare at sidde og vente på at andre tager kontakt til dig. For så kan du nok komme til at vente længe desværre. 
En anden ting er, at du har et barn. Det er ikke sikkert de andre er klar over hvilke behov for kontakt du stadig har med andre, selvom du er blevet mor. Hvis ikke de selv har børn, så ka det være lidt skræmmende for dem at sætte sig ind i din situation. Og derfor er det en god ide at få fortalt dem at du stadig har lyst til en god bytur!
Hvis ikke det er en succes at få kontakter på skolen, så kunne det måske være en ide at lave nogle hyggelige ting med din datter, så i kommer ud og møder nogle. Det kan være svømning, gymnastik, musik og bevægelseslege eller noget i den stil. Der vil du møde andre mødre som du kan snakke med og i vil have noget til fælles, da i har børn.
Der er også den mulighed at du kan få et fritidsarbejde. Der vil du få kollegaer og der vil sikkert være nogle fællesmøder med efterfølgende hyggesnak og måske nogle fælles udflugter.
Det tager tid og kræfter at komme i gang med at få et netværk. Men du er nødt til at vide at der ikke er nogen der kommer og banker på din dør og spørger om i skal drikke en kop kakao sammen. Du er flyttet til deres by og derfor er det dig der skal tage kontaken til dem. Det tager tid. Jeg har brugt omkring 1 år på at få mine første veninder hvor jeg bor nu og det var igennem min mødregruppe. Så måske du skal have fat i sådan en hvor du bor. Spørg din kommunedame om ikke hun kan få det i stand. Og så håber jeg at du vil finde din selvtillid frem igen og gå ud på din skole og bruge albuerne og vise din klasse at du er en oversej person som du bør lære bedre at kende
