Nu er det tid til den Fb 
Fik løsnet hinder mandag da jeg var 39+3 og 40 +2.
Onsdag aften: 40 + 5 Inviterer jeg min kæreste til uautoriseret foredrag med Huxi Bach i nabobyen. Vi tager afsted og selvom jeg godt kan mærke at mine plukveer er kraftige, tænker jeg "ja ja, det er sikkert ik det alligevel". Aftenen går sin gang og det slår mig på et tidspunkt at der ikke er ret langt mellem plukveerne. 6 minutter fandt jeg ud af!
De tog til og da vi skulle hjem var de så kraftige at jeg stoppede mundtøjet når de kom.
Jeg sms'ede min mor at det måske kunne blive i nat, da hun skulle komme og sove med Alberte.
Kl. 2.30 har jeg ikke sovet endnu pga. de virkelig tager til i styrke så jeg vækker manden og siger der er 5 minutter mellem "veerne" (fandt ud af senere at det ikke til nærmelsesvis var veer 
) Han mumlede noget med fødegangen og spurgte om ikk jeg ku lægge mig til at sove 
.
I stedet for at gøre som han sagde ringede jeg til FG og snakkede lidt frem og tilbage med en JM. Hun synes vi skulle komme derop (45 km) da jeg sidst fik PKS, så de kunne køre en strimmel.
Mormor ankom og vi kørte mod Herning Regionshospital.
kl. 04.15 Ankommer vi og får tildelt en fødestue. En rigtig sød JM satte os ind i hvad der kunne/ville ske og sørgede for vi havde det godt.
Mine veer gik lidt i sig selv igen og kl. 06.30 var der 10 minutter mellem "veerne".
Vagtskifte kl. 07.00 hvor den sødeste JM og en fantastisk rar JM-studerende fra Norge kom ind på stuen og hilste på os. Vi blev enige om at Jesper og mig skulle gå en tur og få hentet vores ting. Jeg var kun 2 cm åben og havde ingen livmoderhals (ligesom det havde været siden hindeløsning). Så måske det ville sætte gang i noget. Vi gik en tur op og ned ad gangene og sørme så om ikke det hjalp 
kl. 09.00 tog de vandet og det så rigtig fint ud.
Jeg blev placeret på en bold i bruseren hvor Jesper skulle stå og bruse min ryg, det var bare skøøøønt! Veerne tog til i styrke og jeg kunne godt mærke at de "veer" jeg havde inden vi kørte derop var vand ved siden af de her 
Kl. 13.15 kom jeg ud af bruseren og de mærkede indvendig. 4 cm var jeg åben nu. Altså 2 cm på 3 1/2 time ca. Ikke meget i min verden!
Jeg kom ned at lægge på fødelejet, da veerne bare tog RIGTIG hårdt ved lige pludselig. De satte det der måleapparat på hovedet af bebs, så de kunne måle hjerterytme og jeg fik en anden ting rundt om maven for at måle veerne (pga PKS, gør man såden resten af fødslen igennem).
kl. 14.00 Tjekkede de indvendig igen og VUPTI 9 1/2 cm åben 
Jeg var helt oppe at kører og synes det var det mest fantastiske i hele verden, at NU var det sgu snart tid til at se hvad og hvem der gemte sig inde i hulen
Fik pressetrang ret hurtigt og nu skal jeg da love for det gjorde ondt.. Der kom nogle sjove, underlige høje lyde fra min indre ur-kvinde op i mig undervejs men jeg var rigtig god til at kontrollere min vejrtrækning.
Fik generelt meget ros for vejrtrækning hele vejen igennem, de sagde jeg arbejdede godt med veerne og slappede godt af 
Jeg fik et håndklæde at trække i hver gang jeg fik en presseve og det var en helt utrolig god hjælp!
Kl. 14.44 var han født !!!
Han scorede 10/1 10/5 på apgar og de var ovenud tilfredse med ham.
Jeg fik ikke en eneste skramme forneden, til trods for han vejede 3970 og var 54 cm.
Alt i alt en VILDT fantastisk oplevelse og gjorde det gerne igen imorgen og dagen efter igen. Sagde også til min kæreste at jeg da gerne ville ha et fodboldhold med sådan en fødsel. Var vikelig en positiv oplevelse!!
Det går rigtig godt med ham herhjemme han spiser som en voksen mand og suger bare til! Har fået lidt sår på det ene bryst, men vi smører og smører og lufttørrer i døgndrift.
Storesøster reagerer meget på at have fået en lillebror, til trods for at hun ikke på noget tidspunkt er blevet forsømt pga ham. Men hun mærker nok (især min) dårlige samvittighed og bekymring vdr. det hele. Jeg er meget mere påvirket af hendes reaktion end jeg havde forventet.
Dp skrev en sms idag om at hun var kommet ud og sove, da hun blev afleveret, da INTET bare var godt nok.
Jeg har overvejet af få en familieterapeut ud til os og give os nogle redskaber til hvordan vi klarer opgaven bedst mulig, så hun ikke lider for meget under VORES valg om familieforøgelse....
Men alt i alt går det rigtig godt og jeg nyder ham bare sådan.
Er i samme omgang blevet utrolig overrasket over SÅ meget forskel der er på ens følelser efter hhv. PKS og alm fødsel. Ved Alberte tog det mig rigtig lang tid om at få følelserne frem og ligesom være i rollen som mor, denne gang knuselsker jeg ham bare fra første sekund og har det meget bedre med mig selv. Er fyldt med energi og overskud, hvor sidst var jeg bare low på alt det. Tankevækkende. Men måske det også handler om at jeg ER mor i forvejen denne gang?
Nå man Tak fordi I læste med så langt det blev også til en længere smøre + opdatering på hjemmet i vestjylland
god dag til jer alle!!! 
ps. Allernederste billede er af storesøster da hun var en uge gammel de ligner jo hinanden helt vild
