så er mit søde barn slet ikke så sødt mere...hvad dælen gør i andre?

Vi er pludselig røget i krigszonen herhjemme...og det er bare langt fra sjov!

Den her uge er virkelig blevet forfærdelig...jeg kender til dels godt forklaringen, Tiffanie kommer pludselig 2 timer op før end hun plejer, bliver afleveret ved en gæstemor, og har fået øjenbetændelse...alt i alt en sur periode!
MEN....

hun slår, og er så aggresiv, at i tror det er løgn, i går da jeg havde haft hende i bad, så sætter jeg hende op mellem vores håndvasker som jeg plejer, for så kan hun sidde der og se på sig selv i spejlet mens vi børster tænder og reder hår, og lige bliver tørt ordentlig.
Hun sidder jo så med ryggen mod min mave, og vi hyggede lige som vi plejer, hun sad faktisk og hyggede sig,! Så rækker jeg armen foran hende, for at tørre hende under hendes arm, og først siger hun nej og ryster på hovedet, men som hardcore mor fortsætter man jo bare, og HAK! så sad hun lige i min arm, med hele tandsættet, og hun bed bare så hårdt, at jeg var bange for det var kommet et hul, og hun slap altså ikke, hun sad satme fast som en bulldog, selv om jeg brølede! Til sidst måtte jeg nappe hende i kinden for hun slap...
Jammen...til alle andre tider havde jeg bidt igen, men det her var så anderledes, og uventet og aggresivt at jeg blev helt paf, og skældte voldsomt ud! og ungen gav sig selvfølgelig til at hyle, ikke over at jeg nappede hende, men over at jeg var så vred!
Så går vi ind til puslebordet, og jeg tænkte selfølgelig pædagogisk, og tænkte at nu måtte jeg appelere til hende, og fortælle hvor ondt det gjore, og beviset sad lige som i armen af mig, i form af 8 flotte aftryk på min underarm, de var sgu helt lilla, da så vi snakker stille og roligt om at mor bliver ked af det når Tiffanie bider...så kiggede hun med fuld melidenhed på mig, og pludselig igen ud af den blå luft klappede hun mig lige i ansigtet, uden at grine, hun kiggede bare dybt alvorligt på mig...hvad fanden er det her for noget? jeg kan altså slet ikke kende hende igen..og jeg er bare så ked af det, for jeg kender hende slet ikke på den her måde.

Her til aften skulle hun hjælpe med at dække bord, og så åbner hun alle skabe og går i gang med at hive ud, jeg siger selfølgelig nej, og tager hende væk fra det "falske" skab...og så kom den, hun skreg som wn vild, og klaskede ud efter mig...under aftenmaden kastede hun så en bunke moste kartofler efter Christian!

jeg aner da snart ikke hvad det er der sker, og det værste er jeg ikke ved hvordan pokker jeg skal stoppe det igen!
Jeg tror det er en respons på den her nye rytme, og gæstedagplejeren, men så vidt jeg kan forstå så er hun ældst blandt de børn hun er hos nu, og jeg er virkelig bange for hun også knalder ud efter dem!
Aj jeg savner Gitte, og jeg glæder mig til hun er tilbage på hendes pind på mandag, hun kender trodsalt Tif, og ved hun ikke er sådan til dagligt.

Hvad gør i andre...please fortæl jer der har haft unger der pludselig blev møg rasende!

Jeg vil bare sige at du slet, slet ikke er alene!

Stella er SÅ strid i tiden og faktisk synes jeg slet ikke at det er hyggeligt når hun er hjemme

Har en kamp med hende hele tiden - Så gider hun ikke have skiftet ble, så vil hun ikke med indenfor, så går hun amok når vi er ude og handle.. Arhmen.. Jeg magter det bare ikke!

Tror det er en periode de har i tiden, men shit hvor er den hård!

Vi er helt modsatte hjemme hos os for tiden, men jeg kender bestemt godt til de der perioder.....det vil jeg godt lige slå fast

Jeg tror Annika er vågnet fra en slags vinterdvale, er på lykkepiller, eller er i det fedeste forårsmood Hun hopper, danser, synger, snakker og fjoller dagen lang. Hun sover meget mindre, fx har hun holdt fest i sin seng indtil for 1 minut siden, og Juliane som sover på samme værelse har bare lagt sig til at sove midt i lysshow og discosang. Vi snakker hele tiden om at det er virkelig som om hun har været i hi og har opdaget sommeren er på vej, så vi klager ikke, men det gør vi bestemt i de dårlige perioder!

Lige pludselig så vender det, I promise!

Ej, kunne altså ikke lade være med at grine af din lille bulldog.
Men jeg ved godt at det slet ikke er sjovt så længe det står på! Man tænker om der er noget galt med ens barn eller om man har fejlet som forældre osv.

Vi er lige kommet ud af sådan en periode. Han var rasende hidsig og hysterisk og neiijneiiiij neiiiiijjjj! var hans foretrukne ord. Hele tiden. Alt og intet kunne vælte hans verden. Han var voldelig overfor os og overfor andre børn.
En aften gik han fuldstændig i selvsving og blev helt stiv af hidsighed og man kunne slet ikke komme i kontakt med ham. Der kom kun den der hvislende hidsige lyd ud af ham og han var rasende. Efter det vendte det og han er den glade grinende søde dreng igen. Som aer de andre børn og kysser mor og far.
Men pyyyhaaa.............

puha kender det godt.. ved ikke om det er fordi de ikke ved hvordan de skal udtrykke deres frustrationer.. men synes bestemt ikke det er spor sjovt..

i søndags var vi i svømmehallen. og de har sådan nogle rum hvor man kan lukke sig ind i så man kan få tørret barnet og klædt det på uden det stormer væk osv.. smart opfindelse.. meeen der gik ikke lang tid før mikkel fandt ud af at man godt kunne komme ud hvis man lagde sig ned på maven og skubbede sig ud under dørene.. det resulterede i at jeg måtte hive ham ind til mig igen et par gange.. og sidste gang rejste jeg ham op og sagde at det måtte han ikke og at han skulle have tøj på.. står så og holder ved ham mens jeg griber ud efter noget tøj.. og lige pludselig nakker han min finger ind i munden og bider så hårdt at jeg kunne have skreget i vildens sky og råbt og skældt ud.. og tudet... kæft det gjorde da bare monster ondt..

og hvis han er sur over noget og jeg tager ham op.. gør han alt for at nappe mig i ansigtet eller kradse mig hvor han nu kan få fat

man bliver sku en smule bange for ham,., og tro mig det gør også mig ked af det.. men kan ikke rigtig gøre andet end at holde hans arme så han ik kan gøre det.., ved sku ik hva jeg ellers skal gøre.. noget med et godt råd.. så tager jeg gerne imod det

aj jeg kan ikke lade vær med at grine lidt!! du er godt nok på prøve med den bette dame hva sloggi
hvisjeg var dig ville jeg finde et sted man kunne sætte hende hen, i en kort periode( et par min måske) en slags skammekrog, uden at være så firkantet. måske ind på hende værelse eller uden for køkken døren fx.
hver gang hun så bed aller slog, ville jeg bestemt sige, nej det må man ikke, og gå stille og roligt ud med hende, så hente hende kort efter. eller hvis hun kom, så bare ignorere hende kort.

men dette ville jeg ikke gøre, før jeg havde fortalt hende om det hun ikke må.
så de første par gange hun gør alt det hun gør, der snakker i bare om at det må man ikke, og siver den slet ikke ind, så kunne man jo prøve det andet.
det er noget jeg hørte forleden i godmorgendanmark, og har selv gjort det et par gange ved arthur. bare så han forstod at jeg mente at han ikke måtte bide!

nå der kom sgu lige et billede med!!
det var et jeg ville uploade i går men det kunne jeg ikke...
meget mærkeligt?!

Jeg kan lige se det for mig, sådan som du beskriver det

Vi har en dreng som er begge dele, altså både et uhyre og den sødeste dreng.. Heldigvis for det meste en dejlig sød dreng. Men er der noget som ikke lige passer herren, går han helt agurk og skaber sig så man skulle tro at verden gik under..

Men for det meste er han sød og hjælpsom, elsker at rydde af bordet og hjælpe med at tømmeopvaskemaskinen..

Han kunne bare godt være lidt bedre til at lege selv.. Men det kommer vel..

puuuh...jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive min lettelse over at høre jeg ikke er helt alene om det, for sandheden er jo som en af jer siger, man bliver skide bange for man har gjort noget forkert, eller har fejlet hen ad vejen.

Men jeg kan godt mærke det er noget sprit nyt som rør sig inden i hende, og jeg kan sgu ikke helt sætte mine fingre på det, en underlig følelse af at hun udmærket ved hvad hun har gang i, men at hun godt lige vil vise mig at hun faktisk tør!
Det ligner slet ikkem mig at være så mistroisk over for mine egne børn, men altså, da hun kiggede mig så sørgeligt ind i øjnene, fordi hun havde bidt mig, og så lynhurtigt langede mig en, så blev jeg altså sikker på at det er en kamp som forgår mellem mig og hende...så langt er jeg da nået, men problemet er så bare at tackle det...fandens lort!
Ja kalaha, måske skulle man cutte hende, og nu du siger det, så er det faktisk lang tid siden hun har haft en tur på værelset, det brugte jeg jo da jeg gik hjemme med hende, hårdt og kontant, for jeg har skrevet det før, og skriver det vildt gerne igen, jeg vil simpelthen ikke tolerere at hun bider og slår...så uanset hvad, så skal hun stoppes...så nu bliver der dømt time out til hende.

tak for jeres bud, jeg er sgu faktisk glad for jeres unger teer sig på samme måde.