Mikkala91 skriver:
Hej Alle,
Jeg fik lige lyst til at dele min oplevelse med jer.
Idag er jeg i uge 14+0, men min graviditet er ikke gået helt som den skulle.
Det hele kom som et chok, da min kæreste og jeg ikke havde planlagt at få børn, da jeg er under uddannelse og vi begge er meget unge (20 og 21år), men da vi fandt ud af at jeg var gravid, og vi var kommet over choket, var det bare sådan en dejlig overraskelse, og vi valgte at beholde dette barn, da vi begge føler os parate.
De første 12 uger gik med konstant kvalme, og uvished om man ville abortere indenfor de første 12 uger, men der var heldigvis ingen tegn på abortion eller andre ting, så det var rigtig dejligt
så kom tiden endelig hvor vi skulle til nakkefoldscanning, og se vores lille baby på skærmen. Det var en super fantastisk oplevelse at se dette lille væsen ligge og sprælle. Baby så fin ud, og det samme gjorde nakkefolden og næsebenet, så det var jo rigtig gode tegn. Da vi så skal ned at have tallene at vide, fik vi et hårdt slag i hovedet. Min ene blodprøve havde trukket så langt ned, at vi nu lå i risikozonen for at vores lille baby havde down syndrom. Da vores tal lå så lavt ( 1:87) stod vi lige pludselig med denne mulighed om at vi skulle have foretaget en moderkagebiopsi eller ej. Lykken braste hurtigt, og vi skulle både overveje prøven, og om vi ville have en abort hvis barnet nu ikke var raskt
. Vi valgte så at få foretaget denne moderkagebiopsi, og den var jeg inde at få taget igår. Det var en rigtig ubehagelig oplevelse, og alt er så forvirrende. Vi får svar på torsdag om vores baby er rask, og om den har andre kromosomfejl.
Tiden går bare så langsom, og alle dårlige tanker passere mit hoved.
Hilsen den bekymrede gravide. (undskyld mit opslag blev så langt)
Var selv igennem moderkagebiopsi, oss pga. en blodprøve som gav tallet 1:50
Det var en forfærdelig ventetid. ALDRIG har jeg tudet så meget!
Men men men svaret kom og det viste en sund og rask dreng.
Er nu i uge 32.
Sender knus og tanker! Skriv endelig hvis du har behov for det..