Anonym skriver:
Håber nogen vil svare selv om jeg er ano
Har en dreng som går i 4 kl , ja faktisk 2 men den ene O trives af en eller anden årsag ikke lige nu. Kommer ofte grædende hjem fra skole, fordi han føler de andre er efter ham. Ikke fysisk men verbalt.
Dette har stået på siden vinterferien, har haft kontakt med klasselæreren. Og hun har snakket med O. Men det har ikke ændret så meget. Har ikke en voldsom god dialog med de 2 lærere, da vi ikke er helt enig om tingene. Der er iforvejen psykolog på klasse , da de ikke er søde ved hinanden derhenne. Vi har været kaldt til møde på skolen om trivslen i klassen , og lærerne sagde mellem linjerne at de havde givet op.
De syntes de bruger alt for meget tid på at rede trådede ud i timerne fra frikvateret. Så det gider de ikke bruge mere tid på nu.
Jeg fik idag en SMS fra O om at det ikke var godt idag, så besluttede at køre forbi skolen da jeg kørte hjem fra arbejde. Viste de havde frikvarter. Men da jeg har lidt mistanke om at O kan gøre dette for at få opmærksomhed ( forklare lige bagefter ) valgte jeg at gå om på sportspladsen og kikke uden de opdagede mig. Deres 2 lærere var gårdvagt og kom gående imod mig ( stod et godt stykke væk ) da de fik øje på mig vendte de om og gik den anden vej
Sagen er den at jeg kan være i tvivl om hvor vidt det kun er skolen eller en reaktion på hårde år herhjemme. Hvor der har været meget fokus både på lillebror samt tvillingebror.Plus jeg døjer med smerter som også har betydet meget store forandringer herhjemme.
Pu ha er du nået så lang
Jeg har nu kontakte skolePsykologen for er nød til at have nogle redskaber så vi kan få løst denne situation.
Men hvad er det lige vi kan gøre Ellers ??
Jeg er lige startet som fast lærervikar på netop en 4. kl. Og det er en klasse med utrolig mange konflikter, støj og uro. Oftest går det første kvarter på at rede trådene ud efter konflikter i frikvarteret, og når jeg har haft timer med dem, føler jeg egentlig bare bagefter, at jeg ikke har lavet andet end at stå og råbe - ikke for at skælde ud, men ellers er det umuligt at skære igennem. Der er heldigvis en stærk og loyal forældregruppe i klassen, som bakker os lærere op i forsøget på at få den til at fungere.
I den klasse er der 4-5 stykker, som altid ender med ondt i maven eller hovedet, og jeg tror simpelthen, at de ikke kan tåle al den uro. Jeg får det skidt efter 2 timer - de skal være der 4-5 timer hver dag!
Jeg tror på, at en urolig klasse kan skabe desideret stress-symptomer hos vores børn, og derfor er det så utroligt vigtigt, at forældrene på den ene side bliver ved med at kræve en indsats fra lærerne og resten af personalet, og på den anden side bakker op om lærerne, så eleverne ved, at lærere og forældre altså står sammen, og de ikke får lov at styre showet. Altså kræv en indsats for jeres børn, og vis så tydeligt og klart, at I står bag lærerne, når de så gør den indsats.
Jeg vil også sige, at alt hvad du nævner om jeres private udfordringer, sagtens kan spille ind.
På "min" skole er der noget, der hedder familieklasser. Det er et tilbud, hvor børn og forældre - den ene af dem - deltager i et forløb på 12 uger (tror jeg nok), hvor man så kan arbejde hen imod nogle fastsatte mål, f.eks. at blive bedre til at høre efter, fungere socialt, turde byde ind i timerne osv. Forældre og børn er i skole sammen 1-2 formiddage om ugen, så det kræver en indsats fra forældrene. Der er specialuddannede lærere og en skolepsykolog tilknyttet, og det er ganske gratis. Projektet er så stor en succes, at det nu også impplementeres på børnehave-niveau. Måske din kommune har tilsvarende projekt?
Jeg ønsker dig held og lykke med din søn. Jeg håber, at han får det bedre meget snart.