Jeg har en skøn datter på 4 måneder i dag (korrigeret 3 måneder og 1 uge).
Jeg har været så snotdum at vende hende til kun at kunne sove når der er helt stille - og jeg mener HELT stille! Selv vinden kan vække hende.
En typisk dag ser således ud:
Vi står op mellem 5 og 7 afhængig af hvornår hun vågner. Allerede efter en time er hun træt og derfor bliver hun puttet på sit værelse. Men så starter problemerne. Efter en halv time vågner hun pga en eller anden lyd (som regel mig, der tager en kop kaffe, går på toilet etc). Og så er hun faktisk vågen resten af dagen - men hun er så modbydeligt træt, at hun altid falder i søvn mens hun spiser (hun får flaske og det er et helt andet problem jeg skal have gjort noget ved). Mellem klokken 17 og 19 bliver hun så puttet i soveværelset hvor hun sagtens kan sove for resten af natten, kun afbrudt af et eller to måltider mere. Eller det kunne hun. For pga den dårlige søvn i løbet af dagen er hun faktisk begyndt at sove dårligt om natten også og vågner gerne 4-5 gange fra 18-6. Det hele er så kulmineret de sidste par dage hvor hun oveni dårlig søvn har haft forstoppelse og derfor ondt i maven.
Skide være med min søvn, men det er så synd, at hun skal være så træt og pylret hele tiden. Vi kan jo heller ikke tage nogle steder ret længe af gangen, for hun kan ikke falde i søvn.
Hvordan får jeg "omvendt" hende, så hun kan sove selvom der er lidt larm??
Anmeld