Anonym skriver:
Jeg har virkelig brug for et godt råd, da jeg er ved at blive skør i hovedet.
Min datter er 5,5 måned. Siden fødslen har hun sovet bedst i svøb, da det giver hende tryghed. Nu her da hun er blevet større, har hun SÅ meget ild i røven KONSTANT! Nogen dage er jeg faktisk bange for om der kunne være noget galt med hende, for hun kan aldrig finde ro. Arme og ben kører på hende konstant, og det er som om hun har ekstremt meget energi, og mangler et output. Jeg prøver at lægge hende på maven det meste af tiden, hvilket hun godt kan lide, så hun kan mosle og møve sig rundt på den måde for at brænde energi af, men det hjælper ikke. Både læge og sundhedsplejerske siger, at hun er ufattelig stærk, og det må jeg erklære mig enig i.
Men problemet i den forbindelse er at få hende til at sove! For 1½ måned siden kunne jeg bare svøbe hende og gå, så sov hun. Men den går ikke længere, for hun kommer fri! Og hun kan IKKE sove uden svøb, fordi der er så meget gang i den lille krop, så hun får møvet sig rundt i sengen, triller om på maven og hvad ved jeg. Og jeg HAR prøvet bare at lade hende ligge længe og se, om hun så ikke til sidst falder i søvn. Det gør hun ikke!
Hun kan kun sove med sin sut (eneste tidspunkt hun får den på), og jeg har brugt uger på at prøve at vænne hende fra det, fordi problemet er, at hun konstant tager sutten ud af munden og så bliver sur over den mangler, men det har heller ikke virket.
Det eneste der virker er svøb og sut. Men hun er så åndssvagt stærk og udbryderkonge, at hun slipper fri UANSET hvad jeg gør!!! Lad mig understrege at hun INTET har imod at blive "fikseret" på den måde. Hun nyder det, brokker sig ikke og finder ro, hvis hun vel at mærke ikke kan komme fri. Men det kan hun! Jeg har prøvet følgende:
Svøbe hende alm. i babysvøb
Svøbe hende i babysvøb med armene lidt inde under kroppen
Dobbeltsvøbe hende
Binde en stofble om armene og binde en knude (self. med tanken om at binde på, når hun sover)
Svøbe og binde derefter
Putte i sovepose uden at tage armene gennem armhullet
Og jeg kan blive ved. Det er fuldstændig ligemeget hvad jeg gør, hun slipper fri HVER gang, og jeg fatter faktisk ikke at hun kan!! Men igen, hun er sygt stærk.
Det er kommet dertil, at hun kun sover 2x30 min om dagen, fordi jeg ikke kan få hende til at sove. Jeg bliver åndssvag, fordi jeg faktisk snart bruger HELE dagen på at få hende til at sove! Hun sover igennem om natten, men først efter vi har brugt lang tid på at få hende til at sove. Og det er uanset hvor træt hun er. For det ER hun! Jeg har prøvet at putte så snart hun gnider sig i øjnene og gaber, jeg har prøvet at strække den.. Intet virker.
Jeg går meget op i det skal være genkendeligt og de samme putteritualer, men det gør ingen forskel. Hun kan bare ikke overgive sig til søvnen!
Så status pt. er, at hun kun kan sove i svøb. Hvis ikke, ruller hun rundt, leger, møver, sparker og mosler i flere timer uden at falde hen. Men hun slipper ud af svøb uanset hvordan jeg gør. Så hvad skal jeg gøre nu?? Det eneste der pt. virker er at ligge mig med hende i vores seng og holde om hende og holde hende i ro, men det er ikke en holdbar løsning.
Og det er ligemeget om jeg har hende i sengen, i barnevognen, går tur med vognen osv., det er det samme. Jeg bliver idiot!! Hvad skal jeg gøre??? 
Hun lyder lidt som min ene datter, da hun var på den alder. Der findes noget, der hedder Miracle Blanket, som er lavet specielt til at svøbe, og det skulle være nærmest umuligt at bryde ud af, hvis det er svøbt rigtigt.
Jeg har et godt råd: Lad være med at bruge hele dagen på at få hende til at sove. Brug hellere dagen på at køre hende træt og dræn hende for energi. Forsøg at bade hende før sengetid og så give hende en massage, da det kan virke afslappende.
Det kommer til at hjælpe, når hun lærer at kravle og kan brænde krudt af selv. Held og lykke!