Jeg skulle faktisk lige til at skrive om Sebastian, men nu bruger jeg dit indlæg, så vi får "de store børn" samlet.
Hvor dælen er den stædige sure lille møgunge blevet af (har haft en hel del ballade på det sidste)? De sidste dage har han bare været så glad. I dag var han oppe på sit værelse, mens jeg lavede mad. Så kom han ned og hentede mig, for jeg skulle lige se, hvad der var på hans værelse. Åh nej, tænker man straks, hvad har han nu lavet. Ved gud om han så ikke har ryddet op!!! Det har han aldrig i hele sit liv gjort før, og nu havde han simpelthen ryddet hele gulvet og puttet tingene i de rigtige kasser (vi har lavet kasser med billeder på - det har åbenbart hjulpet). "Det gjorde jeg lige, mens jeg hørte musik" siger han nok så let.
Da han er kommet i seng, snakker han igen om, at han har ryddet op. "Ja, som en svane". Hi hi - hvad er det lige for et udtryk?
Et par gange i dag har han også krammet pigerne, fordi de har slået sig eller er blevet kede af et eller andet. De skal simpelthen alle tre give hinanden et væld af krammere hele tiden - især ved aflevering til dp og ved sengetid. Signe kan også komme gående efter Nanna som en anden robot med armene strakt foran sig, mens hun siger "krammer... krammer..." Hold op, hvor er de søde.
Nå ja, så da vi skal spise, siger Sebastian: "Jeg har noget til dig. Ved du hvad det er? Et mys!" Og så får jeg er stort kys (ellers noget han er lidt fedtet med - man er vel dreng). "Jeg elsker dig mor" siger han så med den mest kælne stemme. Jamen altså, så er man da lige ved at gå i brædderne.
Måtte lige dele med jer

Line - det må være foråret
Anmeld