Anonym skriver:
Er så konflikt sky at det er helt ekstremt.. Hvilket også betyder at jeg ikke rigtig har flegnet på min kæreste endnu... Er flippet rigtig mange gange pga eksen så snart jeg var alene....
Men syntes heller ikke det er i orden den opførsel men kan slet ikke finde ud af noget som helst... Elsker min kæreste højere end noget andet og han er mit første rigtige forhold og når vi flytter sammen har vi været sammen næsten 9 måneder.
Tror måske jeg er bange for at tage konflikter op fordi jeg er angst for at der skulle ske noget så vi ender med at gå fra hinanden i stedet for at få løst det... Har aldrig haft en konflikt oppe med min nuværende kæreste som sådan, men med mine ekser er vi endt med at gå fra hinanden ved første rigtige skænderi...
Og det er som om hver gang jeg tager det op omkring eksen så bliver det vendt til at det er mig der skal indordne mig... Og jeg bare må finde mig i at hun er der... Hvilket jeg har set igennem fingre med i lang tid.. Men det er som om hun er blevet mere og mere irriterende jo tættere vi kommer på vores sammen flytnings dag...
Nu ved jeg ikke om du er typen der læser, men jeg vil med det samme anbefale dig en bog der hedder "kvinder der elsker for meget". Den er selvfølgelig fyldt med en masse eksempler på folk som har det og er meget værre end jer.
.
Den har åbnet mine øjne for to meget vigtige ting når det kommer til parforhold og det at have et "forhold" til mennesker generelt, om det er som venner, kærester, familie etc.
1. Du kan ikke ændre på folk der ikke vil ændres. Du kan kun bede om en ændring og hvis de ikke vil eller kan give dig den, må du gøre op med dig selv om du ønsker at forsætte i den gældende situation.
2. Hvis du ikke kan være dig i et forhold er det ikke det værd. Med det mener jeg at en del af dig er at du bliver sur og ked af det når der sker ting som disse. og det skal du have lov til. Følelser er ALTID okay, det er måden vi vælger at tackle dem der kan være forkerte.
Med det her mener jeg blot at hvis din kæreste ikke kan "tåle" at du bliver vred, ked af det eller lignende, hvis han vil gå fra dig fordi du bliver vred, ked af det eler lignende, er det så ham du vil dele resten af dit liv med? Så kan alt andet jo være nok så godt, men kan han ikke acceptere dig for dig, så er han ikke god nok.
Dette er bare et uddrag af min generelle holdning til sådan nogen ting og jeg tager forbehold for at der er meget jeg ikke har fået skrevet og at jeg selvfølgelig ikke kender jer.
Men de to ovenstående ting synes jeg er de vigtigeste at tage stilling til i et forhold og mon ikke han holder nok af dig til at rumme at du også kan blive vred? 
Håber det jeg skriver giver mening.
og du skal bestemt ikke bare indordne dig, det kommer man ingen vejne med, forhold handler i min optik om at gå på kompromi, at give, tage og at få.
Fortæl ham stille og roligt hvordan du har det.
Det betyder ikke du får din vilje, men det kan jo være..