Så fik jeg kommet til JM i går. Alting var fint, bortset fra mine plukker selfølgelig. Hun lavede et lille tjek for at vide om livm.halsen var forkortet, og det mente hun den var. Fik så tid til scanning i morgen. Den viste at livm.halsn var forkortet, og blød, og når jeg hostede så kunne hun se at den åbnede sig. Fik derfor et skud lungemodner, og jeg skal tage bricanyl, for at slappe livmodermusklerne af. Skal ind at få et skud lungemodner til i morgen. Jeg er på papiret indlagt, men jeg måtte gerne tage "hjem", men jeg skal aflaste, men det har jeg jo alligevel gjort i nogle uger allerede.
Jeg må dog ikke tage hjem til mig selv, da jeg jo ikke har mulighed for at kome på hospitalet hurtigt derfra. Jeg må derfor bo hjemme hos min mor i, i første omgang 2 uger, da skal jeg igen til JM og blive tjekket. Hvis standen er den samme om 2 uger, så går de ud fra at alt er fint, og det er falsk alarm, hvis ikke, tja, så må jeg nok bo hos min mor til jeg har født.
Jeg føler mig dog underligt afslappet. Men det er bare en god ting, da stress gør alting værre. Jeg undlader på nuværende tidspunkt, at tænke på, hvad det vil sige at få et for tidligt født barn, det må vi bare tage når, eller hvis den tid kommer. Jeg har hele tiden haft på fornemmelsen, at jeg måske ville føde for tidligt, så jeg har læst meget om emnet før i graviditeten.
2 positive ting: Min baby har det super, trives rigtigt fint, vægt og størrelse passer perfekt til ugen, og den sparker rigtigt meget, så det er hvertfald en krudtkugle 
Hvis jeg skulle klare den til termin, ja så vil det jo ikke føles så længe som man altid hører at den sidste tid gør. Jeg tænker for hver uge "yes, så klarede vi den uge, så skal vi da klare én mere"