Anden gang i fødte, starteDe jers fødsler så på samme måde?
Gjorde veerne mer ondt?
Var fødslen kortere?
Gik det hele nemmere eller var det en hårde fødsel en den første?
Kom i hjem samme dag og hvordan havde i det med det?
Hvordan er det at gå fra et barn til to børn?
Blev den ældste jaloux, ognogle gode råd til hvordan det tackles?
Hvis i skulle give et godt råd til den første tid derhjemme Med barn nr. 2, hvad skulle det sø være?
Håber i vil svare på mine spørgsmål. På forhånd tusinde tak
Hej.
Jeg fik hele tiden at vide, at fødsel nr to går nemmere og hurtigere end nr en. Min den første tog 3 timer, så jeg var lidt nervøs. Men den anden tog også tre timer. Sansynligvis var det pga jeg var helt udslidt efter tre måneder, hvor jeg kastede op flere gange hver dag. Men det gik jo godt. Det var ikke mere ondt - men ja, det gør ondt. Det gjorde det jo også første gang. Det startede på samme måde, svage veer, som gradvis blev stærkere og kom oftere. Begge gange blev vandet taget på fødestuen.
Storesøster var meget interesseret i babyen. Og hun blev ikke træt af ham. Det overraskede mig lidt, for jeg tænkte jo at efter en dag eller to, fik hun sikkert nok. Men det gik rigtig godt. Jeg gav hende førsteprioritet til min tid, så snart jeg ikke havde babyen - også selvom jeg var træt el lign. Jeg sang meget med og for hende mens jeg ammede. Selvfølgelig måtte jeg nogen gange sige til hende at "nu må du lige vente lidt, mens jeg tager mig af Lillebror", men nogen gange sagde jeg også "nu må du lige vente lidt mens jeg finder et glas vand til Storesøster" til Lillebror - hvis han var lidt utålmodig og gerne ville tages op f eks. Ikke hvis der faktisk var noget i vejen. Den vanskeligste tid var nok, da han lige var blevet mobil og selv kunne flytte sig rundt. Han var jo meget nysgerrig over for, hvad storesøster var i gang med, men han forstod jo ikke, at hun f eks kunne sidde med tre figuerer, en i hver hånd og en på gulvet foran sig, og lege. Når hun satte en figur fra sig, tog han den straks. Og han forstod jo ikke, at hun stadig legede med den, når hun ikke havde den i hånden, så det gav lidt gnidninger. Vi løste det ved, at hun fik lov til at sidde ved køkkenbordet med den slags og ting som puslespill og farveblyanter osv, som Lillebror ikke skulle have fat i. Og så har hun hele tiden givet ham godnatknus ligesom os andre, når han skulle i seng. Den som skulle putte ham bar ham rundt til de andre, så man kunne sige godnat, og Storesøster var en vigtig del af det ritual hver dag - og er det forsåvidt endnu, selvom han nu er 2 1/2 år. Der er knappe to år imellem dem, og det er tydeligt, at de er en vigtig person i den andens liv.
Og selvfølgelig kan det være hårdt i perioder - hvis den ene sover igennem, vågner den anden af andre grunde. Mindre søvn end med kun et barn, flere krav til forældrerne i løbet af dagen end med kun et barn. En stadig følelse af at jeg gerne skulle have haft mere tid med dem begge to hver dag. Tiden strækker sjældent til.
Men til gengæld er det jo dobbelt så morsomt! Helt ærlig! Og dobbelt så fantastisk. Og ofte er det faktisk enklere med to end med en nu, fordi de leger med hinanden osv. Jeg mærker godt, hvis den ene ikke er hjemme. Så er der en alene, som meget gerne vil have mors opmærksomhed hele tiden....
Jeg føler mig så heldig, når jeg står og ser på dem, mens de sover, før jeg selv går i seng.
Glæd dig! Det er det hele værdt....
