Jeg er skuffet over min kæreste som far. Hvad ville du gøre?

Okay. Jeg skriver anonym da jeg faktisk synes at det er ret pinligt at han opfører sig så barnligt (synes jeg), som han gør.

Jeg prøver at gøre en længere historie (forholdsvis) kort.

Min kæreste virker ikke som om han har særlig meget interesse for vores datter generelt (hun er snart 3 måneder). Han elsker hende, ingen tvivl om det. Men han gider ikke rigtig bruge tid sammen med hende - eller os. Når hun endelig er vågen, så snakker han højest lidt med hende, ellers får hun lov til at ligge ved siden af ham mens han ser tv, for det meste.

Han går til fodbold og det fylder meget hos ham, hvilket jeg ikke vil acceptere at vi bliver valgt fra pga. - Vi har haft mange snakke om dette.

 

Her de sidste to dage har han så kun set hende vågen i fem minutter pr. dag. Og det er ikke engang at overdrive. Igår var han på casino hele dagen, fred være med det. For jeg regner med at han så er hjemme hos os her til aften. Men han skal spise med drengene i fodbold klubben efter træning, som han har tirsdag og torsdag.... Dvs. han er først hjemme kl. 22-22.30. Det havde han jo sagt siger han - men han havde selv glemt det. Og jeg havde beregnet aftensmad.

Og lørdag skal han på overarbejde og spille fodboldkamp, så der ser vi ham heller ikke.

 

Så hans dage har set således ud:

Tirsdag: arbejde 7-15, hjemme 15.30-16.45, Træning 16.45-21.30.

Onsdag: arbejde 7-15, hjemme 15.30-17.20 (han ser vores datter vågen i 5 min - jeg putter hende), casinio 17.20-23.

Torsdag: arbejde 7-15, hjemme 15.30-16.50 (han ser vores datter vågen i 5 min - jeg putter hende), træning+spisning 16.50-22.

Lørdag: overarbejde 9.30-12/15, kamp 15-18.30.

 

 

Jeg synes bare ikke det er i orden og når han så siger "Det er jo kun 2 døgn hun ikke ser mig" bliver jeg så ked af det på min datters vegne Hvordan kan han undvære hende så længe og vælge fodbolden frem for hende?? Vi får jo aldrig denne alder igen.

Håber i har nogle råd..

 

Jeg overvejer virkelig om han stadig er manden for mig desværre.

 

 

Hvis i ved hvem jeg er, så sig venligst ikke noget..

Hej kan sagtens forstå dine frustrationer, men det virker lige lovligt overdrevet at gå fra ham. Jeg tror at der er mange mænd der har svært ved at vise interesse for børn i den alder da de simpelthen ikke aner hvad de skal stille op med dem. Herhjemme syntes manden vores datter var kedelig da hun var helt lille, hvor han derimod syntes det helt fantastisk nu hvor han kan boltre sig med hende. Når det er sagt skal det lige siges at det ikke var sådan at han ikke gad hende da hun var mindre, de var meget sammen og han gjorde lige så meget som mig.

Det er godt nok strengt. Altså en ting er han går så meget op i bold- men så burde han fandme også være 120% tilstede når han så er hjemme. Man får aldrig babydagene tilbage og jeg ved da min mand husker kærligt tilbage på tiden med vores lille datter som noget helt helt specielt. Og han elskede når hun faldt i søvn hos ham.

Han ved virkelig ikke hvad han går glip af, det er hans lille datter for pokker.

HMMM kan udemærket sætte mig ind i det du tænker og følger.

Men nå det nu er sagt så gå jeg ud fra at han også spillet fodboldt FØR i fik barn og at du viste han brugte meget tid på det, derfor syntes jeg ikke du kan sige nu at det må han ikke, men selvfølig udover det skal han jo ikke vælge jer fra for at Hygge med gutterne osv. Han skal lære at priotere sin tid når han ikke spiller fodboldt og arbejder.

Min kæreste er heller ikke særlig meget hjemme da han arbejder langt væk fra hvor vi bor og derfor er væk fra 7.10 til 17.45 hverdag og når han kommer hjem kan han også finde på at sætte sig foran fjernsynet til tros for han ikke har set vores søn hele dage og det pisser også mig af..men vi har snakket om det og jeg har fortalt ham at jeg bliver ked at det når jeg syntes han vælger fjernsynet frem for vores barn..Og han er også blevet meget bedre..jeg tror du skal tage en snak med din kæreste om dine følser omkring hvordan han bruger sin tid og sige at når han ikke spiller fodboldt og arbejder så er han hjemme med mindre i er blevet ENIGE om andet.

katrine26

mth1987 skriver:

Hej kan sagtens forstå dine frustrationer, men det virker lige lovligt overdrevet at gå fra ham. Jeg tror at der er mange mænd der har svært ved at vise interesse for børn i den alder da de simpelthen ikke aner hvad de skal stille op med dem. Herhjemme syntes manden vores datter var kedelig da hun var helt lille, hvor han derimod syntes det helt fantastisk nu hvor han kan boltre sig med hende. Når det er sagt skal det lige siges at det ikke var sådan at han ikke gad hende da hun var mindre, de var meget sammen og han gjorde lige så meget som mig.

 

Jeg vil jo helst heller ikke gå fra ham - men jeg kan ikke blive ved med at leve med at føle, at han tilsidesætter sin datter for sine egne behov, på den måde.

Jeg er sådan set ligeglad med om mænd generelt synes at små børn er "kedelige" - det er lige så meget hans barn som det er mit. Og han skal tage lige så meget ansvar.

 

Jeg synes da heller ikke altid at det er lige spændende, men så må jeg jo lave nogle aktiviteter med hende, som jeg også synes er sjove..

 

TeamRocket skriver:

Det er godt nok strengt. Altså en ting er han går så meget op i bold- men så burde han fandme også være 120% tilstede når han så er hjemme. Man får aldrig babydagene tilbage og jeg ved da min mand husker kærligt tilbage på tiden med vores lille datter som noget helt helt specielt. Og han elskede når hun faldt i søvn hos ham.

Han ved virkelig ikke hvad han går glip af, det er hans lille datter for pokker.

 Præcis

og det gør bare så ondt at se på.. jeg skal også flere gange sige til ham, når han sidder med hende, at han skal lave et eller andet med hende - snakke med hende, for han glor bare på det skide tv.

katrine26 skriver:

HMMM kan udemærket sætte mig ind i det du tænker og følger.

Men nå det nu er sagt så gå jeg ud fra at han også spillet fodboldt FØR i fik barn og at du viste han brugte meget tid på det, derfor syntes jeg ikke du kan sige nu at det må han ikke, men selvfølig udover det skal han jo ikke vælge jer fra for at Hygge med gutterne osv. Han skal lære at priotere sin tid når han ikke spiller fodboldt og arbejder.

Min kæreste er heller ikke særlig meget hjemme da han arbejder langt væk fra hvor vi bor og derfor er væk fra 7.10 til 17.45 hverdag og når han kommer hjem kan han også finde på at sætte sig foran fjernsynet til tros for han ikke har set vores søn hele dage og det pisser også mig af..men vi har snakket om det og jeg har fortalt ham at jeg bliver ked at det når jeg syntes han vælger fjernsynet frem for vores barn..Og han er også blevet meget bedre..jeg tror du skal tage en snak med din kæreste om dine følser omkring hvordan han bruger sin tid og sige at når han ikke spiller fodboldt og arbejder så er han hjemme med mindre i er blevet ENIGE om andet.

katrine26

 

Han har altid spillet fodbold - men jeg har altid sagt til ham, at jeg vil ikke føle mig tilsidesat pga. det.

Og vi snakkede om det før vi fik barn - der sagde jeg det samme, og vi blev enige om at han "kun" trænede to gange om ugen + kamp i weekenden.

 

Selvfølgelig skal han også have lov til at hygge med gutterne.. Men hvis jeg lavede bare halvdelen af de aktiviter som han gør, så kunne vi jo aldrig være sammen som en lille familie - det tvinger jo mig til at være hjemme. Forstå mig ret, det vil jeg gerne, men jeg vil ikke have at det altid er mig der skal undvære, fordi "han har jo haft sin fodbold".. ja, det er meget muligt - men nu har han valgt at få en lille familie, og så må man prioritere anderledes.

 

Jeg har snakket med ham om det et par gange, synes bare ikke det er den store forbedring - han har jo åbentbart ikke noget problem i ikke at se hende i to dage..

ja så er det vel ikke andet for en at sætte fode for døren og forlange at han bruger mere tid med jer også så du kan få lidt alene/veninde tid.

Også selvfølig skal hans fodbold ikke gå udover jer selvom han spillet det før i fik barn, men det handler jo om priotering fra hans side som jo så er en smugle forkert.

Hvad med at lav en aftale på papir om hvornår i laver div. ting osv.

Vis dette ikke virker så må der jo være en konsikvens...

Katrine26

katrine26 skriver:

ja så er det vel ikke andet for en at sætte fode for døren og forlange at han bruger mere tid med jer også så du kan få lidt alene/veninde tid.

Også selvfølig skal hans fodbold ikke gå udover jer selvom han spillet det før i fik barn, men det handler jo om priotering fra hans side som jo så er en smugle forkert.

Hvad med at lav en aftale på papir om hvornår i laver div. ting osv.

Vis dette ikke virker så må der jo være en konsikvens...

Katrine26

Jeg tror bare jeg har behov for opbakning i at det ikke er mig der er helt forkert på den

 

Jeg må prøve at snakke med ham igen..

Anonym skriver:

Okay. Jeg skriver anonym da jeg faktisk synes at det er ret pinligt at han opfører sig så barnligt (synes jeg), som han gør.

Jeg prøver at gøre en længere historie (forholdsvis) kort.

Min kæreste virker ikke som om han har særlig meget interesse for vores datter generelt (hun er snart 3 måneder). Han elsker hende, ingen tvivl om det. Men han gider ikke rigtig bruge tid sammen med hende - eller os. Når hun endelig er vågen, så snakker han højest lidt med hende, ellers får hun lov til at ligge ved siden af ham mens han ser tv, for det meste.

Han går til fodbold og det fylder meget hos ham, hvilket jeg ikke vil acceptere at vi bliver valgt fra pga. - Vi har haft mange snakke om dette.

 

Her de sidste to dage har han så kun set hende vågen i fem minutter pr. dag. Og det er ikke engang at overdrive. Igår var han på casino hele dagen, fred være med det. For jeg regner med at han så er hjemme hos os her til aften. Men han skal spise med drengene i fodbold klubben efter træning, som han har tirsdag og torsdag.... Dvs. han er først hjemme kl. 22-22.30. Det havde han jo sagt siger han - men han havde selv glemt det. Og jeg havde beregnet aftensmad.

Og lørdag skal han på overarbejde og spille fodboldkamp, så der ser vi ham heller ikke.

 

Så hans dage har set således ud:

Tirsdag: arbejde 7-15, hjemme 15.30-16.45, Træning 16.45-21.30.

Onsdag: arbejde 7-15, hjemme 15.30-17.20 (han ser vores datter vågen i 5 min - jeg putter hende), casinio 17.20-23.

Torsdag: arbejde 7-15, hjemme 15.30-16.50 (han ser vores datter vågen i 5 min - jeg putter hende), træning+spisning 16.50-22.

Lørdag: overarbejde 9.30-12/15, kamp 15-18.30.

 

 

Jeg synes bare ikke det er i orden og når han så siger "Det er jo kun 2 døgn hun ikke ser mig" bliver jeg så ked af det på min datters vegne Hvordan kan han undvære hende så længe og vælge fodbolden frem for hende?? Vi får jo aldrig denne alder igen.

Håber i har nogle råd..

 

Jeg overvejer virkelig om han stadig er manden for mig desværre.

 

 

Hvis i ved hvem jeg er, så sig venligst ikke noget..

Åh, jeg kender det bare så meget.... Bortset fra det med fodbold og casino, så lyder det som herhjemme. Det var min mand der var über-skruk, men efter at vores datter kom til verden for 3 mdr siden, er han blevet ret så passiv. Når han endelig overtager hende (modvilligt), leger han måse med hende i 5 min. og så ligger hun bare hos ham mens han ser TV eller spiller computer.

Han mukker hver gang jeg spørger om han ikke lige kan tage hende  - jeg tror slet ikke han var forberedt på hvordan det var at have en baby i huset.

 

Jeg har følt mig som alenemor de sidste 3 mdr, og for nyligt tog jeg så skridtet, så nu bliver jeg alenemor på fuldtid.

Dét at vi går fra hinanden var min beslutning, men vi har dog været enige om at det var det bedste at gøre. Naturligvis har der været mange andre problemer end lige dette, ellers var jeg ikke gået fra ham, men dette har bare været én af tingene, og jeg er virkelig også skuffet over ham - især fordi han havde glædet sig så meget til at blive far 

Jeg føler virkelig med dig. Kan naturligvis ikke råde dig til hvorvidt du skal blive hos ham eller ej - er det "kun" dette, så ville jeg nok ikke smutte, for nogle mænd har åbenbart bare meget svært ved at håndtere faderrollen i starten, så måske det bliver bedre?

Men det skal naturligvis også være til at leve med for dig.

Håber du tager den rette beslutning - eller endnu bedre, at han opper sig...snart