Det er så hårdt

Vidste ikke lige hvor jeg skulle placere den ..

Min mand og jeg har været sammen i 6 år sådan lidt on/off, men nu er vi blevet gift (blev vi i august) 

Vi har sammen to drenge, den ældste er 5½ og bor på en døgn institution da vi desværre har rigtig svært ved at styre ham og det samme har alle andre.

Allerede da han var 4 år kom han op på skolen og gå sammen med de lidt større adfærdsvanskelige børn men heller ikke her kunne de styre ham så vi blev sammen med kommunen enige om at det nok var bedst for alle parter.

Vores yngste søn er født juleaften sidste år, så han er ikke så gammel endnu men han sover bare overhovedet ikke om natten og når så han endelig sover så kan jeg ikke sove, jeg tror sammenlagt jeg får 15 timers søvn i ugen +/- et par timer af og til.

og manden - ja han er sømand og kan ikke tage over for han er stortset aldrig hjemme, og når han så endelig er så klager han over at jeg ikke laver en disse herhjemme og at jeg evig og altid er så sur og så tager han i byen med vennerne og kommer hjem kl. lort om natten lige når jeg endelig er ved at få sønnen til at falde i søvn - og tror i så ikke han begynder og larme helt vildt og kræver at jeg laver mad og jeg ved ikke hvad.

Forleden dag kom han hjem og var så fuld at han brækkede sig udover det hele, han kom hjem kl. 10 om morgenen/formiddagen og der havde han været væk i 16 timer

Og jeg kan altså bare ikk klare det mere, jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre... 

Hvad havde i gjort? 

såre simpelt, så var jeg flyttet og så kunne han fandme se hvor meget jeg lavede hver eneste dag, og faktisk, så synes jeg at du skal overlade baby til farmand næste gang han er hjemme, og så smutter DU ud og hygger dig, og så kan far se hvor hårdt det egentlig er med en baby der ikke sover ordentlig om natten.. årh ja og så husk endelig at komme hjem når du ved at baby er ved at falde i søvn, og så larm lige lidt..

ej men helt ærligt, han burde satme få et spark i røven så han kunen se at det ikke er en dans på roser at gå hjemme alene med et barn hele tiden..

Jeg havde sagt til manden at hvis han ikke tog sig sammen og hjalp lidt til i hjemmet så måtte han finde sig et andet hjem.

Sorry to say

Anonym skriver:

Vidste ikke lige hvor jeg skulle placere den ..

Min mand og jeg har været sammen i 6 år sådan lidt on/off, men nu er vi blevet gift (blev vi i august) 

Vi har sammen to drenge, den ældste er 5½ og bor på en døgn institution da vi desværre har rigtig svært ved at styre ham og det samme har alle andre.

Allerede da han var 4 år kom han op på skolen og gå sammen med de lidt større adfærdsvanskelige børn men heller ikke her kunne de styre ham så vi blev sammen med kommunen enige om at det nok var bedst for alle parter.

Vores yngste søn er født juleaften sidste år, så han er ikke så gammel endnu men han sover bare overhovedet ikke om natten og når så han endelig sover så kan jeg ikke sove, jeg tror sammenlagt jeg får 15 timers søvn i ugen +/- et par timer af og til.

og manden - ja han er sømand og kan ikke tage over for han er stortset aldrig hjemme, og når han så endelig er så klager han over at jeg ikke laver en disse herhjemme og at jeg evig og altid er så sur og så tager han i byen med vennerne og kommer hjem kl. lort om natten lige når jeg endelig er ved at få sønnen til at falde i søvn - og tror i så ikke han begynder og larme helt vildt og kræver at jeg laver mad og jeg ved ikke hvad.

Forleden dag kom han hjem og var så fuld at han brækkede sig udover det hele, han kom hjem kl. 10 om morgenen/formiddagen og der havde han været væk i 16 timer

Og jeg kan altså bare ikk klare det mere, jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre... 

Hvad havde i gjort? 

Jeg tror jeg ville have det bedre alene.
Så har du kun dig selv at stille krav til og ikke skal bruge energi på din kære mand. Han kan åbenbart ikke værdsætte dig, og det at du laver ALT når han jo som sagt ikke er hjemme

An&Jo skriver:

såre simpelt, så var jeg flyttet og så kunne han fandme se hvor meget jeg lavede hver eneste dag, og faktisk, så synes jeg at du skal overlade baby til farmand næste gang han er hjemme, og så smutter DU ud og hygger dig, og så kan far se hvor hårdt det egentlig er med en baby der ikke sover ordentlig om natten.. årh ja og så husk endelig at komme hjem når du ved at baby er ved at falde i søvn, og så larm lige lidt..

ej men helt ærligt, han burde satme få et spark i røven så han kunen se at det ikke er en dans på roser at gå hjemme alene med et barn hele tiden..

Åhh, hvis bare jeg kunne - men jeg tør bare ikke overlade sønnen til ham jeg stoler ikk nok på ham til at vide at han ikke bare tager ud og drikker eller noget i den stil 

Anonym skriver:

Vidste ikke lige hvor jeg skulle placere den ..

Min mand og jeg har været sammen i 6 år sådan lidt on/off, men nu er vi blevet gift (blev vi i august) 

Vi har sammen to drenge, den ældste er 5½ og bor på en døgn institution da vi desværre har rigtig svært ved at styre ham og det samme har alle andre.

Allerede da han var 4 år kom han op på skolen og gå sammen med de lidt større adfærdsvanskelige børn men heller ikke her kunne de styre ham så vi blev sammen med kommunen enige om at det nok var bedst for alle parter.

Vores yngste søn er født juleaften sidste år, så han er ikke så gammel endnu men han sover bare overhovedet ikke om natten og når så han endelig sover så kan jeg ikke sove, jeg tror sammenlagt jeg får 15 timers søvn i ugen +/- et par timer af og til.

og manden - ja han er sømand og kan ikke tage over for han er stortset aldrig hjemme, og når han så endelig er så klager han over at jeg ikke laver en disse herhjemme og at jeg evig og altid er så sur og så tager han i byen med vennerne og kommer hjem kl. lort om natten lige når jeg endelig er ved at få sønnen til at falde i søvn - og tror i så ikke han begynder og larme helt vildt og kræver at jeg laver mad og jeg ved ikke hvad.

Forleden dag kom han hjem og var så fuld at han brækkede sig udover det hele, han kom hjem kl. 10 om morgenen/formiddagen og der havde han været væk i 16 timer

Og jeg kan altså bare ikk klare det mere, jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre... 

Hvad havde i gjort? 

Jeg tror jeg var blevet enlig mor hvis det var mig...

sarahb skriver:

Jeg tror jeg ville have det bedre alene.
Så har du kun dig selv at stille krav til og ikke skal bruge energi på din kære mand. Han kan åbenbart ikke værdsætte dig, og det at du laver ALT når han jo som sagt ikke er hjemme

Problemet er bare at jeg ikke ved om jeg vil kunne få det til at løbe rundt hvis vi flyttede, jeg har jo heller ikke lyst til at skulle vende hver eneste krone hele tiden og igen 

An&Jo skriver:

såre simpelt, så var jeg flyttet og så kunne han fandme se hvor meget jeg lavede hver eneste dag, og faktisk, så synes jeg at du skal overlade baby til farmand næste gang han er hjemme, og så smutter DU ud og hygger dig, og så kan far se hvor hårdt det egentlig er med en baby der ikke sover ordentlig om natten.. årh ja og så husk endelig at komme hjem når du ved at baby er ved at falde i søvn, og så larm lige lidt..

ej men helt ærligt, han burde satme få et spark i røven så han kunen se at det ikke er en dans på roser at gå hjemme alene med et barn hele tiden..

Anonym skriver:

Problemet er bare at jeg ikke ved om jeg vil kunne få det til at løbe rundt hvis vi flyttede, jeg har jo heller ikke lyst til at skulle vende hver eneste krone hele tiden og igen 

Øv, men samtidig hvorfor skal du blive blot for det økonomiske.
Du bliver nød til at tænke på dig selv! Og hvad der gør dig mest glad! Dit barn kan også mærke at mor er ked !!

sarahb skriver:

Øv, men samtidig hvorfor skal du blive blot for det økonomiske.
Du bliver nød til at tænke på dig selv! Og hvad der gør dig mest glad! Dit barn kan også mærke at mor er ked !!

Det er jo selvfølgelig rigtig nok, ved bare ikke hvordan jeg nogensinde skal få det sagt til ham - jeg er SÅ dårlig til sådan noget