34 dage tilbage...

Pipsemor skriver:

Men forresten vil jeg lige sige, at jeg synes, du er rigtig heldig også at få en pige! Tænk, nu er der en chance for, at du bliver mormor!

Det bliver jeg slet ikke. Jeg har en dreng i forvejen og venter endnu en. Det er jeg bestemt glad for, men jeg ville blive lykkelig, hvis jeg også kunne få lov at blive mormor, fordi mange siger (især fra bedsteforældre-generationen), at mormor er tættere på på mange måder grundet mor-datter-forholdet.

Og jeg er ikke selv super tæt knyttet til min svigermor desværre så deraf tanken. Hun har "kun" en søn - min mand. Og han er jo ikke ligefrem den, der fortæller sine forældre om alt, så kan godt forestille mig, der er noget om det der farmor-fis.

Det var mest for at komme med en positiv tanke til, at du skal have en lille datter på trods af fortiden bryder ind med væmmelige tanker.

Jeg er ikke så sej til pep-talk, men håber, du forstår, hvor jeg vil hen med denne "snak".

Knus

Ja mange siger også at vi er heldige at få en af hver og havde slet ikke tænkt 'mormor' tanken..

Så sparer du til gengæld lidt penge ved at få en af samme slags igen, eller?

Jeg har ikke noget forhold til min mor og vi får aldrig mor/datter forhold, det ved både hun og jeg.. Hun opgav mig som 2½ årig og valgte så at få mig tilbage igen da jeg var 6 år. Havde aldrig set eller hørt fra hende imens jeg var i pleje - så hun var en fremmed der skulle kaldes mor og hendes mand skulle kaldes far... Jeg valgte hende fra og har aldrig ladet hende komme tæt på...

Frederic har en mormor, men ser hende meget sjælendt - da hun ikke gider ham alligevel. Der er kun træning - venner - hendes nye mand - tattoo's og deres harley davidson i deres verden.

Men vi har så jordens bedste pap mormor og morfar, som Frederic elsker overalt på jorden.

Farmor er... ja øh.. En dame på nogle og 50 uden rygrad, der taler dårligt om alle andre - for at sætte sig selv i et bedere lys osv. Der intet selv kan og brokker sig meget om alt og alle..

Farfar.. En herlig gammel gut der bliver 80 i år, men han er desvære stort set døv på det ene øre og hører dårligt på det andet. Men ellers frisk og sjov... 

Ved at det her med at vi skal have en pige, vil hænge ved mange år frem... Hvor jeg med frederic har sagt, skidt han ikke lige følger bøgerne og sp's lille sorte bog - han skal nok komme efter det. Under hans indlæggelser og de ville prøve noget nyt har det altid været; hvis det er det der skal til for at han får det bedre - så er det det vi gør... Men med lillepigen vil jeg meget mere vende det indad - tvivle osv. også derfor at sp allerede har været herude og kommer hver uge det første lange stykke tid..

Mor til Frederic skriver:

Hej.

Er blevet rådet til at et pks er bedst, da både min jm - egen læge og special lægen mener at når jeg evt først mærker hende dernede går helt i panik og lukker ned.. Da jeg oveni har en ekstrem kontrol - stædighed og en evne til at lukke alt fysisk smerte ude, at jeg rent faktisk kan tvinge mig selv til ikke at føde hende...

Dertil kan der ikke laves en fødselsplan hvori de hverken må røre - mærke eller lign dernede. Så da jeg fik at vide at de idag først lægger katerter efter bedøvelsen - blev jeg endnu mere lettet..

Træls at du ikke blev bare en smule beroliget hos din jm idag, troed ellers det var det de også var til for.. Syntes man hører om mange der op til termin, bliver usikker - tvivler mm på både fødsel og evner som mor.. Ellers må du ringe til hende igen og få ekstra tid..

Jeg skal afsted til jm i morgen inden arbejde, skal møde 11.30-22.00 yaiks jeg havde den vagt..

 

Hej igen

ja, det er super træls med det jordemoderbesøg, men jeg ved ikke, om det er fordi hun ikke selv har børn eller hvad, men hun har det altså virkelig med at henvise alle mine spørgsmål til en hjemmeside - også når det handler om "angst"/usikkerhed...

Der er absolut ikke noget at sige til, at du lukker af, hvis der skal ske et eller andet "down there"...

Mor til Frederic skriver:

Ja mange siger også at vi er heldige at få en af hver og havde slet ikke tænkt 'mormor' tanken..

Så sparer du til gengæld lidt penge ved at få en af samme slags igen, eller?

Jeg har ikke noget forhold til min mor og vi får aldrig mor/datter forhold, det ved både hun og jeg.. Hun opgav mig som 2½ årig og valgte så at få mig tilbage igen da jeg var 6 år. Havde aldrig set eller hørt fra hende imens jeg var i pleje - så hun var en fremmed der skulle kaldes mor og hendes mand skulle kaldes far... Jeg valgte hende fra og har aldrig ladet hende komme tæt på...

Frederic har en mormor, men ser hende meget sjælendt - da hun ikke gider ham alligevel. Der er kun træning - venner - hendes nye mand - tattoo's og deres harley davidson i deres verden.

Men vi har så jordens bedste pap mormor og morfar, som Frederic elsker overalt på jorden.

Farmor er... ja øh.. En dame på nogle og 50 uden rygrad, der taler dårligt om alle andre - for at sætte sig selv i et bedere lys osv. Der intet selv kan og brokker sig meget om alt og alle..

Farfar.. En herlig gammel gut der bliver 80 i år, men han er desvære stort set døv på det ene øre og hører dårligt på det andet. Men ellers frisk og sjov... 

Ved at det her med at vi skal have en pige, vil hænge ved mange år frem... Hvor jeg med frederic har sagt, skidt han ikke lige følger bøgerne og sp's lille sorte bog - han skal nok komme efter det. Under hans indlæggelser og de ville prøve noget nyt har det altid været; hvis det er det der skal til for at han får det bedre - så er det det vi gør... Men med lillepigen vil jeg meget mere vende det indad - tvivle osv. også derfor at sp allerede har været herude og kommer hver uge det første lange stykke tid..

Det virker som om, at både dig selv og andre gør noget for, at du i hvert fald får et bedre forhold til din datter end de familieforhold, du har været igennem.

Jeg kan slet ikke sætte sig ind i, hvordan nogen kan finde på bare at droppe/efterlade deres børn... Hvad sker der for det?

Alene det, at min lille manse skal sove ude, hvis vi trænger til kæreste-weekend er svært. Så det hænder ikke mere end en gang hvert halve år - og sådan skal det også bare være.

Min mand siger selv, at vi jo ikke har sat børn i verden for, at andre skal passe dem. OG der er jeg altså helt enig. Det er fint nok med hjælp til afhentning eller en overnatningspasning, hvis vi en sjælden gang i mellem er inviteret til f.eks. bryllup eller andre store begivenheder, hvor det er uden børn. Derfor skal man heller ikke udnytte det og tage på dates konstant.

Hvornår var det nu dit ks er sat til?