Hvordan holder I humøret oppe?

Hejsa ...

Vi planlægger barn nr 2 og har nu været i gang i 2 mdr. Første barn var en (dejlig) upser, så det er føste gang jeg står i situationen om virkelig at ønske en graviditet. Men de 2 gange det er "mislykkedes", er jeg bare blevet SÅ skuffet. Er ked i flere dage og syntes ikke helt jeg kan finde humøret frem. Orker ikke at være sammen med gravide eller lign.

Jeg ved godt det er normalt og at den sikkert kommer, men derfor kører tankerne bare rundt. "Hvad hvis vi ikke kan?", "bliver der for langt mellem vores 2 børn? (min søn er 3), "hvorfor ventede vi så længe", har vi gjordt noget galt?"

Syntes virkelig det er svært at bevare optimismen og humøret. Hvad gør I andre der går og venter, for at holde humøret oppe ?

Anonym skriver:

Hejsa ...

Vi planlægger barn nr 2 og har nu været i gang i 2 mdr. Første barn var en (dejlig) upser, så det er føste gang jeg står i situationen om virkelig at ønske en graviditet. Men de 2 gange det er "mislykkedes", er jeg bare blevet SÅ skuffet. Er ked i flere dage og syntes ikke helt jeg kan finde humøret frem. Orker ikke at være sammen med gravide eller lign.

Jeg ved godt det er normalt og at den sikkert kommer, men derfor kører tankerne bare rundt. "Hvad hvis vi ikke kan?", "bliver der for langt mellem vores 2 børn? (min søn er 3), "hvorfor ventede vi så længe", har vi gjordt noget galt?"

Syntes virkelig det er svært at bevare optimismen og humøret. Hvad gør I andre der går og venter, for at holde humøret oppe ?

Lyder lidt som om du stresser over det og det er ikke så godt. 3 år er ingen forskel syns jeg ( er 8 år mellem mig og min lillebror) så det syns jeg ikke du skal få stress over, men husk at det er normalt det tager 1 år ca. Ved godt hvor svært det er at tænke positivt . Tog os halvandet år efter sa. Men psyken har virkelig meget at sige . Jeg sender masser af baby støv

Anonym skriver:

Hejsa ...

Vi planlægger barn nr 2 og har nu været i gang i 2 mdr. Første barn var en (dejlig) upser, så det er føste gang jeg står i situationen om virkelig at ønske en graviditet. Men de 2 gange det er "mislykkedes", er jeg bare blevet SÅ skuffet. Er ked i flere dage og syntes ikke helt jeg kan finde humøret frem. Orker ikke at være sammen med gravide eller lign.

Jeg ved godt det er normalt og at den sikkert kommer, men derfor kører tankerne bare rundt. "Hvad hvis vi ikke kan?", "bliver der for langt mellem vores 2 børn? (min søn er 3), "hvorfor ventede vi så længe", har vi gjordt noget galt?"

Syntes virkelig det er svært at bevare optimismen og humøret. Hvad gør I andre der går og venter, for at holde humøret oppe ?

Puha hvis du efter KUN 2 mdr allerede stresser så meget over det, så bliver det da ulideligt for jer at skulle lave en baby.. Hvad nu hvis det tager et år??? Det er helt normalt det kan tage op til et år at blive gravid... Det bedste du kan gøre for dig selv og for dine chancer for at blive gravid er at slappe af og tage det som det kommer... Det skal nok komme, men du har ingen kontrol over hvornår, der kan gå en måned endnu eller et år endnu, men mange erfaringer viser, at jo mere man stresser over det jo længere tid tager det (taler af egen erfaring, her tog det 11 mdr og skete først da vi valgte at holde pause og ikke prøve)...

Få en hobby, start et andet lille sjovt projekt, måske noget i huset, tag på ferie eller noget helt tredje og prøv at lade være med at tænke så meget over det med baby...

God fornøjelse med projekt baby (husk nu at gøre det til en fornøjelse og nyde processen istedet for at planlægge for meget og stresse over det)