Indbildt gravid

Puha, sikke en omgang. . .

Skulle have min mens i onsdags, men den kom ikke, så jeg krydsende fingre og tog en test. Den var negativt.Jeg begyndte at mærke sådan en muren i mit underliv og synes faktisk, at min krop prøvede, at fortælle mig, at jeg var gravid.

Jeg fik også en smule kvalme, så da vi kom til fredag og min mens stadig ikke var kommet testede jeg igen - er ikke så god til at vente :-)

Stadig negativ, talte med min læge, som sagde, at der var forskel på,  hvor hurtigt at man producerede HGC hormonerne, så jeg skulle komme op til ham på onsdag og blive testet der.

Jeg glædede mig og jeg troede virkelig på det, min hjerne gik i selvsving og jeg fik tænkt en million tanker, lige fra, hvornår jeg ville ha' termin til hvordan vi skulle sige det til vores forældre.

Vi havde så mine forældre på besøg hele weekenden, så jeg prøvede på, ikke at tænke for meget over en evt. graviditet, men fårk, det var svært.

Søndag morgen vågnede jeg op og jeg var slet ikke i tvivl, menstruationen havde gjort sit comeback  Det har været et par hårde dage, jeg troede ærligt, at jeg var gravid og er ked af, at jeg ikke kan stole på de signaler min krop sender mig

Jeg ved, at der er andre, der har prøvet det her end mig, det kan jeg læse mig til.. Men hvad gjorde i bagefter?

Jeg har taget mig en ordentlig tudetur og talt meget med kæresten om det.

Kom i til at stole på jeres krop?

 

 

Jeg nåede kun tre menstruationer inden jeg blev gravid, så jeg har ikke så meget erfaring.

Men den anden menstruation kom for sent og mine bryster var spændte og ømme, så der testede jeg også. Negativ.

Måneden efter var det det samme. Jeg testede 3 dage før min mens skulle komme - såvidt jeg vidste. Positiv.

Min tilgang til graviditeten var anderledes end din, for jeg jeg er oppe i alderen og gik i gang med en forventning om at det ville blive svært. Jeg var mig også meget bevidst om at den første tid er der hvor flest taber - og at det tab er en naturlig process, hvor "dårlige" fostre sorteres fra.

Så mit råd til dig er nok at du skal tage det lidt roligt - vær lidt cool   :-)

og lad være med at tage noget for givet. Det kan gå galt så mange gange og det bliver hårdt, hvis forventningerne er høje.

Held og lykke!

Moms

Jeg kender alt for godt den frustration, du har og den er voldsom ubehagelig.. Da vi startede vores forsøg med at blive gravid var der også mange spændte nætter, da jeg også troede min krop gav mig alle signalerne, og derefter mange skuffende tårer da mensen kom igen...Jeg fik til sidst den indstilling (efter 2 måneder) er ogaå utålmodig, at jeg var nok en af de mennesker som skulle vente år og holdt derfor op med at lede efter tegn og fokuserede på noget andet ( det ved jeg er uendelig svært da mit største ønske også var at være gravid). En weekend vi besøgte mine svigerforældre havde vi fået en karry ret som der var rester til både lørdag og søndag.. Søndag havde jeg fået det utrolig dårlig i maven, hvilket var ekstremt underligt da jeg altid spiser stærk mad ìg især karry. Jeg kastede op og var bare utrolig skidt og min kæreste var helt oppe på dubberne med at det sku altså ses af lægen, for det var synd. Mandag kommer og mine tanker begynder igen at strejfe graviditet men ej så heldig ku man ikk være. Tirsdag måtte jeg så be kæresten tage et par teste med hjem, for nu hvor jeg tænkte over det var min mens endelig også 14 dage overtid så jeg tog testen og den var positiv. Dog utrolig svagt, men eftersom jeg har termin om 3 dage må noget være rigtigt. Og der lærte jeg at stole tro på mig selv igen. Det kommer og før d ser dig om har d en lille spire i maven...jeg krydser alt jeg kan for at din tid er luge om hjørnet. Stol på dig selv din krop skal nok sige til med store bogstaver...håber alt det bedste

Lille Bjørn skriver:

Puha, sikke en omgang. . .

Skulle have min mens i onsdags, men den kom ikke, så jeg krydsende fingre og tog en test. Den var negativt.Jeg begyndte at mærke sådan en muren i mit underliv og synes faktisk, at min krop prøvede, at fortælle mig, at jeg var gravid.

Jeg fik også en smule kvalme, så da vi kom til fredag og min mens stadig ikke var kommet testede jeg igen - er ikke så god til at vente :-)

Stadig negativ, talte med min læge, som sagde, at der var forskel på,  hvor hurtigt at man producerede HGC hormonerne, så jeg skulle komme op til ham på onsdag og blive testet der.

Jeg glædede mig og jeg troede virkelig på det, min hjerne gik i selvsving og jeg fik tænkt en million tanker, lige fra, hvornår jeg ville ha' termin til hvordan vi skulle sige det til vores forældre.

Vi havde så mine forældre på besøg hele weekenden, så jeg prøvede på, ikke at tænke for meget over en evt. graviditet, men fårk, det var svært.

Søndag morgen vågnede jeg op og jeg var slet ikke i tvivl, menstruationen havde gjort sit comeback  Det har været et par hårde dage, jeg troede ærligt, at jeg var gravid og er ked af, at jeg ikke kan stole på de signaler min krop sender mig

Jeg ved, at der er andre, der har prøvet det her end mig, det kan jeg læse mig til.. Men hvad gjorde i bagefter?

Jeg har taget mig en ordentlig tudetur og talt meget med kæresten om det.

Kom i til at stole på jeres krop?

 

 

jeg har prøvet det SÅ mange gange i 3 år nu . så jeg ved præsis hvordan du har det! 

det er sempelthen kroppen og hoved der bliver indbilsk gravid som du selv beskriver, og ja du kommer til at stole på din krop igen, men du skal stole på dig selv. 

jeg arbejder selv med det. og NU ved jeg, at hver gang jeg har graviditets symptomer er det fordi jeg er ved at få min mens, jeg kan 100 % mærke det hver gang.... 

jeg kan nærmest sige hvad tid mens kommer. 

Nøjagtig samme situation her. Skulle også have haft mens i onsdags, men den kom så først i går morges. Blev SÅ skuffet og ked

Må indrømme jeg syntes det er rigtigt hårdt at gå og vente ....