Jeg har en lillebror i starten af 30'erne. Han og kæresten har lige fået foretaget en senabort, da det viste sig, at h*n var svært misdannet 
Reaktionen på dette fra deres side, har været at de drikker, og allerede drak sig meget stive samme dag de fik beskeden om at der var en bekymring for, hvordan barnet havde det i maven. Altså de skulle først over til OUH dagen efter for at få det endegyldige svar. Barnet i maven var i live og havde fin hjerterytme, men havde misdannelser på andre områder. Så h*n var altså i live i maven, mens de drak og indtil et par dage før h*n blev født
Men de drikker weekend og hverdage, og min lillebror står op og kører på arbejde 4/5/6 timer efter de har drukket tæt.
Jeg er så bekymret for min lillebror og at det skal udvikle sig, og/eller at han kører nogle ihjel påvirket
Han ville aldrig tilgive sig selv. Jeg får det af vide efterfølgende, og er altså ikke vidende om det inden han kører, for så ville jeg gøre alt i min magt for at stoppe ham. Har meldt en anden for at køre i påvirket tilstand.
Til denne her bekymring hører også, at vi er vokset op med en forældre der drak, og både jeg og min lillebror har haft et misbrug for år tilbage
Hans kæreste har endnu mere trist barndom, og har det super svært med sig selv.
De er allerede gået i gang med at forsøge med et nyt barn, men de er jo på ingen måde klar til et lille uskyldig barn.
Hvad pokker skal jeg gøre
Skal jeg konfrontere ham, og risikere, at han ikke længere vil være i mit og mine børns liv. Mine børn elsker ham højt, og han er et dejligt menneske, som er røget ud på et sidespor.
De havde samme druk mønster inden de blev gravide. Men hvem er jeg til at pege fingre, når jeg selv har haft et misbrug