Måne-dage

er hvad jeg har i øjeblikket. Jeg har det rigtig godt, det har hele vores lille familie, alligevel er jeg melankolsk

Det rumsterer i baghovedet at det ikke kører så godt mellem mine forældre og Michael (det kører faktisk slet ikke). Min bror har jeg ikke set siden oktober og jeg har ikke den fjerneste lyst til at se ham Han skal giftes til sommer og har meldt ud, at hvis vi ikke kommer til hans bryllup (det skal lige nævnes at han dog ikke har sendt nogen invitation) ja så kan han ikke se at vi nogen sinde får noget med hinanden at gøre igen. På een måde forstår jeg ham godt. På den anden side har han sagt og gjort så meget lort, og han har på ingen måde vist tegn til fortrydelse og tror åbenbart, tingene opløser sig selv. Plus det ikke er særlig hyggeligt når vi så endelig ses.

Jeg vakler mellem helt at afskrive min bror og se mine forældre på et minimum og så at lytte til min anden stemme, der siger, at livet er for kort til ikke at se sin familie og straks bare tilgive alt for husfredens skyld. Problemet er bare, at sidstnævnte løsning giver alt andet end fred indeni mig

Bortset fra det er vi i fuld gang med istandsættelsesplanerne herhjemme, det er bare for fedt

OG... vi har lejet et stort lækkert hus med egen swimmingpool + børnepool og stor terrasse med grill i Tyrkiet 3 uger her til sommer, det bliver bare SKØNT at komme af sted og få noget sol på kroppen

Nå, jeg skal læse artikler i dag og må hellere komme i gang. Jeg ønsker jer alle en fantastisk dag og håber I alle er glade og ubekymrede

Stort fra Tina

Hej Doktor.

Sikke et dilemma, du er i. Jeg plejer også altid at sige, at livet er for kort til den slags brkymringer. Men man gider sgu ikke blive ved. Når man ALTID selv får skylden for alle problemer, gider man bare ikke blive ved.

Jeg har en lillebror, der er 1½ år yngre end jeg selv. Vi havde en fantastisk barndom sammen, men har intet til fælles som voksne.
Det hele startede da han mødte sin kæreste. Hun er en fantastisk kvinde, men han forandrede sig bare sååå meget. Gik stik imod alt hvad vi har lært af vores forældre, traditioner, normer osv osv.
Jeg har prøvet og prøvet på at få mere kontakt med ham/dem, men de får altid det hele drejet til norget negativt. Plus at det virker til, de ikke bryder sig om vores de store drenge.

Pointen er, at hvis/når vores forældre ikke er her mere, tror jeg næppe vi ses mere. Ses nemlig kun til særlige lejligheder nu.
Har besluttet mig for, at lade dem være. De er SÅ forskellige fra min mand og jeg, så når vi endelig er sammen, kan vi tit sidde en hel aften uden at tale sammen.

Men jeg er glad for den barndom jeg har haft med ham. Bare ærgeligt, man kun har 1 bror så, for man føler sig tit som enebarn.

Plabre bare løs om min egen situation... Undskyld... Men fik lige nogle flashback...
Ville egentligt bare fortælle dig, at jeg føler med dig...


Kloster

Doktor Doolittle skriver:

er hvad jeg har i øjeblikket. Jeg har det rigtig godt, det har hele vores lille familie, alligevel er jeg melankolsk

Det rumsterer i baghovedet at det ikke kører så godt mellem mine forældre og Michael (det kører faktisk slet ikke). Min bror har jeg ikke set siden oktober og jeg har ikke den fjerneste lyst til at se ham Han skal giftes til sommer og har meldt ud, at hvis vi ikke kommer til hans bryllup (det skal lige nævnes at han dog ikke har sendt nogen invitation) ja så kan han ikke se at vi nogen sinde får noget med hinanden at gøre igen. På een måde forstår jeg ham godt. På den anden side har han sagt og gjort så meget lort, og han har på ingen måde vist tegn til fortrydelse og tror åbenbart, tingene opløser sig selv. Plus det ikke er særlig hyggeligt når vi så endelig ses.

Jeg vakler mellem helt at afskrive min bror og se mine forældre på et minimum og så at lytte til min anden stemme, der siger, at livet er for kort til ikke at se sin familie og straks bare tilgive alt for husfredens skyld. Problemet er bare, at sidstnævnte løsning giver alt andet end fred indeni mig

Bortset fra det er vi i fuld gang med istandsættelsesplanerne herhjemme, det er bare for fedt

OG... vi har lejet et stort lækkert hus med egen swimmingpool + børnepool og stor terrasse med grill i Tyrkiet 3 uger her til sommer, det bliver bare SKØNT at komme af sted og få noget sol på kroppen

Nå, jeg skal læse artikler i dag og må hellere komme i gang. Jeg ønsker jer alle en fantastisk dag og håber I alle er glade og ubekymrede

Stort fra Tina

Altså hvis din bror ikke har sendt en invitation, vil jeg tolke det som om han ikke ønsker at se dig til hans bryllup... Kan godt forstå hvis du ikke har lyst pga at han har opført sig sådan som han har gjort...

Jeg har en moster som ikke har set sin mor i 25 år efter hånden tror jeg... og det hun heller ikke hendes søskende, bortset fra min mor som hun har set i 7-8 år efter hånden tror jeg...

hvad har din bror gjort der er utilgiveligt