slåskamp i 1. klasse - hjælp

Jeg er den heldige mor til to skønne piger på 7 år. Her til aften er jeg blevet ringet op at en mor til en forholdsvis ny dreng i min ene piges 1. klasse.

Moderen fortæller at hendes dreng og min pige skulle ha været oppe og slås i skolen idag, citat "din pige vandt kampen og derefter blev han drillet af de andre drenge over at ha tabt til en pige".

Da hun ringede var jeg ved at sende min pige til sport, så jeg har endnu ikke haft mulighed for rigtigt at få snakket med hende da hun først kommer hjem efter sport senere. Nåede dog lige at spørge om hun havde været oppe og slås og hun sagde ja, for han slog mig med en skovl?? 

Kan mærke at det slår mig lidt ud af kurs ift hvordan jeg lige skal takle denne her situation. Jeg har helt klart lyst til at få snakket og udredt hele denne her situation som jeg endnu ikke ved så meget om. Måtte love moderen til drengen at ringe senere når og hvis min pige fortæller mig noget, da hun mente piger fortæller mere hjemme end drenge.

Grunden til at jeg nok er lidt målløs er at min pige - ved godt jeg ikke kan være objektiv selv - men hun er en meget social udadvendt pige, god kammerat og ville have forsvoret hun nogensinde skulle deltage i en slåskamp. Hun er alt for blid af sind og følsom til det.

Nu lyder det som om jeg tager klart parti for min egen pige, men er bare så uforstående overfor det. Må prøve at få snakket med hende i aften.

Hvordan håndterer man sådan noget - er helt på bar bund og især med hende???

Anonym skriver:

Jeg er den heldige mor til to skønne piger på 7 år. Her til aften er jeg blevet ringet op at en mor til en forholdsvis ny dreng i min ene piges 1. klasse.

Moderen fortæller at hendes dreng og min pige skulle ha været oppe og slås i skolen idag, citat "din pige vandt kampen og derefter blev han drillet af de andre drenge over at ha tabt til en pige".

Da hun ringede var jeg ved at sende min pige til sport, så jeg har endnu ikke haft mulighed for rigtigt at få snakket med hende da hun først kommer hjem efter sport senere. Nåede dog lige at spørge om hun havde været oppe og slås og hun sagde ja, for han slog mig med en skovl?? 

Kan mærke at det slår mig lidt ud af kurs ift hvordan jeg lige skal takle denne her situation. Jeg har helt klart lyst til at få snakket og udredt hele denne her situation som jeg endnu ikke ved så meget om. Måtte love moderen til drengen at ringe senere når og hvis min pige fortæller mig noget, da hun mente piger fortæller mere hjemme end drenge.

Grunden til at jeg nok er lidt målløs er at min pige - ved godt jeg ikke kan være objektiv selv - men hun er en meget social udadvendt pige, god kammerat og ville have forsvoret hun nogensinde skulle deltage i en slåskamp. Hun er alt for blid af sind og følsom til det.

Nu lyder det som om jeg tager klart parti for min egen pige, men er bare så uforstående overfor det. Må prøve at få snakket med hende i aften.

Hvordan håndterer man sådan noget - er helt på bar bund og især med hende???

Hold da op, kan godt forstå du er lidt rystet..

Du skal selvfølgelig snakke med din datter, hvad der er sket i skolen i dag.. 

Du skal høre lidt nærmere til hvad det er med den skovl!

I princippet kan det jo være, at han har slået hende med skovlen også reagerede hun ved at slå ham..

Og er der så nogen som KUN så at hun slog ham, og det kom bag på ham - kan det jo være at de har driller ham BARE med det!!

Men snak lige så stille med hende, du kommer længst med at snakke stille og roligt.. De kan jo have hver deres version af historien..

Det kunne sikkert ikke hjælpe ret meget - men det var hvad jeg tænker..

Rikke 

Anonym skriver:

Jeg er den heldige mor til to skønne piger på 7 år. Her til aften er jeg blevet ringet op at en mor til en forholdsvis ny dreng i min ene piges 1. klasse.

Moderen fortæller at hendes dreng og min pige skulle ha været oppe og slås i skolen idag, citat "din pige vandt kampen og derefter blev han drillet af de andre drenge over at ha tabt til en pige".

Da hun ringede var jeg ved at sende min pige til sport, så jeg har endnu ikke haft mulighed for rigtigt at få snakket med hende da hun først kommer hjem efter sport senere. Nåede dog lige at spørge om hun havde været oppe og slås og hun sagde ja, for han slog mig med en skovl?? 

Kan mærke at det slår mig lidt ud af kurs ift hvordan jeg lige skal takle denne her situation. Jeg har helt klart lyst til at få snakket og udredt hele denne her situation som jeg endnu ikke ved så meget om. Måtte love moderen til drengen at ringe senere når og hvis min pige fortæller mig noget, da hun mente piger fortæller mere hjemme end drenge.

Grunden til at jeg nok er lidt målløs er at min pige - ved godt jeg ikke kan være objektiv selv - men hun er en meget social udadvendt pige, god kammerat og ville have forsvoret hun nogensinde skulle deltage i en slåskamp. Hun er alt for blid af sind og følsom til det.

Nu lyder det som om jeg tager klart parti for min egen pige, men er bare så uforstående overfor det. Må prøve at få snakket med hende i aften.

Hvordan håndterer man sådan noget - er helt på bar bund og især med hende???

Hej du.

Altså nu er jeg skolelærer og oplever derfor disse slåskampe på tæt hold. - Og det jeg ofte oplever, når forældre får genfortalt disse historier, at de oplever det værre end det er, fordi de tillægger ordet slåskamp en masse ting, som måske slet ikke er sket. Det er ikke sikkert, at de har stået og tæsket løs på hinanden, - måske er din datter blevet slået med en skovl, hvor efter hun har skubbet ham væk, hvilket måske er resulteret i, at han er faldet, - og hun så `vandt´ kampen. Dette kunne sagtens i børnenes øje hedde `slåskamp´.

Jeg synes det er fint du taler med hende om det, - men jeg synes det er vigtigt, at du husker at også søde, dygtige og sociale piger/drenge kan slå fra sig/sige fra, når de bliver uretfærdigt behandlet. Det er helt alm. adfærd når man er barn. Ikke at det retfærdiggøre handlingen, men det er så her I kan tale om hvad man ellers kunne gøre (gå sin vej, hente en voksen), når ens grænser bliver overskredet. Hvis du kan forstå hvorfor hun har gjort som hun har gjort, - så sig det, - `jeg kan godt forstå du blev vred og fik lyst til at slå ham, - men nogen gange er det bedst ikke altid at gøre hvad man har lyst til´.

Jeg plejer at `lære´ mine skolebørn, at de ikke kan ændre andre og deres adfærd, - det man kan ændre er sig selv, - selvom det ikke er fair, må man ofte ændre sin egen adfærd for at undgå f.eks. at blive slået/drillet osv. Gå din vej, leg med nogle andre osv. - Også fortæller jeg dem, at det er mit (altså lærerens) job at tale med og tage mig af dem der driller, - ikke deres!

/K

Ih sikke en dum situation.  Gid de dog bare kunne være gode venner altid de børn der.

Jeg var også klassens søde pige og venner med alle, aldrig en ballademager eller hysterisk som nogle piger er. Men en dag i anden klasse rev den nye dreng mig i håret og drillede med min far var død. Så jeg stak ham sådan en på kassen at han begyndte at græde, jeg blev selv vildt forskrækket.

Det er ikke en undskyldning, men måske drengen der selv var ude om det ?

Ih sikke en dum situation.  Gid de dog bare kunne være gode venner altid de børn der.

Jeg var også klassens søde pige og venner med alle, aldrig en ballademager eller hysterisk som nogle piger er. Men en dag i anden klasse rev den nye dreng mig i håret og drillede med min far var død. Så jeg stak ham sådan en på kassen at han begyndte at græde, jeg blev selv vildt forskrækket.

Det er ikke en undskyldning, men måske drengen der selv var ude om det ?

Jeg går ikke ind for at slå - men man skal bare heller ikke finde sig i hvad som helst.

Ih, hvor kan børn dog være onde ved hinanden.

Til TS: Det kan jo sagtens være din pige har følt hun skulle forsvare sig selv, hvis hun er blevet slået med en skovl.

Jeg ville høre hendes historie og så synes jeg også drengens mor skal høre hans. Det der med at piger fortæller mere er da lidt noget fis. Begge børn der har været involveret må da fortælle hvordan de har oplevet situationen - og så må i tage den derfra.

KittyMaMa skriver:

Hej du.

Altså nu er jeg skolelærer og oplever derfor disse slåskampe på tæt hold. - Og det jeg ofte oplever, når forældre får genfortalt disse historier, at de oplever det værre end det er, fordi de tillægger ordet slåskamp en masse ting, som måske slet ikke er sket. Det er ikke sikkert, at de har stået og tæsket løs på hinanden, - måske er din datter blevet slået med en skovl, hvor efter hun har skubbet ham væk, hvilket måske er resulteret i, at han er faldet, - og hun så `vandt´ kampen. Dette kunne sagtens i børnenes øje hedde `slåskamp´.

Jeg synes det er fint du taler med hende om det, - men jeg synes det er vigtigt, at du husker at også søde, dygtige og sociale piger/drenge kan slå fra sig/sige fra, når de bliver uretfærdigt behandlet. Det er helt alm. adfærd når man er barn. Ikke at det retfærdiggøre handlingen, men det er så her I kan tale om hvad man ellers kunne gøre (gå sin vej, hente en voksen), når ens grænser bliver overskredet. Hvis du kan forstå hvorfor hun har gjort som hun har gjort, - så sig det, - `jeg kan godt forstå du blev vred og fik lyst til at slå ham, - men nogen gange er det bedst ikke altid at gøre hvad man har lyst til´.

Jeg plejer at `lære´ mine skolebørn, at de ikke kan ændre andre og deres adfærd, - det man kan ændre er sig selv, - selvom det ikke er fair, må man ofte ændre sin egen adfærd for at undgå f.eks. at blive slået/drillet osv. Gå din vej, leg med nogle andre osv. - Også fortæller jeg dem, at det er mit (altså lærerens) job at tale med og tage mig af dem der driller, - ikke deres!

/K

Rigtig godt svar. Vil lige give dig en 

Tak for svarene allesammen :-)

Jeg har fået snakket med min datter til aften og hendes version af historien er ikke overraskende lidt anderledes.

De har leget fangeleg og veninden er blevet fanget. Derfor vil min datter hjælpe hende fri og drengen blander sig og slår lidt til hende som hun siger - noget hun udelukkende har opfattet som sjov/leg.

Drengen henter så en skovl og står langt væk fra hende og lader som om han vil ramme hende og en anden dreng blander sig og de to drenge fægter/slåsser med deres skovle - igen noget hun kun har opfattet som leg.

Min datter ser i mellemtiden sine besøgsveninder fra 5. klasse og går sammen med veninden derhen og leger. Hun siger hun synes hun hørte mange af drengene råbe noget efter den omtalte dreng, man kan ikke huske hvad der blev råbt.

Jeg må jo fortælle moderen til drengen vores version af episoden, har absolut ingen grund til at betvivle min datters ord - selvom jeg godt er klar over at børn ikke altid fortæller sandheden. Men min datter er så følsomt et gemyt at hvis hun var blevet slået eller noget i den stil tror jeg ikke hun ville kunne skjule det og sige det var leg.

Synes det er svært....