føler det hele er lidt håbløst lige nu

jeg ved godt min historie går meget igen, men den har udviklet sig lidt idag så jeg endnu mere ikke ved hvor jeg står..

jeg er i 9 uge..

jeg er i praktik/arbejds prøvning efter 3½ år på kontanthjælp..

jeg står og skal flytte i hus sammen med min kæreste i en anden kommune..

jeg er fået tilknyttet en mentor, ansat af kommunen som hjælper mig med min praktik, økonomi osv..

der er ingen af disse personer der ved jeg er gravid..

men altså min praktik plads vil forlænge min praktik for hun mener ikke jeg er klar endnu.. (fair nok), det kan jeg leve med..

min mentor snakker nu om at hvis praktikken forlænges vil han os gerne forlænges så han kan være sikker på jeg ikke ender ved punkt 0 igen.. det kan jeg os godt leve med..

men forlænges praktikken og min mentor så går der minimun 1-3 måneder før jeg kan flytte ned i huset til min kæreste..

i forhold til fastansættelse efter praktikken og min mentors forlængelse, står jeg lidt alene og skal beslutte om jeg skal fortælle dem om min graviditet.. som det er lige nu har jeg rigtig mange gener af min graviditet som ind til videre har resulteret i 3 sygedage på 3 uger, hvilke jo ikke ser godt ud i forhold til min praktik.. og som jeg har det pt, kan jeg jo ikke garantere at der ikke kommer flere syge dage.. så et eller andet sted føler jeg jeg skal sige det til dem selv om jeg ved at der er regler omkring at de ikke behøver vide det før sent i min graviditet.. men de kan jo ikke forstå jeg har så svært ved at passe det..

som det er pt har jeg stort set hverken spist eller drukket i 2½ uge, tabt mig 2 kilo og fået noget der kunne være en begyndende blære betændelse..

alle de her beslutninger om forlængende, om de skal vide om min graviditet osv SKAL være taget inden mandag hvor jeg har møde med dem..  kæmper virkelig med en masse tanker og lidt psykisk i forhold til der sker alt det her, samt min lillebror på 7 der måske er ved at få konstateret OCD og min anden lillebror der har fået sat en peacemaker i brystkasser med elektroder i hjernen til at hjælpe på hans handikap, og så min søster der kæmper med en abort og muligt foster uden for livmoedern.. syndes der sker rigtig rigtig meget i mit liv og ikke særlig mange ved jeg er gravid da jeg godt vil vente med at fortælle det til jeg når over de 12 uger og den værste risiko er overstået..

jeg håber virkelig at nogle kan hjælpe mig med hvordan jeg skal forholde mig til alt det her, komme med nogle gode råd og ideer til hvordag jeg skal takle alt det her..  

Princesspigen skriver:

jeg ved godt min historie går meget igen, men den har udviklet sig lidt idag så jeg endnu mere ikke ved hvor jeg står..

jeg er i 9 uge..

jeg er i praktik/arbejds prøvning efter 3½ år på kontanthjælp..

jeg står og skal flytte i hus sammen med min kæreste i en anden kommune..

jeg er fået tilknyttet en mentor, ansat af kommunen som hjælper mig med min praktik, økonomi osv..

der er ingen af disse personer der ved jeg er gravid..

men altså min praktik plads vil forlænge min praktik for hun mener ikke jeg er klar endnu.. (fair nok), det kan jeg leve med..

min mentor snakker nu om at hvis praktikken forlænges vil han os gerne forlænges så han kan være sikker på jeg ikke ender ved punkt 0 igen.. det kan jeg os godt leve med..

men forlænges praktikken og min mentor så går der minimun 1-3 måneder før jeg kan flytte ned i huset til min kæreste..

i forhold til fastansættelse efter praktikken og min mentors forlængelse, står jeg lidt alene og skal beslutte om jeg skal fortælle dem om min graviditet.. som det er lige nu har jeg rigtig mange gener af min graviditet som ind til videre har resulteret i 3 sygedage på 3 uger, hvilke jo ikke ser godt ud i forhold til min praktik.. og som jeg har det pt, kan jeg jo ikke garantere at der ikke kommer flere syge dage.. så et eller andet sted føler jeg jeg skal sige det til dem selv om jeg ved at der er regler omkring at de ikke behøver vide det før sent i min graviditet.. men de kan jo ikke forstå jeg har så svært ved at passe det..

som det er pt har jeg stort set hverken spist eller drukket i 2½ uge, tabt mig 2 kilo og fået noget der kunne være en begyndende blære betændelse..

alle de her beslutninger om forlængende, om de skal vide om min graviditet osv SKAL være taget inden mandag hvor jeg har møde med dem..  kæmper virkelig med en masse tanker og lidt psykisk i forhold til der sker alt det her, samt min lillebror på 7 der måske er ved at få konstateret OCD og min anden lillebror der har fået sat en peacemaker i brystkasser med elektroder i hjernen til at hjælpe på hans handikap, og så min søster der kæmper med en abort og muligt foster uden for livmoedern.. syndes der sker rigtig rigtig meget i mit liv og ikke særlig mange ved jeg er gravid da jeg godt vil vente med at fortælle det til jeg når over de 12 uger og den værste risiko er overstået..

jeg håber virkelig at nogle kan hjælpe mig med hvordan jeg skal forholde mig til alt det her, komme med nogle gode råd og ideer til hvordag jeg skal takle alt det her..  

føler det lidt håbløst lige nu

Princesspigen skriver:

føler det lidt håbløst lige nu

kan se den er blevet læst en del gange men ingen har svaret  lader til folk sys det er lidt så svært som jeg sys..

Jeg aner ik hvad jeg sku sige.. Kan godt de det er en dum situation , tror det vil lette en del på dine tanker at du fik det sagt, men kan også godt se at det vil ' spænde ben' for en mulig fastansættelse 

Håbner du finder ud a hva der bedst for dig.. 

Princesspigen skriver:

kan se den er blevet læst en del gange men ingen har svaret  lader til folk sys det er lidt så svært som jeg sys..

Det lyder som om at det der ville være nemmest var at få sagt at du er gravid  De kan jo ikke gøre noget ved det, og du kan jo nok snart/medmindre du allerede har en, kommer med lægeerklæring på dine gener, ikk ? 

Syntes du skal fortælle dem det på mandag, så kan du jo også flytte i huset osv og har den ene ting mindre at tænke på 

Norman skriver:

Det lyder som om at det der ville være nemmest var at få sagt at du er gravid  De kan jo ikke gøre noget ved det, og du kan jo nok snart/medmindre du allerede har en, kommer med lægeerklæring på dine gener, ikk ? 

Syntes du skal fortælle dem det på mandag, så kan du jo også flytte i huset osv og har den ene ting mindre at tænke på 

 

jeg syndes bare det er svært for min mentor og kommunens planer ryger i vasken i det jeg er gravid og jeg er ikke så god til at skuffe folk på den måde når de har gjordt så meget og ofret så mange penge på mig..

havde håbet at jeg hurtigt kunne få en afslutniing i forhold til muligt fastansættelse og afslutning af mentor så jeg ku flytte sammen med kæresten.. men desværre går det ikke altid som man gerne vil

Ma-lu skriver:

Jeg aner ik hvad jeg sku sige.. Kan godt de det er en dum situation , tror det vil lette en del på dine tanker at du fik det sagt, men kan også godt se at det vil ' spænde ben' for en mulig fastansættelse 

 

Håbner du finder ud a hva der bedst for dig.. 

tak skal du have, sødt af dig

norenberg skriver:

Syntes du skal være åben og sige at du er gravid og skal flytte sammen med kæresten i en anden kommune, måske din mentor kunne hjælpe dig til noget andet praktik i den kommune eller du kan få en anden mentor der, så i kan flytte sammen som planlagt....

problemet er lidt at det er de færeste kommunen der er inde i mentor ordningerne og gider betale for sådan en mentor..

og praktikken ligger godt i forhold til hvor jeg flytter hen det er nemlig planlagt.. men havde jo håbet på fastansættelse rimelig hurtigt..

Princesspigen skriver:

problemet er lidt at det er de færeste kommunen der er inde i mentor ordningerne og gider betale for sådan en mentor..

og praktikken ligger godt i forhold til hvor jeg flytter hen det er nemlig planlagt.. men havde jo håbet på fastansættelse rimelig hurtigt..