Laijona Äiti skriver:
Ja, idag 8. marts er det jo Kvindernes Inernationale kampdag.
Har dagen/kampen nogen betydning for dig?
Jeg selv kan lægge ud, med at det faktisk ikke rører mig så meget, at der er en dag, men på baggrund af hvad jeg læser i medierne, så kan jeg bekymre mig lidt om det kæmpes for lighed, eller udligning af forskellighed!
Normalt er det ikke noget, jeg tænker så meget over - men så nogen gange dukker der kommentarer eller situationer op, som virkelig gør mig harm, fordi gamle kønsrollemønstre og fordomme stadig bruges til at holde kvinder "på sin plads".
F eks har jeg variable arbejdstider m en god del eftermiddag-, aften- og weekendarbejde. Men også med en del fleksible dage og ekstra fridage nogen gange. Jeg har oplevet, at folk har taget det som en selvfølge, at nu hvor jeg har børn, skal jeg da opgive mit arbejde og få mig et (i mit tilfælde) ufaglært arbejde i stedet for, så jeg kan hente og bringe børnene hver dag og så min mand slipper at stå alene med unger og mad og aftenrutiner et par dage i ugen. Undskyld mig? Vi er i 2012! Jeg tager alt af morgenarbejdet, afleverer alle dage og henter alle dage, hvor jeg ikke har langdag. Men det er åbenbart bare en selvfølge. I tillæg er det jo en selvfølge, at jeg er hjemme med børnene alle de eftermiddage/weekender, som han bruger i klubben. Det er der ingen, som kommenterer i det hele taget.
Eller den med, at manden vasker bilen en gang i ugen og synes at det går lige op med at damen står for al håndtering af familiens vasketøj indtil det ligger rent og sammenfoldet i skabet igen?
Er der nogen andre end mig, som stadig husker en vaskemiddelreklame for nogen år siden. Man ser en tilsyneladende "perfekt" familie, mens en mandlig fortællestemme siger noget i stil med: "I min familie deles vi om husarbejdet. Min opgave er vasketøjet." - øh, betyder det så at konen gør absolut alt andet husarbejde? Hvorefter manden finder en reklame på nettet, som han selvfølgelig godtager uden spørgsmål mens børnene står omkring ham og ser beundrende ud.
Eller udtalelser om, at en mand der er blevet forfremmet har vist, hvor dygtig han er, mens en kvinde, som også er blevet forfremmet forstår at bruge albuerne....
På overfladen ser det ud somom ligestillingen er en ren succes. Kvinderne er på arbejdsmarkedet. Mange mænd tager del i husarbejdet. Men så viser det sig alligevel, at de gamle spøgelser ikke er langt væk.
En veninde af mig blev faktisk fyret, da chefen fandt ud af, at hun var gravid. Det er ikke lovligt. Heldigvis var fyren dum nok til at hentyde til det i et brev, han skrev til hende, og dermed havde hun bevis i sagen, men manden var faktisk meget fornærmet over, at hun ikke bare godtog, at han fyrede hende med den begrundelse, for han syntes da, at det var meget fornuftigt!
Jeg tror, kvindedagen er meget fornuftig. Om ikke for andet så for at have en årlig anledning til at minde om, hvad slags samfund vi ønsker os, og at uretfærdigheder pga køn ikke skal godtages.
