Det er med sorg i hjertet at jeg endnu engang melder mig ud af en gruppe...
Jeg troede aldrig at det skulle ramme os... Vi var til MD-scanning i fredags og efter jeg glad havde sagt til hende der scannede os, at vi gerne ville vide kønnet, hvis det kunne ses, blev hun bare helt hvid i hovedet. Jeg husker ikke præcis hvad der skete, men jeg husker denne sætning: "Jamen, Christina, jeg er jo nødt til at fortælle jer hvis jeg kan se der er noget galt..." Vores lille barn havde multiple misdannelser, og der var intet der kunne gøres. Der blev taget en fostervandsprøve med det samme og søgt om dispensation om abort. Jeg skulle føde mit lille barn 20 uger for tidligt. Vi måtte vente hele weekenden... Tre LANGE nætter.... Mange timers gråd... Det gjorde det ikke mindre virkeligt... Den surrealistiske situation, som jeg gennemlever gang på gang, time efter time, dag efter dag, nat efter nat, ER sket, og vi måtte i tirsdags sige farvel til vores lillebitte barn.
Så denne gang melder jeg mig helt ud... Jeg tror ikke jeg kommer tilbage, kan ikke klare tanken om det hele, og har brug for at få ro på igen...
Men jeg ønsker alle jer andre held og lykke - jeg håber ikke der er nogen der skal igennem det samme som os....
Anmeld
