Hej
Skriver lige som anonym så denne tråd ikke kommer op under mit profilnavn, men det er ikke hemmeligt eller noget. Grunden til at det skal være lidt tys tys er at jeg har været til samtale, og at jeg ikke ønsker at denne tråd kan googles på vores navne. Heller ikke i forhold til mandens job.
Nå, men samtale. Som i den gode slags... jobsamtale. Det gik godt. Jeg føler ikke at der var noget jeg glemte at sige, eller at jeg sagde noget der var uheldigt eller forkert. Der går 3 uger (TRE!) inden jeg får svar. Christ. Jeg er slet slet ikke sikker på at jeg får det. Men jeg må sige til mig selv at det var cool at være afsted og god øvelse til en anden gang. Problemet er at firmaet ikke helt ved hvad de vil have og jeg er bange for at jeg var lidt for businees og akademiker-hard core til virksomheden. Men jeg tror at de rigtig godt kunne lide mig, vi grinede meget under samtalen og den varede 1 time og 15 min med HR chefen og den adm. dir. Så spørgsmålet er hvad de konkret søger... det de heller ikke helt selv. Firmaet ligger i den nordlige ende af nordjylland. Så hvis jeg får det skal vi også flytte... Dvs. at gemalen muligvis skal opsige hans stilling. Måske. Men uanset hvad skal ungerne skifte skole og institution. Datteren min ved at jeg har været afsted og at det er langt væk og at vi så skal flytte. Hun var hjemme sammen med mig da firmaet ringede om samtalen og derfor hørte hun alt, plus at hele familien måtte køre mig op til samtalen da jeg dagen før samtalen faldt og forstuede foden
og derfor slet ikke kunne køre bil (jeg kunne til nøds på piller undgå at humpe rundt inde i firmaet). Hun har siden da haft ondt i maven på regulær basis og det er jo noget lort!!! Især fordi at intet er afgjort overhovedet og chancen for at de slår til og tager mig er lille føler jeg. SÅfremt at vi får jobbet vil vi flytte tættere på mormor og morfar og vil kunne være sammen med dem ofte, plus moster der hitter ret meget. Alt dette ved hun og hun er slet ikke ulykkelig over evt. flytning. MEN det påvirker hende naturligvis alligevel at hun ikke ved hvad der skal ske, og jeg er sikker på at det er det der giver mavepine
Yderligere er jeg ved at få galoperende stres over crap speciale der skal skrives. JEG GIIIIDER ikke skrive det. Med det resultat at jeg er bagud og ikke får lavet noget derhjemme af hverken speciale eller husarbejde. Derfor er jeg nu for 2. gang hos mine forældre i skrive-eksil. De holder godt øje med om jeg får lavet noget (ikke lige nu, de er ude at handle, he he). Og det betyder at jeg får lavet noget. I går skrev jeg 5,5 side så det er altså rigtig fint. Men jeg saaavner ungerne og manden min. Jeg var jo også afsted i sidste uge fra søndag til torsdag, og så var vi til bryllup lørdag/søndag hvor unger blev passet og så har jeg været her fra igen mandag til fredag. Min lille mindstemand derhjemme kalder og kalder på hans mor når han skal sove og det er også noget lort.
Men what to do, når nu at speciale-løkken for alvor strammer om halsen og nogen (undertegnede) har været for doven indtil nu og derfor må tage konsekvenserne?
Nå. Men herudover trives mand og børn. Kæresten har nu tabt 10 kg og taget 2 kg på i muskler! Han ser helt anerledes ud
Nu med næsten vaskebræt und alles. Han kan ikke træne pt da han jo er husfar på fuldtid, så to gange om ugen løfter han børn op og ned og laver gymnastik i stuen til ungernes store fornøjelse.
Vi afleverede mindste gutten til svigerne i weekenden da vi skulle til bryllup. De var i anledning af svigermors fødselsdag i sommerhus i 1. række med svimmingpool og han nød opmærksomheden, poolen og havet. Kæresten fik vasket bil den anden dag og havde lille gutten med. Han blev bundet behørigt til garagen så han ikke stak af ud på vejen hvis kæresten lige så den anden vej
Han er jo hurtig som en lille ninja (mindste gutten-Bimmer altså
).
Knus og kram herfra.
Anmeld
