For jer der er gravide så synes jeg ikke I skal læse det her indlæg. Men jeg har bare brug for at komme ud med det. Gør det ano da min søster er herinde. På den her måde regner jeg ikke med hun finder indlæget.
Jeg er så ked af det. I fredags skulle have været en glædens dag. Min søster skulle til MD scanning og have at vide at alt var ok og hvad kønnet var, hun er 20 uger henne.
Det blev bare ikke sådan en dag. Istedet fik hun og hendes kæreste at vide at barnet havde deformationer på arme, ben og hoved. Graviditeten skulle afbrydes. Fordi det var weekend kunne hun så først blive sat igang her til eftermiddag i dag, over 2 døgn efter meddelsen, fordi der ikke var nok personale?!! 
















Så hun fik en stikpille her til eftermiddag og skal regne med at føde sit ønske barn i morgen, uden at få det med hjem.
Jeg er SÅ VRED. Jeg er SÅ KED AF DET. Jeg er ked af det deres vegne, på mine forældres vegne, på min vegne og på mit barns vegne.
Jeg er i sorg over at min søster mistede første gang hun blev gravid i uge 9. Nu var hun ENDELIG begyndt at glæde sig, nu turde hun og
B A N G fik hun smækket i hovedet at det barn som hende og hendes kæreste allerede elsker højt og har drømt ind i deres fremtid, ikke skal være en del af den alligevel.
N skal ikke have en kusine eller fætter tæt på sig aldersmæssigt, som han kunne være vokset op sammen med og knyttet stærke bånd til.
Jeg er bange for det her det tager så hårdt på min søster at hun ikke mere tøt blive gravid... Og det synes jeg er SÅ sørgeligt, for hvis der var noget de ønskede sig, så var det børn.
Og adoptere kan de nok ikke pga at min søster har en kronisk sygdom. Ikke en hun naturligt dør tidligere af, bare kronisk.
JEG SYNES LIVET ER PISSE URETFÆRDIGT NOGENGANGE!!!!! OG JEG ER PISSE VRED!
Anmeld