Dybt frustreret

Hej alle.

Hvem tog initiativet til at tage snakken om at få børn? Jeg har en kæreste (27 år), som lige er færdiguddannet og har fået job, men som lukker sig ind i sig selv og nærmest bliver irriteret bare emnet baby kommer på bordet, og så er der mig (25 år), jeg er færdiguddannet sygeplejerske til sommer, og så håber jeg på et job, jeg kunne sagtens få børn nu. Ved godt at vi begge skal være klar til det, men bliver mænd nogle sinde klar til at få børn? Jeg er bare ved at være så frustreret over det, og især nu hvor alle spørger om vi ikke snart skal have børn fordi vi er færdige og har været sammen i mange år.

 

Håber der er nogle der kan komme med svar 

Min mand var klar som 21 årig. Og har håndteret det bedre end jeg selv gjorde da jeg blev gravid ved et uheld. Så jo, de bliver klar de kære mænd der, de skal bare have lov til at blive det. Og din lyder tydeligvis ikke klar endnu.

Min venindes mand på 29 år nægter stadig at ta snakken. Jeg ved hun er ved at gå ud af sit gode skind. Så jeg kan godt forstille mig det må være lidt hårdt ikke at være enige om hvornår

Her var det min mand, der tog hul på emnet, fra vi var meget, meget unge. Ikke nødvendigvis, fordi han tænkte så meget længere end til dét at have en baby...

Jeg synes, du skal give din kæreste tid. Måske føler han, at fælden er ved at klappe for ham, og at hans ungdom er ovre lige om lidt - og at alene dét, at du bliver færdig til sommer, er en påmindelse om, at det næste store "voksen-skridt" bliver at få barn. Måske har han lige nu nok i at forholde sig til at have job og have sagt farvel til tilværelsen som studerende.

Lad emnet FULDSTÆNDIGT ligge i en tid og tag det så op, når I begge har faste rammer i form af job m.v. - altså, når hverdagen kører, og "det nye" ikke længere er helt nyt. Jeg synes ikke, det er urimeligt af ham at ønske emnet udsat et stykke tid.

LJ86 skriver:

Hej alle.

Hvem tog initiativet til at tage snakken om at få børn? Jeg har en kæreste (27 år), som lige er færdiguddannet og har fået job, men som lukker sig ind i sig selv og nærmest bliver irriteret bare emnet baby kommer på bordet, og så er der mig (25 år), jeg er færdiguddannet sygeplejerske til sommer, og så håber jeg på et job, jeg kunne sagtens få børn nu. Ved godt at vi begge skal være klar til det, men bliver mænd nogle sinde klar til at få børn? Jeg er bare ved at være så frustreret over det, og især nu hvor alle spørger om vi ikke snart skal have børn fordi vi er færdige og har været sammen i mange år.

 

Håber der er nogle der kan komme med svar 

Altså min kæreste klapper også i som en østers.. Men hvis vi laver sjov og går forbi butikker med ting vil han gerne snakke om det.. Men ikke sådan alvorligt.. Så ved ikke om mænd bliver klar nogensinde ..

Her var det mig som tog det op da vi havde kommet sammen i ca 1 år og 3 måneder. For vi snakkede rigtigt meget om når og hvis vi fik et barn. Så til sidst krævet jeg svar om vi skylle gennem føre vires drøm. Jeg smed p pillen kort tid efter og 5-6 måneder efter var jeg gravid. Og selv om at han var HELt med i planlægningen gik hannærmest i chok i flere uger og først da vi tig til 12 ugers scanning gik det op for ham jeg er nu 20 uger henne og vi glæder os begge. Han har en søn for tidligere forhold hihi han er 38 og jeg er 22 

LJ86 skriver:

Hej alle.

Hvem tog initiativet til at tage snakken om at få børn? Jeg har en kæreste (27 år), som lige er færdiguddannet og har fået job, men som lukker sig ind i sig selv og nærmest bliver irriteret bare emnet baby kommer på bordet, og så er der mig (25 år), jeg er færdiguddannet sygeplejerske til sommer, og så håber jeg på et job, jeg kunne sagtens få børn nu. Ved godt at vi begge skal være klar til det, men bliver mænd nogle sinde klar til at få børn? Jeg er bare ved at være så frustreret over det, og især nu hvor alle spørger om vi ikke snart skal have børn fordi vi er færdige og har været sammen i mange år.

 

Håber der er nogle der kan komme med svar 

Tja, sådan tror jeg at mange mænd har det. Og jeg kan udemærket sætte mig ind i dine frustrationer.

Jeg har fablet om børn siden jeg var 20 og min kæreste og jeg havde været sammen i 2 år Jeg var så klar til børn, men det var han ikke.

Helt klar ved jeg ikke om han blev. Men da det bøvlede med min prævention, valgte jeg at stoppe på mine p-piller. Vi startede med at bruge kondom, men det røg ret hurtigt. Og så tog jeg snakken med ham, da han var rigtig rigtig fuld! haha. Der kom det frem, at han jo egentlig gerne ville, men at han synes det var et stort ansvar og en stor beslutning (hvilket jeg jo egentlig godt kan give ham ret i).

Vi blev enige om (da han var ved sine fulde fem igen) at droppe alt prævention og se hvad der skete. Og 2-3 måneder efter var jeg gravid

Jeg kan trøste dig med, at med mindre han virkelig ikke ønsker børn, så skal det nok komme! Min kæreste har efterfølgende fortalt mig, at han er glad for, at vi fik Benjamin nu og ikke ventede. Og derudover synes han, at det er meget nemmere at få/have barn end han regnede med! Han havde bare svært ved at tage springet og skulle have lidt "hjælp".

Forresten kan jeg fortælle, at jeg var 23 da jeg blev gravid og 24 da jeg fødte og nu har vi en dejlig dreng på 6 måneder!

Jeg ønsker dig alt held og lykke og håber, at i kan få en ordentlig snak om det. Om ikke andet, så er jeg altid klar på at lytte og komme med opmuntrende ord - jeg har selv stået i din situation i over 3 år og ved hvor øv det kan være. 

Min kæreste og jeg sad en aften efter vi længe havde joked om det ìg blev hurtige enige om at det blir man aldrig 100% klar til. Når d er førstegangs fødende aner d ikk hvad det vil sige og have et lille barn før d står med det, så jeg smed p pillerne og efter en måned var jeg gravid nu er jeg så 38+4 henne og selvom han har haft nogle små panik anfald, glæder han sig idag utrolig meget til hans lille prinsesse kommer til verden. Han har været med til alle scanningerne og med ude og købe både tøj og udstyr. Men som min jordmoder siger er det helt normalt mænd har ikk børnene inde i maven og blir ikk knyttet så hurtigt til dem som vi gør. Jeg fik et råd om, bare at lade ham gøre det på sin måde... .

LJ86 skriver:

Hej alle.

Hvem tog initiativet til at tage snakken om at få børn? Jeg har en kæreste (27 år), som lige er færdiguddannet og har fået job, men som lukker sig ind i sig selv og nærmest bliver irriteret bare emnet baby kommer på bordet, og så er der mig (25 år), jeg er færdiguddannet sygeplejerske til sommer, og så håber jeg på et job, jeg kunne sagtens få børn nu. Ved godt at vi begge skal være klar til det, men bliver mænd nogle sinde klar til at få børn? Jeg er bare ved at være så frustreret over det, og især nu hvor alle spørger om vi ikke snart skal have børn fordi vi er færdige og har været sammen i mange år.

 

Håber der er nogle der kan komme med svar 

Her var det min kæreste som bragte emnet på banen. Han vidste godt at jeg ikke ville have børn. Vi snakkede frem og tilbage og han fik mig overtalt - jeg fortryder ikke mit valg, for nu har vi den dejligste prinsesse 

LJ86 skriver:

Hej alle.

Hvem tog initiativet til at tage snakken om at få børn? Jeg har en kæreste (27 år), som lige er færdiguddannet og har fået job, men som lukker sig ind i sig selv og nærmest bliver irriteret bare emnet baby kommer på bordet, og så er der mig (25 år), jeg er færdiguddannet sygeplejerske til sommer, og så håber jeg på et job, jeg kunne sagtens få børn nu. Ved godt at vi begge skal være klar til det, men bliver mænd nogle sinde klar til at få børn? Jeg er bare ved at være så frustreret over det, og især nu hvor alle spørger om vi ikke snart skal have børn fordi vi er færdige og har været sammen i mange år.

 

Håber der er nogle der kan komme med svar 

Min mand ville gerne have børn inden han blev 30, og der var jeg også klar til det. Hun blev født 2 mdr inden hans fødselsdag.
Men havde sagde at han nok først var klar til at blive får når hun kom. Dog gjorde han alt klar til hende i form af bedre bolig, ordentlig baby udstyr og sådan noget.