Jeg føler mig meget udenfor, hvordan tackler jeg det?

Mamalou skriver:

Er du sikker på, at du vil være en del af den "klub"? Når det sker på de præmisser? Jeg synes ikke du bliver behandlet med respekt

Nu skal jeg være 100% ærlig og sige at, jeg kunne aldrig finde på at tage med dem til fx. Tyskland eller de tøseture de tager på 1 gang om måneden, for det ville alligevel være surt. Det der frustrer mig er at de ikke kan sige til dem selv, det var X's tur sidst så nu er det min tur til at komme med til Tyskland! Det er der slet ikke poppet op i deres hoveder og efterhånden føler jeg det er fordi de bare IKKE vil have mig med.
Og det med fødselsdagene, jeg kan ikke forstå vi bliver holdt udenfor, ikke nok med at vi bliver holdt udenfor, men vores barn gør også, også klager de over at de aldrig ser vores barn..
Åh

Anonym skriver:

Nu skal jeg være 100% ærlig og sige at, jeg kunne aldrig finde på at tage med dem til fx. Tyskland eller de tøseture de tager på 1 gang om måneden, for det ville alligevel være surt. Det der frustrer mig er at de ikke kan sige til dem selv, det var X's tur sidst så nu er det min tur til at komme med til Tyskland! Det er der slet ikke poppet op i deres hoveder og efterhånden føler jeg det er fordi de bare IKKE vil have mig med.
Og det med fødselsdagene, jeg kan ikke forstå vi bliver holdt udenfor, ikke nok med at vi bliver holdt udenfor, men vores barn gør også, også klager de over at de aldrig ser vores barn..
Åh

Jeg kan godt forstå din frustration. 

Som jeg ser det, så skal du gøre op med dig selv, hvilket forhold du ønsker til din svigerfamilie. Hvis du eksempelvis ikke ønsker at deltage i deres tøseturer til Tyskland, så lad være med at bruge krudt på at irreterer dig over, at du ikke kommer med. Stop med at spekulere i, at du ikke er en del af den "klub" du alligevel ikke ønsker at være en del af. Vend det i stedet til "godt jeg ikke skal deltage i det"... For på den måde er det dig, der fravælger de ting du ikke vil være en del af, fremfor at du føler dig fravalgt. 

Håber du forstår mig?

Selvfølgelig er det svært, at det også er din søn, der bliver fravalgt, men det er ikke dit valg, men din svigermors valg.

Kære MOR

Jeg skriver mor med stort for det er først og fremmest det du er nu.

Jeg vil først sige, at jeg kan godt forstå du er ked af det med din svigermor og familien.

Dernæst vil jeg rose dig rigtig meget, fordi du først og fremmest tænker på dit barn. Du ammer og vil give dit barn en sund start

Dernæst vil jeg sige til dig, at forhold ændrer sig og at meget forandrer sig når man selv får børn. Man ændrer holdninger og står måske mere fast på holdninger end man har gjort før. Det kan ens familie og især tætte relationer reagere voldsomt på. Som jeg kan forstå det har din svigermor altid været den styrende og desværre misbruger hun nu sig magt over for dig. Jeg er ked af at sige det, men hun er ikke dig og dit barns selskab værdig.

Det bedste råd jeg kan give dig er, at du må satse på det der lykkedes - dit barns og dit forhold. Den lille nye familie, som nu er det vigtigste i dit liv.

Brug din tid på relationer med veninder, optag evt. gamle kontakter, brug tid med mødregruppen, babysvømning med mere. Alt i alt, giv dig selv fri fra tanker omkring din svigermor.

Med tiden vil det gå op for sin svigermor hvad hun går glip at, og hvis hun er værd at genoptage kontakten med, så lad hende komme med et udspil.

Din kæreste er sikkert ked af, at det går dårligt. Snak med ham om hvor ked at det du er, og få evt. ham til at snakke med hende om det, hvis du mener det kan hjælpe. Han vil sikkert gøre alt for dig.

Har selv haft et problematisk forhold til min svigermor, som jeg har måttet sige fra overfor flere gange. Problemet med hende var, at hun troede hun kunne styre alle med sine humørsvingninger. Nu har hun fundet ud at at det kan hun ikke, men det koster sved og tårer at opdrage på sin svigermor.

Stort knus og held og lykke til dig

Babyeste hisner fra Kajas mor

Helle

Kaja er nu 4 1/2 mdr. og vejer ca. 8 kg.

kender alt til det der med at blive holdt udenfor og folk ikke kan li en..

sådan har jeg det os med min kærestes familie men de har bare ikke kunne tåle jeg sagde min mening. så nu bliver vi/jeg os frosset ude, men nu er der stort set heller aldrig fødselsdag i den familie. og er jeg egentlig lykkelig for, for de er tit alle sammen uvenner :s

Syntes KLART din mand skal på banen her og stå op for sin familie over for sin mor. Det er ikke en kamp du skal tage.

Og afviser de, ja så kan de jo heller ikke se deres barnebarn, for så ville jeg droppe kontakten.

Jeg syntes i den grad de holder dig ude og jeg får helt ondt i maven, tænkt at nogle kan være så lede og stride. Jeg fatter det simpelthen ikke.

Men jeg syntes helt sikkert det er en kamp din mand skal tage og gør han ikke, så er han sgu en vatp*k

Kram til dig.

*Camilla

Anonym skriver:

Jeg vil indrømme at i starten, da vi begge var gravide sagde jeg til X at der var mange muligheder for hjælp til stop med rygning, måske hun skulle kontakte sin jordemoder. Hun blev ked af den kommentar, og det var slet ikke ondt ment fra min side, men hun fik sin kæreste, min kærestes bror til at true mig, og true vores ufødte barn på livet.

Jeg har derefter holdt meget langt afstand fra X og kæresten. Jeg har ikke talt grimt om X i min svigermors nærvær, men hun ved jo godt hvordan jeg har det. Jeg tror grunden til de har frosset mig ude, er fordi jeg 3 gange i mit barns levetid blev sur over mine svigerforældre. 1 at min svigermor stak en flødebolle i min 3 måneder gammel barns mund. 2 min svigerfar stak en chokoladekringle i min 5 måneder gamle barns mund. 3 Min svigermor fodrede vores barn med is. Det er jeg blevet sur over, for jeg har udtrykkeligt sagt at det ikke er godt for mit barn lige nu! Det respekter de ikke, da alle 3 tilfælde er sket lige for næsen af mig, og det er KUN toppen af isbjerget. Der er så mange åndssvage ting de har gjort. og hver gang jeg spørger min svigermor hvorfor hun gør det mod mit barn siger hun: Sådan har jeg altid gjort med mine børn og de fejler ikke noget, jeg har sommetider lyst til at sige: Hør her! Hvis du ikke tror/ved at dine børn fejler noget, så har du satme ikke været tilstede! Din førstefødte lider af parfumeallergi, din anden fødte lider af epilepsi, din 3. fødte lider af ADHD og mindst 5 andre sindsslidelser og din sidste kan ikke snakke ordentligt!! Så tag at lukke røven!
Hov nu ved jeg godt at tonen blev grim, men det er det jeg har lyst til at sige, jeg ved det ikke gavner noget overhovedet, og jeg kunne heller aldrig få mig selv til at sige det..

Jamen så ER der jo en årsag til at du ikke lige er inde i varmen nu...tror bare du må se tiden an og seriøst overveje om du har lyst til et tæt venskab med dem, når de alligevel fornærmer dig så meget ved at proppe slik i dit barn og ha andre holdninger end dig.


(det skal ikke lyde surt eller noget - men det er jo vanskeligt at navigere rundt i folk opfattelse af børneopdragelse, og man kan jo risikere at fornærme folk noget så grundigt....)

 Træls, der er altså et eller andet med den genaration, de gjorde jo mange ting anderledes, røg, ammede kun et par uger, gav spædbørn youghurt osv... Min svigermor som jeg altid har haft et godt forhold til syntes uden tvivl også at jeg er mega overdrevet beskyttende. De har bare en anden tilgang til børn fordi de tog mere løst på mange ting..

 Jeg tror måske at din svigermor føler det lidt som en kritik af hende el hendes måde at gøre tingene på at du ikke er enig i det hun syntes og så når din svigerinde gør det lige som din svigermor ville gøre selv og også lader hende passe barnebarnet meget tidligt, kan hun ikke forstå at du ikke vil det også ...

Jeg kan sagtens forstå at du ikke vil alle de ting som din svigerinde gør og på mig lyder det som om du drager mere omsorg for dit barn end hun gør... Bliver helt gal på dine vegne...

Men hvis jeg var dig så gad jeg slet ikke være sammen med dem, hvad er det for en opførsel  ØV øv

Anonym skriver:

Hej alle brugere på baby.dk

Det jeg skal til at fortælle jer nu, kan virke meget forvirrende, da det er sket over lang tid, men jeg håber I kan få det hele med.

Mit problem er at jeg og min kærestes brors kæreste(X) er gravid på samme tid. Før X og jeg blev gravide, havde jeg et dejligt, kærligt og moderligt forhold til vores svigermor. Jeg var som en datter for hende, og hun var en mor for mig, vi delte smoothies, lånte hinandens tamponer, vi ringede til hinanden i hvert fald HVER uge og snakkede om alt mellem himmel og jord.

Men nu snakker vi slet ikke sammen mere. Og det hele begyndte da X og jeg blev gravid. Min svigermor begyndte at tage afstand fra mig, da hun opdagede, hvordan mine holdninger var iforhold til rygning, alkohol, parfumefri, sminkefri, sund mad og drikke mens jeg var gravid. Jeg fulgte SST. regler rimelig slavisk. Og det gjorde X ikke og det havde min svigermor i sin tid heller ikke gjort, vores forhold begyndte at rokke lidt, men INTET i forhold til nu.

Det skal lige siges at X og jeg ikke kan så godt sammen, men ses vi til familie sammenkomster ignorer vi hinanden eller er ordentlige i andre folks selvskab.

Siden X's og mit barn blev født, begyndte stridighederne virkelig. Min svigermor har flere gange været efter mig fordi hun er irriteret over at jeg ikke mener det er en god ide at give mit barn chokolade, slik og sodavand, hvorimod X's barn fik slik, sodavand og dessert ligefra 1 måneders alderen.

Jeg har lige siden fødslen ammet mit barn hvorimod X stoppede efter 3 dage, og min svigermor synes af en eller anden grund at jeg også bare skulle komme på MME, så de kunne passe mit barn noget meget, grunden til de ikke passer mit barn noget mere er fordi jeg ikke har behov for at få mit barn passet mere end 1 gang om måneden i nogle få timer, da jeg ammer.

Åååååh, det ville blive for langt at skrive alle vores stridigheder ned, men X og jeg er så forskellige og min svigermor hælder desværre imod X nu.

For nyligt finder jeg ud af at min kæreste, jeg og vores barn er blevet holdt udenfor i langt tid. Vi er ikke blevet inviteret med til fødselsdage fordi min svigermor ikke har sagt noget til os eller inviteret os. Jeg kan forstå at det er fordi hun ikke ønsker denne kolde luft mellem X og jeg. Og nu finder jeg ud af at X sågar tager med min svigermor, min svigermors nabo, min kærestes søster til tyskland en gang om måneden, en såkaldt tøsetur. Men de inviter aldrig mig

Jeg går rundt og tror at det er min skyld det hele, og jeg bebrejder mig selv for at det hele er sådan. Jeg har prøvet at invitere X, hendes kæreste(min kærestes bror) og deres søn til min fødselsdag i weekenden, for at vise at vi sagtens kan, så vi måske kan komme med til fødselsdage igen

Hvordan skal jeg tackle, at vi/jeg bliver holdt uden for, og hvad mener I jeg kan gøre for at fikse vores forhold.

Mvh den ulykkelige.

Hvor er jeg ked af at læse om din situation, jeg synes det er rigtig unfair, at du er havnet hvor du er.

Jeg bakker helt op om en andens indlæg, din mand skal på banen, NU! Det er nemlig ikke din kamp alene, eller, det BØR det i hvert fald ikke være. Hvis du har en god mand, så vil han bakke op om de valg du tager ang. babys amning, madvaner og opdragelse, ligesom du ville gøre for ham (er jeg sikker på). Derfor er det altså jeres FÆLLES beslutning, om at baby ikke spiser usunde ting før i synes det er okay. Og det skal han fortælle sin familie! Ikke du! Han kan vel ikke forvente at dette her er noget der bare kan ignoreres?! Hank op i manden for ellers er hans opførsel et spark i røven værd!

Det er IKKE rart at blive holdt udenfor, det gør ondt og man bruger meget energi på at tænke over det. Men der er ikke ret meget andet du kan gøre, end at tage en snak med svigerforældrene (sammen med din mand) og fortælle hvordan du har det. Fortæl at i har en helt ny hverdag og har været nødt til at finde ud af hvilke værdier og holdninger i vil give til jeres baby og det er jer, der som forældre til deres barnebarn, tager beslutninger som i selvfølgelig forventer bliver respekteret. Fordi det er jeres barn, så enkelt kan det siges. 

Og så har du gjort hvad du kan