Jeg føler mig meget udenfor, hvordan tackler jeg det?

Hej alle brugere på baby.dk

Det jeg skal til at fortælle jer nu, kan virke meget forvirrende, da det er sket over lang tid, men jeg håber I kan få det hele med.

Mit problem er at jeg og min kærestes brors kæreste(X) er gravid på samme tid. Før X og jeg blev gravide, havde jeg et dejligt, kærligt og moderligt forhold til vores svigermor. Jeg var som en datter for hende, og hun var en mor for mig, vi delte smoothies, lånte hinandens tamponer, vi ringede til hinanden i hvert fald HVER uge og snakkede om alt mellem himmel og jord.

Men nu snakker vi slet ikke sammen mere. Og det hele begyndte da X og jeg blev gravid. Min svigermor begyndte at tage afstand fra mig, da hun opdagede, hvordan mine holdninger var iforhold til rygning, alkohol, parfumefri, sminkefri, sund mad og drikke mens jeg var gravid. Jeg fulgte SST. regler rimelig slavisk. Og det gjorde X ikke og det havde min svigermor i sin tid heller ikke gjort, vores forhold begyndte at rokke lidt, men INTET i forhold til nu.

Det skal lige siges at X og jeg ikke kan så godt sammen, men ses vi til familie sammenkomster ignorer vi hinanden eller er ordentlige i andre folks selvskab.

Siden X's og mit barn blev født, begyndte stridighederne virkelig. Min svigermor har flere gange været efter mig fordi hun er irriteret over at jeg ikke mener det er en god ide at give mit barn chokolade, slik og sodavand, hvorimod X's barn fik slik, sodavand og dessert ligefra 1 måneders alderen.

Jeg har lige siden fødslen ammet mit barn hvorimod X stoppede efter 3 dage, og min svigermor synes af en eller anden grund at jeg også bare skulle komme på MME, så de kunne passe mit barn noget meget, grunden til de ikke passer mit barn noget mere er fordi jeg ikke har behov for at få mit barn passet mere end 1 gang om måneden i nogle få timer, da jeg ammer.

Åååååh, det ville blive for langt at skrive alle vores stridigheder ned, men X og jeg er så forskellige og min svigermor hælder desværre imod X nu.

For nyligt finder jeg ud af at min kæreste, jeg og vores barn er blevet holdt udenfor i langt tid. Vi er ikke blevet inviteret med til fødselsdage fordi min svigermor ikke har sagt noget til os eller inviteret os. Jeg kan forstå at det er fordi hun ikke ønsker denne kolde luft mellem X og jeg. Og nu finder jeg ud af at X sågar tager med min svigermor, min svigermors nabo, min kærestes søster til tyskland en gang om måneden, en såkaldt tøsetur. Men de inviter aldrig mig

Jeg går rundt og tror at det er min skyld det hele, og jeg bebrejder mig selv for at det hele er sådan. Jeg har prøvet at invitere X, hendes kæreste(min kærestes bror) og deres søn til min fødselsdag i weekenden, for at vise at vi sagtens kan, så vi måske kan komme med til fødselsdage igen

Hvordan skal jeg tackle, at vi/jeg bliver holdt uden for, og hvad mener I jeg kan gøre for at fikse vores forhold.

Mvh den ulykkelige.

Det lyder ikke til at være rart at være dig i den familie. Og hvor trist, at du skal fravælges, fordi hun har en anden mening og holdning til omsorgen for dit barn. Jeg synes ikke det kan være rigtigt, at du skal fryses ude, fordi farmor eksempelvis ikke må passe dit barn... 

Jeg synes at du har gjort det helt rigtige; åbnet døren for X og X's familie, for at være den mest large i jeres situation.  

Hvad siger din kæreste til det?

Øv en lorte situation.
Men jeg ville udtrykke hvordan du har det, græde, fortælle osv. Så kan det være hun kan se konsekvensen af hendes handlinger!

Mamalou skriver:

Det lyder ikke til at være rart at være dig i den familie. Og hvor trist, at du skal fravælges, fordi hun har en anden mening og holdning til omsorgen for dit barn. Jeg synes ikke det kan være rigtigt, at du skal fryses ude, fordi farmor eksempelvis ikke må passe dit barn... 

Jeg synes at du har gjort det helt rigtige; åbnet døren for X og X's familie, for at være den mest large i jeres situation.  

Hvad siger din kæreste til det?

Det trælse er at, jeg virkelig synes det er så privat at lukke andre ind i mit hjem, og nu lukker jeg det op til to mennesker jeg slet ikke bryder mig om.
Og jeg har følt at min fødselsdagsfest på søndag er blevet en pligt i stedet for en lyst.

Min kæreste synes da det er flot at jeg begraver stridsøksen på søndag, men han har egentlig været rimelig upartisk i alt det her. Jeg har flere gange udtrykket min vrede overfor ham, jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke siger noget til hans mor, men han mener at det nok skal blive bedre.

sarahb skriver:

Øv en lorte situation.
Men jeg ville udtrykke hvordan du har det, græde, fortælle osv. Så kan det være hun kan se konsekvensen af hendes handlinger!

Havde det været før i tiden, havde jeg uden tvivl ringet og sagt: Hej mor, hør her ( jeg kaldte hende mor) Men nu hvor vi er dreven så langt væk fra hinanden, føles hun som en fremmede, der tilmed dømmer mig. Og jeg har svært ved at åbne op, hvis jeg ikke stoler 100% på personen, jeg vil helst ikke dømmes og jeg vil ikke bagtales, og jeg er desværre bekendt med at hun snakker om mig, og fortæller mine problemer videre.

Anonym skriver:

Det trælse er at, jeg virkelig synes det er så privat at lukke andre ind i mit hjem, og nu lukker jeg det op til to mennesker jeg slet ikke bryder mig om.
Og jeg har følt at min fødselsdagsfest på søndag er blevet en pligt i stedet for en lyst.

Min kæreste synes da det er flot at jeg begraver stridsøksen på søndag, men han har egentlig været rimelig upartisk i alt det her. Jeg har flere gange udtrykket min vrede overfor ham, jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke siger noget til hans mor, men han mener at det nok skal blive bedre.

Jeg synes du har taget første skridt på vejen. 

Kan det være en mulighed at snakke med din svigermor om, hvordan du har det? Du skriver, at I tidligere har kunne snakke godt sammen. 

Det er rigtig øv, at din kæreste lægger låg på, og afventer at tingene går i orden af sig selv. Måske er det ikke så stort et problem for ham?

Mamalou skriver:

Jeg synes du har taget første skridt på vejen. 

Kan det være en mulighed at snakke med din svigermor om, hvordan du har det? Du skriver, at I tidligere har kunne snakke godt sammen. 

Det er rigtig øv, at din kæreste lægger låg på, og afventer at tingene går i orden af sig selv. Måske er det ikke så stort et problem for ham?

Jeg har det ikke godt med at snakke med min svigermor, da jeg en dag fik en kommentar fra en i familien, hun kendte til et problem jeg var komme til min svigermor med, jeg blev dybt chokeret og lige siden har jeg aldrig fortalt hende noget som helst. Hun har bagtalt mig, og når jeg har fortalt hende noget, er hun gået videre med det til de helt forkerte mennesker, og jeg hader at folk jeg ikke kan lide har noget på mig. Hvis du forstår..

Nej jeg har bedt om hans opbakning, det trælse er at min svigermor lige præcis ikke kommer med de spydige bemærkninger når min kæreste er tilstede, men de gange han ikke har været der, væltede de ud af hendes mund..

Jeg vil ikke bebrejde dig, men jeg synes helt ærligt det lyder temmeligt mystisk at du bliver frosset ude på den måde - har du talt grimt om X til din svigermor, råbt højt om forskellen i dine principper i forhold til Xs principper om børneopdragelse eller måske noget tredje?

For det andet lyder da vildt mærkeligt...

Anonym skriver:

Jeg har det ikke godt med at snakke med min svigermor, da jeg en dag fik en kommentar fra en i familien, hun kendte til et problem jeg var komme til min svigermor med, jeg blev dybt chokeret og lige siden har jeg aldrig fortalt hende noget som helst. Hun har bagtalt mig, og når jeg har fortalt hende noget, er hun gået videre med det til de helt forkerte mennesker, og jeg hader at folk jeg ikke kan lide har noget på mig. Hvis du forstår..

Nej jeg har bedt om hans opbakning, det trælse er at min svigermor lige præcis ikke kommer med de spydige bemærkninger når min kæreste er tilstede, men de gange han ikke har været der, væltede de ud af hendes mund..

Er du sikker på, at du vil være en del af den "klub"? Når det sker på de præmisser? Jeg synes ikke du bliver behandlet med respekt

Frøken Førstegangsmor :D skriver:

Jeg vil ikke bebrejde dig, men jeg synes helt ærligt det lyder temmeligt mystisk at du bliver frosset ude på den måde - har du talt grimt om X til din svigermor, råbt højt om forskellen i dine principper i forhold til Xs principper om børneopdragelse eller måske noget tredje?

For det andet lyder da vildt mærkeligt...

Jeg vil indrømme at i starten, da vi begge var gravide sagde jeg til X at der var mange muligheder for hjælp til stop med rygning, måske hun skulle kontakte sin jordemoder. Hun blev ked af den kommentar, og det var slet ikke ondt ment fra min side, men hun fik sin kæreste, min kærestes bror til at true mig, og true vores ufødte barn på livet.

Jeg har derefter holdt meget langt afstand fra X og kæresten. Jeg har ikke talt grimt om X i min svigermors nærvær, men hun ved jo godt hvordan jeg har det. Jeg tror grunden til de har frosset mig ude, er fordi jeg 3 gange i mit barns levetid blev sur over mine svigerforældre. 1 at min svigermor stak en flødebolle i min 3 måneder gammel barns mund. 2 min svigerfar stak en chokoladekringle i min 5 måneder gamle barns mund. 3 Min svigermor fodrede vores barn med is. Det er jeg blevet sur over, for jeg har udtrykkeligt sagt at det ikke er godt for mit barn lige nu! Det respekter de ikke, da alle 3 tilfælde er sket lige for næsen af mig, og det er KUN toppen af isbjerget. Der er så mange åndssvage ting de har gjort. og hver gang jeg spørger min svigermor hvorfor hun gør det mod mit barn siger hun: Sådan har jeg altid gjort med mine børn og de fejler ikke noget, jeg har sommetider lyst til at sige: Hør her! Hvis du ikke tror/ved at dine børn fejler noget, så har du satme ikke været tilstede! Din førstefødte lider af parfumeallergi, din anden fødte lider af epilepsi, din 3. fødte lider af ADHD og mindst 5 andre sindsslidelser og din sidste kan ikke snakke ordentligt!! Så tag at lukke røven!
Hov nu ved jeg godt at tonen blev grim, men det er det jeg har lyst til at sige, jeg ved det ikke gavner noget overhovedet, og jeg kunne heller aldrig få mig selv til at sige det..