Min datter er hypokonder

Hejsa

Jeg har en datter som altid selv mener hun fejler noget. Hun er 3 aar og det er som regel om morgenen at hun siger til mig "Jeg har ondt i kroppen", "jeg har ondt i hovedet, maven, benet eller hvor det nu lige kan vaere" eller bare "jeg er syg". Om aftenen har hun tendens til at sige "jeg skal kaste op", og selvfoelgelig naar vi gaar hen til hendes skole har hun ondt i foedderne, knaerne eller bare benene generelt.

Jeg kan jo godt regne ud at nogen af tingene sikkert at betinget af at hun hellere vil baeres, men saa taenker jeg alligevel andre gange "hvad nu hvis staklen faktisk er syg eller har ondt og jeg bare altid ignorerer det".

Naar hun saa endelig er syg og jeg kan se det og vi skal til laegen saa glaeder hun sig ligefrem til at komme til laegen og ligger og smiler stort mens han undersoeger hende. :)

Er jeres boern ogsaa saadan? Baade at de klager og at de elsker at gaa til laegen?

Jeg synes ellers ikke hun saadan boer mangle opmaerksomhed til dagligt som hun kun faar naar hun er syg, og vi klager heller ikke saadan over at det goer ondt hele tiden. Jo, min mand over ondt i hovedet men ikke resten af kroppen.

Knus
Trine

Hej Trine

Jo det er ligepræsis sådanne herhjemme. Mathine har gennem en lang periode (læs 3-4 mdr) sagt hun er syg, enten er det feber ondt i maven, eller ondt i sine ben. Men det er primært hendes mave hun snakker om. Jeg har været til lægen jeg ved ikke hvor mange gange med det, og der er intet i vejen med hende. Og hun gælder sig også når vi skal op til Jan lægen, og han for altid et kram når hun kommer der op og når vi går igen.

Men min tanke er at hun ofte har brug for en ekstra fridag, eller lidt ekstra omsorg, putteri, hygge mm. Og så holder vi bare en fridag hvor vi gør de ting hun gerne vil. Så jeg tror at det bare er en af de der(GRRRRRRR) faser de skal i gennem. Men jeg havde da også tænkt på om det måske kan skyldes dels at hun har været så syg som lille hvor alt bare handlede om at hun skulle være smertefri og rask igen. Og dels også at min sygdom jo er brudt op i igen, og jeg ikke kan så meget herhjemme. Men jeg tror bestemt ikke at vores børn er hypokondere.

(H) - Jannie

Måske hun er lidt lun på lægen (L)

Men det kan jo godt være opmærksomhed hun kræver, måske ikke fra jer men fra venner ol. Jeg har selv med børn at gøre i min fritid og jeg har oplevet at pigerne klagede over ondt alle mulige steder. Vi taklede problemet ved at "isolere" dem fra de sjove og simpelthen vise dem hvor kedeligt det faktisk er at have ondt. Det viste sig oså at efter få timer så var de kurreret som ved et mirakel :)

Håber da I kommer til bunds i det, for kan godt forstå man bliver bekymret nå en 3 årige siger sådan nogle ting.

-Nadia

Min på 5 har ind i mellem sådanne perioder.

Her handler det om mange forskellige ting, den ene som du selv er inde på er at man ikke gider gå, men også et behov for at blive nusset om, og problemer i børnehaven.

Her er det for det meste den sidste, drenge køre jo meget magtkampe med hinaden, og i de perioder hvor de lige skal prøve lederen af gruppen af, står min altså af hesten, og har absolut ikke spor lyst tilæ at komme i BH, så helere side hele dagen i hans seng, jeg forstår ham nu godt, for det er gerne ham kampene går ud over (ikke ham alene) det sjove ved det er at han trods alt alligevel havner i midten af heakiet.

Men nogle gange har de små altså også bare brug for en hviledag, hvilket jeg bestemt mener der skal være plads til (så vit muligt) jeg har ikke dårlig samvittighed over at skulle pjække fra job 2 3 gange årligt til fordel for at pleje mit barns behov for nærhed og kontakt, og det har jeg ikke fordi det er mine børn der skal pleje mig når jeg bliver gammel, og til den tid vil jeg gerne at de har lært at man tager sig af hinanden, jeg vil gerne kunne tillade mig at forlange at de bare en gang i mellem bruger tid på mig, lige så er velvære = at man får en bedre indlærings evne, hvilket samfundet helt klart har en interasse i.

Mine unger er nu heller ikke bange for lægen, den store har ellers haft sin oplevelse med sygehuset, da han har haft brækket et ben, hvilket selv sagt er meget smærtefuldt. Jeg er kun glad for at de ikke er bange, det er SÅ vigtigt at de fra helt små tør søge hjælp,m og har tillid til at lægerne kan hjælpe, også selv om at de godt ved det måske ikke er så behageligt igen, ellers vil de få store problemer som voksne, tag fx kræft, hvis de har problemer og ikke tør gå til lægen før de på det nærmeste er døden nær, der er det altså bare forsent, så endlig lad hende være glad for lægen og vær glad for at hun er glad.

Nu kan jeg ikke fornemme af dit indlæg om du er urolig for hende (altså virklig serriøst mener hun ER hypokonder) er det tilfældet syntes jeg du skal bede om at få en henvisning til børnepsyk af hendes læge. ER hun syg (hypokonderri er også en sygdom) så kan der gøres noget ved det, jo før jo bedre, det er ikke sikkert hun kan gøres helt rask, men kan man via teapi fjerne bare en tiende del af det, vil det være en hjælp fot hende når hun bliver større.

Når min har de perioder, væksler jeg mellem at tage ham alvorligt og være ligeglad, jeg forsøger altid at spørge ind til hvad hans problem entligt er (det er jo heldigvis ret nemt at se om det de siger er fysisk, virkelig også er fysisk) Viser det sig at være problemer i børnehaven, forsøger jeg at hjælpe ham til at afhjælpe problemerne, fx ved at foreslå ham at holde sig fra den/de som volder ham besvær, foreslår ham at lege med en af de andre drenge (en af dem jeg ved han fungere godt med) og samtidig siger jeg, når jeg aflevere at jeg har sagt sådan og sådan, ikke fordi jeg beder dem om at holde ham i ørene, men fordi de skal vide at han føder at der er problemer med et eller flere børn, så de har en chance for at gribe ind. Er det fordi han har ekstra brug for kontakt fra mig af; der er jeg meget konsekvent, det er 100% mig der bestemmer om han får lov at få en dag hjemme eller ej, det foregår på mine primisser, til gengæld bliver han gerne stille alene med mor kontakt i udsigt fra han kommer hjem fra børnehave (børnehaven er trods alt hans arbejde, og man skulker altså ikke bare fordi man ikke gidder, slet ikke så små børn, for de har ikke en chance for at styre pjæk) samtidig henter jeg gerne lidt tidligere de dage... altså lætter hans dag, forsøger at gå hams behov imøde, uden at lære ham at man bare kan gøre hvad der passer en. Det er gerne i den sammenhæng jeg er ligeglad, altså... det kan bare ikke nytte noget, du skal i børnehave, diskutere han så vidre, er jeg kold i rumpetten.
Bække dele virker rimeligt på min knægt... der skal du nok finde dine egne metoder, snak er altid godt, men der ud over, hvad er dine holdninger og hvor går din granse, samt hvad har du mulighed for? Jeg er bare på barsel, så for mig er det nemt nok at hente tidligere eller give en fridag, men sådan er det jo ikke for alle. Så set dine metoder efter din holdning, og dine mulighedder.

Hej
Det er helt det samme her. Min datter på 3½ kastede op en enkelt gang lige efter nytår, hvor vi sagde til hende at det nok var pga alt juleslikket. Siden da har hun næsten dagligt klaget over ondt i maven. Men det har altid været sådan: Mor jeg har altså stadig væk ondt i maven og så har hun leget videre. Hun ser totalt frisk ud og jeg har ikke villet tage hende med til lægen før i tirsdags, hvor jeg så endelig gav mig. (Jeg er selv læge...). Vi var ved lægen og Freja syntes det var vældig hyggeligt. Hun blev undersøgt og fik så at vide at hun ser sund og rask ud og hvis hun sørger for at spise godt med havregrød, rugbrød og gulerødder så bliver hun ved med at være rask og maven får det godt. Det har faktisk hjulpet lidt. Nu snakker hun ikke så meget om det mere, og nu er det mest det med havregrøden der er godt for maven.
Nå men det jeg egentlig prøvede at sige er at jeg tror det er helt normalt at have sådan en periode, hvor det er lidt spændende at "være syg" og komme til læge.

Hej allesammen

Tusind tak for svar.

For det foerste er det meget rart at vide at Laura ikke er den eneste "hypokonder". Og nu saetter jeg det i anfoerselstegn for jeg tror selvfoelgelig ikke serioest at hun er hypokonder.

Og som I siger saa er det nok "bare" fordi hun gerne vil have lidt ekstra opmaerksomhed. Hvilket jeg sagtens kan foelge hende i, for skole dagene er meget lange hernede, og desvaerre findes der ikke den mulighed at hente dem foer en dag. Der er de noget strengere end i DK.

Hun virker til gengaeld til virkelig at trives i skolen og hun har da heller aldrig ondt nogle steder naar foerst hun skal ind i klassen. Saa loeber hun glad afsted.

Jeg er faktisk ved at proeve at laegge mit arbejdsliv lidt om saa jeg forhaabentlig kan faa lidt mere tid til mine unger. Saa haaber jeg bare jeg faar success med det.

Rigtig god weekend til jer allesammen.

Knus
Trine

hej

det lyder da som en rigtig god ide, det arbejde har det med at tage en masse af ens tid....

min datter har det også af og til sådan at det gør ondt alle steder lige inden hun skal i børnehave, men vi har så lavet en aftale om at hvis det bliver ved i løbet af dagen skal hun finde en pædagog også kan de ringe efter mig så jeg kan hente hende, det er aldrig sket endnu. når først legen kommer i gang forsvinder "symptomerne" på mærkværdigvis.

kh Mette

Hej,

CHristopher har også de "symptomer", specielt dem med ondt i maven. Når vi skal til bords og spise, siger hen hvergang at han har ondt i maven. Når vi så endelig er kommet til bords og han har taget 2 mundfulde ja så kommer den igen..."må jeg godt gå fra bordet jeg har ondt i maven", for han vedkommende kommer det nok fra mig selv af. Da han var mindre sagde jeg til ham at han ikke skulle drikke så meget, at han så ville få ondt imaven, og nu giver det bagslag, og han bruger det hvergang vi skal spise.

Hej :D

Josephine har det også sådan temmelig tit.. Ja der er sådan set noget galt hver dag.
Det er som regel rigtig slemt om aften når hun skal til og i seng, så er hun næsten lige ved og dø hehe.

Jeg tjekker da lige efter hvis hun siger det og samtidig har været lidt ved siden af sig selv i løbet af dagen, meeen det plejer bare og være opmærksomhed hun trænger til :D