Hvordan har dit liv ændret sig ?

Jeg sidder og tænker at det kunne være lidt sjovt at høre hvordan jeres liv har ændret sig efter i fik børn. 

 

Jeg var 27 da jeg blev mor første gang. Faren til mine børn havde jeg kendt i 10 år, så det var velovervejet. Inden vi fik børnene gjorde vi tingene som det passede os. Min mand kunne finde på at ringe om formiddagen og sige at han var nød til at smutte 3 dage til Norge med sit arbejde og det var okay.  Og jeg kunne altid bare smutte med en veninde ibyen, hvis det var det jeg ville.Vi handlede tul en dag ad gangen og spiste aldrig før klokken 20.00.

Vi kan som sådan stadig det samme som før, det skal bare planlægges. Vi handler ind en gang om ugen og spiser nu omkring klokken 18.00.

Jeg elsker mine børn og har bestemt intet imod disse små ændringer. 

Karo skriver:

Jeg sidder og tænker at det kunne være lidt sjovt at høre hvordan jeres liv har ændret sig efter i fik børn. 

 

Jeg var 27 da jeg blev mor første gang. Faren til mine børn havde jeg kendt i 10 år, så det var velovervejet. Inden vi fik børnene gjorde vi tingene som det passede os. Min mand kunne finde på at ringe om formiddagen og sige at han var nød til at smutte 3 dage til Norge med sit arbejde og det var okay.  Og jeg kunne altid bare smutte med en veninde ibyen, hvis det var det jeg ville.Vi handlede tul en dag ad gangen og spiste aldrig før klokken 20.00.

Vi kan som sådan stadig det samme som før, det skal bare planlægges. Vi handler ind en gang om ugen og spiser nu omkring klokken 18.00.

Jeg elsker mine børn og har bestemt intet imod disse små ændringer. 

Her er der ikke kommet de store ændringer i vores hverdag, andet at at prinsessen skal hentes og bringes...

Vi har aldrig været typerne der rendte i byen hele tiden, så de få ture der er om året er der stadigvæk Når vi er sociale med vennerne er prinsessen bare med..

Så kan ikke rigtig sætte en finger på de store ændringer, mine veninder vil sikkert kunne komme med nogle, men tror bare ikke jeg selv kan se dem, da de er kommet så naturlige..

Den største ændring er at man nu elsker et menneske højere end sin mand.
Derefter er det jobmæssigt. Jeg var nok lidt af en arbejdsnarkoman og arbejdede gerne 60 timer om ugen. Nu er det jo bare totalt utopi at arbejde mere end 40 timer på en uge.
Vi er tvunget til en del mere planlægning af alt vi foretager os. Indkøb, aftaler fritid osv. Vi går ikke bare lige i byen mere eller ud at spise som vi plejede.
Restaurantbesøgene savner jeg især...
Men jeg elsker det. Jeg elsker det fordi det er ændret pga vores søn!

det der med a gå en aftentur, sådan helt spontant eller liige finde ud a man tager på mc d kl 20 i stedet for aftensmad, det kan jeg godt savne ret meget.

Ellers synes jeg det er dejligt med tingene lidt i rammer og man ved hva dagen bringer

Jeg var 32 da jeg blev mor til Isabella... Mit liv har ikke ændret sig drastisk - ikke andet end alt skal planlægges, jo og tidlig aftensmad 

Vi var ikke de typer som rendte i byen, men mere til privatfester. Vi har nogle vennepar som ikke rigtigt kan forstå, hvorfor vi ikke kan hveranden weekend mere, men vi orker det ikke. Jeg nyder at stå op en søndag morgen kl. 6 fordi Isabella er vågen  

jeg var 22 da jeg blev mor 1 gang, jeg syntes ikke mit liv har ændret sig ret meget efter vi fik børn, vi har ikke været tyben der rendte i byen hele tiden. Men skal vi noget så bliver drengene enten passet af bedsteforældrene eller vi tager dem med, så det er ikke for at vi er har ændret meget på den sociale del med venneren, det skal jo selvfølgelig lige planlægges da vi nu har 3 børn der skal passes men ud over planlægning er der ikke de store ændringer. 

Jeg er nok gået fra at være ret så selvoptaget til at være ret så familieoptaget  Udover det har jeg droppet smøgerne. Men jeg er jo stadig mig, bare + børn

LR85 skriver:

det der med a gå en aftentur, sådan helt spontant eller liige finde ud a man tager på mc d kl 20 i stedet for aftensmad, det kan jeg godt savne ret meget.

Ellers synes jeg det er dejligt med tingene lidt i rammer og man ved hva dagen bringer

Uhh det der med aftenturen vil jeg give dig ret i!

Før vi fik Benjamin gik vi alting sammen ned og handlede, i slikbiksen, isbiksen, eller bare for at gå en tur. Det var SÅ hyggeligt. Det er jo ikke lige noget man gør nu Vi skulle lige vænne os til, at vi ikke kan gå sammen ned, hvis Benjamin er lagt i seng.

Men nu er Benjamin også kun knap 6 måneder gammel, så det er lidt svært at sige, hvordan det hele kommer til at se ud senere

LR85 skriver:

det der med a gå en aftentur, sådan helt spontant eller liige finde ud a man tager på mc d kl 20 i stedet for aftensmad, det kan jeg godt savne ret meget.

Ellers synes jeg det er dejligt med tingene lidt i rammer og man ved hva dagen bringer

Ganske enig - det er også det der har ændret sig mest her!

Jeg var 27 da jeg blev mor for første gang. Indtil da var jeg studerende med tre forskellige jobs, og så rendte jeg i byen i tide og utide

Vi gik ofte spontane aftenture, gik ud og spiste, gik i biografen, rejste.

Nu er vi sjældent spontane. Det er lidt besværligt med to børn på hhv. knap to og 4½, synes jeg. Man skal tage hensyn til måltider, middagslur, puttetid....

Jeg elsker naturligvis mine børn højere end noget, men jeg savner spontaniteten. Jeg savner at kunne drikke mig en kæp i øret uden at tænke på konsekvenser. Jeg savner at kunne bestemme over min tid selv. Vi vil gerne pleje omgangskreds (nu har alle efterhånden små børn, så det gør det nemmere), gå i fitnesscenter, se vores unger, passe vores jobs. Det er svært at få tid til det hele, og det kan være småfrustrerende, synes jeg. Vi spiser noget andet mad end før - før var det meget mere stærkt og krydret, men de gider jo ikke æde andet end boller i karry og frikkadeller...

Men uanset hvor mange savn jeg måtte have, så er de jo den største gave overhovedet