Ny læge?

Vidste ikke rigtig hvor jeg skulle smide dette, så jeg smider det lige her

Min kæreste og jeg har snakket lidt frem og tilbage om projekt baby, og at tanken om at det er om et helt eller halvt andet år kunne være en god ide

MEN jeg har altså lidt det her problem med mandlige læger... Så vi har snakket om at jeg skulle have en ny læge så jeg kunne lærer dem at kende inden da. Selvfølgelig en kvindelig læge.

Men så er mit problem så at når vi så går igang med pb, så står jeg jo i det dilemma at hvad filen gør jeg hvis lægerne på sygehuset eller fødselslæger evt kunne være en mand... Jeg er aldrig blevet udsat for noget i mit liv (ikke hvad der ligger i min erindring i hvert fald ) Men jeg er herre angst for mandlige læger - jeg kan simpelt hen ikke se dem som professionelle personer (selvom det er det de er) jeg ser dem som helt almindelige borgere og bare at jeg skal åbne let op i min bluse for at min nuværende læge skal lytte til evt lunger eller lignende, så er jeg ved at begynde at tude... Kan simpelthen ikke med det... Jeg har aldrig kunne klæde om foran mænd (ikke engang mænd fra tæt familie som far og bror) Det har kun været de mænd jeg har været i forhold med... Og nu tænker jeg sådan lidt... Har overvejet at skifte læge for så at få en tid hos en psykolog (føles underligt at skulle snakke med min læge om at jeg ikke har det godt med ham?) og så vil jeg forsøge at finde en løsning på problemet.. Men hvis det ikke hjælper og jeg er lige så angst og panikslagende som jeg altid har været... Hvad gør jeg så?

Er det noget som sygehuset evt ville tage hensyn til?

For tænker så mange siger man skal være så afslappet som muligt under en fødsel, man skal kun have de mennesker omkring sig som man har tillid til og føler sig godt tilpas med.. Og jeg tænker hvis jeg ikke slipper af med det her.. Så vil jeg gå i panik og spænde rigtig meget... :s

Anonym skriver:

Vidste ikke rigtig hvor jeg skulle smide dette, så jeg smider det lige her

Min kæreste og jeg har snakket lidt frem og tilbage om projekt baby, og at tanken om at det er om et helt eller halvt andet år kunne være en god ide

MEN jeg har altså lidt det her problem med mandlige læger... Så vi har snakket om at jeg skulle have en ny læge så jeg kunne lærer dem at kende inden da. Selvfølgelig en kvindelig læge.

Men så er mit problem så at når vi så går igang med pb, så står jeg jo i det dilemma at hvad filen gør jeg hvis lægerne på sygehuset eller fødselslæger evt kunne være en mand... Jeg er aldrig blevet udsat for noget i mit liv (ikke hvad der ligger i min erindring i hvert fald ) Men jeg er herre angst for mandlige læger - jeg kan simpelt hen ikke se dem som professionelle personer (selvom det er det de er) jeg ser dem som helt almindelige borgere og bare at jeg skal åbne let op i min bluse for at min nuværende læge skal lytte til evt lunger eller lignende, så er jeg ved at begynde at tude... Kan simpelthen ikke med det... Jeg har aldrig kunne klæde om foran mænd (ikke engang mænd fra tæt familie som far og bror) Det har kun været de mænd jeg har været i forhold med... Og nu tænker jeg sådan lidt... Har overvejet at skifte læge for så at få en tid hos en psykolog (føles underligt at skulle snakke med min læge om at jeg ikke har det godt med ham?) og så vil jeg forsøge at finde en løsning på problemet.. Men hvis det ikke hjælper og jeg er lige så angst og panikslagende som jeg altid har været... Hvad gør jeg så?

Er det noget som sygehuset evt ville tage hensyn til?

For tænker så mange siger man skal være så afslappet som muligt under en fødsel, man skal kun have de mennesker omkring sig som man har tillid til og føler sig godt tilpas med.. Og jeg tænker hvis jeg ikke slipper af med det her.. Så vil jeg gå i panik og spænde rigtig meget... :s

tror det ville være en rigtig god ide at få dig en kvindlig læge du er tryg ved, og så ja evt. snakke med en psykolog ang. din angst for mandlige læger - for du kan jo umuligt undgå mandlige læger resten af livet

tror det ville være en rigtig god ide at få dig en kvindlig læge du er tryg ved, og så ja evt. snakke med en psykolog ang. din angst for mandlige læger - for du kan jo umuligt undgå mandlige læger resten af livet

Ville jeg ønske Har intet imod mandlige læger så længe de bare ikke skal ind under tøjet på mig... Har fået lavet underlivs undersøgelser 2 gange i mit liv.. og har sørget for det blev en kvinde hver gang.. Følte det var ubehageligt at det blev gjort på trods af at det var en kvinde men tog det ikke værre end det.. Men kan bare ikke med tanken om at det er en mand der skal være så "tæt" på min krop :s føler det som om det er meget grænseoverskridende bare at åben lidt op i trøjen trods alt :s Og føler mig klam og ulækker bagefter et besøg hos lægen bare jeg har åbnet lidt op i blusen :s

Anonym skriver:

Ville jeg ønske Har intet imod mandlige læger så læge de bare ikke skal ind under tøjet på mig... Har fået lavet underlivs undersøgelser 2 gange i mit liv.. og har sørget for det blev en kvinde hver gang.. Følte det var ubehageligt at det blev gjort på trods af at det var en kvinde men tog det ikke værre end det.. Men kan bare ikke med tanken om at det er en mand der skal være så "tæt" på min krop :s føler det som om det er meget grænseoverskridende bare at åben lidt op i trøjen trods alt :s Og føler mig klam og ulækker bagefter et besøg hos lægen bare jeg har åbnet lidt op i blusen :s

jeg har altid haft en mandlig læge, lige fra da jeg var lillebitte - så for mig er det jo intet problem.. men kan sagtens følge dig i det med en gynækologisk undersøgelse - jeg HADER det uanset hvem det er, kan virkelig ikke fordrage det, og de første mange gange lå jeg bare og tudbrølede.. og når du så allerede har det dårligt med mandlige læger, kan jeg ikke engang forestille dig hvrodan du har det.. men som sagt synes jeg du sku få en kvindlig læge du ku blive tryg ved, og så en god snak med en psykolog

FrkZier skriver:

jeg har altid haft en mandlig læge, lige fra da jeg var lillebitte - så for mig er det jo intet problem.. men kan sagtens følge dig i det med en gynækologisk undersøgelse - jeg HADER det uanset hvem det er, kan virkelig ikke fordrage det, og de første mange gange lå jeg bare og tudbrølede.. og når du så allerede har det dårligt med mandlige læger, kan jeg ikke engang forestille dig hvrodan du har det.. men som sagt synes jeg du sku få en kvindlig læge du ku blive tryg ved, og så en god snak med en psykolog

Jamen jeg har haft den samme læge siden jeg blev født fordi det var/er min mors læge også... Så forstår egentlig ikke hvorfor det er så stort et problem for mig... Kender ham jo :s

Anonym skriver:

Jamen jeg har haft den samme læge siden jeg blev født fordi det var/er min mors læge også... Så forstår egentlig ikke hvorfor det er så stort et problem for mig... Kender ham jo :s

ja det underligt, men ikke noget du kan gøre ved bare lige på stående fod, det jo ikke fordi du bevidst har valgt at have det sådan

FrkZier skriver:

ja det underligt, men ikke noget du kan gøre ved bare lige på stående fod, det jo ikke fordi du bevidst har valgt at have det sådan

Sidder bare lidt med den følelse af at jeg måske hellere vil lade være med nogen sinde at få børn... Og så slippe uden om men vil så gerne have en familie med min forlovede også... Så det gør mig helt ked af det fra tid til anden

Anonym skriver:

Sidder bare lidt med den følelse af at jeg måske hellere vil lade være med nogen sinde at få børn... Og så slippe uden om men vil så gerne have en familie med min forlovede også... Så det gør mig helt ked af det fra tid til anden

åårh  ..

det er jo uden tvivl slet ikke nogen brugbar løsning - og det ved du også godt selv! selvfølgelig skal i have en lille familie..

det er en frygt du sagtens kan tage livet af med tiden og den rigtige hjælp

Jeg ville gøre som du selv siger med at skifte læge og så få noget samarbejde igang med en psykolog. Når du så bliver gravid så skal du huske at snakke med din jordemoder om det her. Så hun kan hjælpe dig med at din fødsel kommer til at foregå som du ønsker det. Og så tænker jeg desuden at det kunne være en fordel for dig med en hjemmefødsel? Og ellers er jeg sikker på at du kan få hjælp af din jordemoder til at lave et ønskeseddel i forbindelse med din fødsels sådan at du ikke har en mand på stuen medmindre det er absolut nødvendig. Der kan jo opstå situationer hvor det ikke kan undgås men hvis du ved at de har gjort hvad de kunne for at skåne dig kan det også være at du bedre kan overkomme det..

nettemor skriver:

Jeg ville gøre som du selv siger med at skifte læge og så få noget samarbejde igang med en psykolog. Når du så bliver gravid så skal du huske at snakke med din jordemoder om det her. Så hun kan hjælpe dig med at din fødsel kommer til at foregå som du ønsker det. Og så tænker jeg desuden at det kunne være en fordel for dig med en hjemmefødsel? Og ellers er jeg sikker på at du kan få hjælp af din jordemoder til at lave et ønskeseddel i forbindelse med din fødsels sådan at du ikke har en mand på stuen medmindre det er absolut nødvendig. Der kan jo opstå situationer hvor det ikke kan undgås men hvis du ved at de har gjort hvad de kunne for at skåne dig kan det også være at du bedre kan overkomme det..

Er en hjemmefødsel ikke risikabel? Er der ikke mange ting der kan gå galt der?

Og de der ønskeseddeler er man sikker på at nogen overhovedet kigger på dem.. For ved at hos min forloves barns fødsel der var der intet af det de ønskede som gik som det skulle oO