Det er et helvede det her

og jeg glæder mig rigtig meget til at få det overstået..

Jeg har som i ved taget en beslutning om abort, og jeg er snart ved at gå til af at gå rundt i uvished, og af den ventetid der er..
Jeg er nervøs/bange for at ringe til lægen imorgen, for jeg har jo for fanden lige siddet oppe ved ham for knap 14 dage siden og sagt at jeg var helt sikker på at vi ville beholde det.. Hvad siger man så til ham nu?? Ehm hør her hr. jeg har besluttet mig for at barnet skal fjernes alligevel, for der er bare sket nogle ting den sidste uge der gør at jeg ikke kan beholde det??
Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal knække den for ham i telefonen, jeg er nervøs for hele forløbet, og ikke mindst pisse bange for at det måske er for sent fordi de måske ved skanning finder ud af at jeg er længere henne, også selvom jeg ved det ikke er muligt..

Jeg skiftevis tuder og stirrer ud i luften, jeg har ikke spist siden onsdag faktisk, lige udover et stykke ristet brød jeg fik idag, jeg er fuldstændig knust over det her, og igår skrev jeg til min søns far om ikke han ville være sød at tage ham nogle ekstra dage, for jeg kunne slet ikke klare at få ham hjem..

Jeg er efterladt alene med det hele, bortset fra 2 veninder der virkelig støtter mig og er her for mig, men de kan jo ikke sidde ved mig hele tiden, og det vil jeg heller ikke bede dem om..

Jeg håber bare sådan at kroppen måske selv har gjort noget for det, har haft rigtig ondt i maven de sidste par dage, og rigtig kraftige mens smerter, men ingen blødning, så lige nu sidder jeg faktisk bare og håber på en MA, for så kan de da i det mindste ikke nægte mig at få det fjernet..
Sikke noget skrækkeligt noget at sidde og ønske, og havde virkelig aldrig nogensinde i mit liv troet at jeg skulle ende her i denne situation, men det er jeg, og det er det værste jeg nogensinde har været udsat for..

Undskyld at i skal belemres med det her, men tak til dem der nåede ned i bunden, jeg skulle bare ud med det..

.

det må være rigtig hårdt for dig, men det skal nok blive bedre igen

Anonym skriver:

og jeg glæder mig rigtig meget til at få det overstået..

Jeg har som i ved taget en beslutning om abort, og jeg er snart ved at gå til af at gå rundt i uvished, og af den ventetid der er..
Jeg er nervøs/bange for at ringe til lægen imorgen, for jeg har jo for fanden lige siddet oppe ved ham for knap 14 dage siden og sagt at jeg var helt sikker på at vi ville beholde det.. Hvad siger man så til ham nu?? Ehm hør her hr. jeg har besluttet mig for at barnet skal fjernes alligevel, for der er bare sket nogle ting den sidste uge der gør at jeg ikke kan beholde det??
Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal knække den for ham i telefonen, jeg er nervøs for hele forløbet, og ikke mindst pisse bange for at det måske er for sent fordi de måske ved skanning finder ud af at jeg er længere henne, også selvom jeg ved det ikke er muligt..

Jeg skiftevis tuder og stirrer ud i luften, jeg har ikke spist siden onsdag faktisk, lige udover et stykke ristet brød jeg fik idag, jeg er fuldstændig knust over det her, og igår skrev jeg til min søns far om ikke han ville være sød at tage ham nogle ekstra dage, for jeg kunne slet ikke klare at få ham hjem..

Jeg er efterladt alene med det hele, bortset fra 2 veninder der virkelig støtter mig og er her for mig, men de kan jo ikke sidde ved mig hele tiden, og det vil jeg heller ikke bede dem om..

Jeg håber bare sådan at kroppen måske selv har gjort noget for det, har haft rigtig ondt i maven de sidste par dage, og rigtig kraftige mens smerter, men ingen blødning, så lige nu sidder jeg faktisk bare og håber på en MA, for så kan de da i det mindste ikke nægte mig at få det fjernet..
Sikke noget skrækkeligt noget at sidde og ønske, og havde virkelig aldrig nogensinde i mit liv troet at jeg skulle ende her i denne situation, men det er jeg, og det er det værste jeg nogensinde har været udsat for..

Undskyld at i skal belemres med det her, men tak til dem der nåede ned i bunden, jeg skulle bare ud med det..

Det lyder bare som noget værre lort... ÆV ALTSÅ...

Nu har jeg ikke været på baby særlig meget den sidste tid - må man spørge hvad der har gjort at du nu ikke ønsker at beholde barnet?

Og se så at få lidt at spise - eller i det mindste drike noget sodavand med sukker eller lign...

Anonym skriver:

og jeg glæder mig rigtig meget til at få det overstået..

Jeg har som i ved taget en beslutning om abort, og jeg er snart ved at gå til af at gå rundt i uvished, og af den ventetid der er..
Jeg er nervøs/bange for at ringe til lægen imorgen, for jeg har jo for fanden lige siddet oppe ved ham for knap 14 dage siden og sagt at jeg var helt sikker på at vi ville beholde det.. Hvad siger man så til ham nu?? Ehm hør her hr. jeg har besluttet mig for at barnet skal fjernes alligevel, for der er bare sket nogle ting den sidste uge der gør at jeg ikke kan beholde det??
Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal knække den for ham i telefonen, jeg er nervøs for hele forløbet, og ikke mindst pisse bange for at det måske er for sent fordi de måske ved skanning finder ud af at jeg er længere henne, også selvom jeg ved det ikke er muligt..

Jeg skiftevis tuder og stirrer ud i luften, jeg har ikke spist siden onsdag faktisk, lige udover et stykke ristet brød jeg fik idag, jeg er fuldstændig knust over det her, og igår skrev jeg til min søns far om ikke han ville være sød at tage ham nogle ekstra dage, for jeg kunne slet ikke klare at få ham hjem..

Jeg er efterladt alene med det hele, bortset fra 2 veninder der virkelig støtter mig og er her for mig, men de kan jo ikke sidde ved mig hele tiden, og det vil jeg heller ikke bede dem om..

Jeg håber bare sådan at kroppen måske selv har gjort noget for det, har haft rigtig ondt i maven de sidste par dage, og rigtig kraftige mens smerter, men ingen blødning, så lige nu sidder jeg faktisk bare og håber på en MA, for så kan de da i det mindste ikke nægte mig at få det fjernet..
Sikke noget skrækkeligt noget at sidde og ønske, og havde virkelig aldrig nogensinde i mit liv troet at jeg skulle ende her i denne situation, men det er jeg, og det er det værste jeg nogensinde har været udsat for..

Undskyld at i skal belemres med det her, men tak til dem der nåede ned i bunden, jeg skulle bare ud med det..

Anonym skriver:

og jeg glæder mig rigtig meget til at få det overstået..

Jeg har som i ved taget en beslutning om abort, og jeg er snart ved at gå til af at gå rundt i uvished, og af den ventetid der er..
Jeg er nervøs/bange for at ringe til lægen imorgen, for jeg har jo for fanden lige siddet oppe ved ham for knap 14 dage siden og sagt at jeg var helt sikker på at vi ville beholde det.. Hvad siger man så til ham nu?? Ehm hør her hr. jeg har besluttet mig for at barnet skal fjernes alligevel, for der er bare sket nogle ting den sidste uge der gør at jeg ikke kan beholde det??
Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal knække den for ham i telefonen, jeg er nervøs for hele forløbet, og ikke mindst pisse bange for at det måske er for sent fordi de måske ved skanning finder ud af at jeg er længere henne, også selvom jeg ved det ikke er muligt..

Jeg skiftevis tuder og stirrer ud i luften, jeg har ikke spist siden onsdag faktisk, lige udover et stykke ristet brød jeg fik idag, jeg er fuldstændig knust over det her, og igår skrev jeg til min søns far om ikke han ville være sød at tage ham nogle ekstra dage, for jeg kunne slet ikke klare at få ham hjem..

Jeg er efterladt alene med det hele, bortset fra 2 veninder der virkelig støtter mig og er her for mig, men de kan jo ikke sidde ved mig hele tiden, og det vil jeg heller ikke bede dem om..

Jeg håber bare sådan at kroppen måske selv har gjort noget for det, har haft rigtig ondt i maven de sidste par dage, og rigtig kraftige mens smerter, men ingen blødning, så lige nu sidder jeg faktisk bare og håber på en MA, for så kan de da i det mindste ikke nægte mig at få det fjernet..
Sikke noget skrækkeligt noget at sidde og ønske, og havde virkelig aldrig nogensinde i mit liv troet at jeg skulle ende her i denne situation, men det er jeg, og det er det værste jeg nogensinde har været udsat for..

Undskyld at i skal belemres med det her, men tak til dem der nåede ned i bunden, jeg skulle bare ud med det..

ikke for at få dig til at ændre mening men .... 

Når du har det så skidt, alle de bekymringer, du er Så ked af det, du vil ikke spise, og du ikke kan overskue din "søn", fordi du har det skidt... 

Er du så sikker på det er den rigtige beslutning du er ved at tage?? 

Lyt for guds skyld til dit hjerte .. Alt andet skal nok løse sig!

Når du er så sikker på lægen vil nægte dig "abort", kan det så ikke være din underbevisthed der faktisk ønsker du beholder det? 

Du får lige en 

Jeg blev kraftigt rådet til en Abort som 17 årig, da jeg kom ind og skulle have foretaget indgrebet og havde lagt mig på briksen kunne jeg ikke få mig selv til det, ville op, men det var for sent. Kom i narkose og fik det fjernet. 

Den dag fortryder jeg det rigtig meget, har nu efterfølgene gennemgået 4 ufrivillige aborter, og er bange for denne graviditet også går i vasken.

Så det eneste jeg kan sige : Vær sikker på du er Afklaret! Du er velkommen til at skrive et Pb.. hvis du har spørgsmål ,eller vil skrive. 

Camillos skriver:

ikke for at få dig til at ændre mening men .... 

Når du har det så skidt, alle de bekymringer, du er Så ked af det, du vil ikke spise, og du ikke kan overskue din "søn", fordi du har det skidt... 

Er du så sikker på det er den rigtige beslutning du er ved at tage?? 

Lyt for guds skyld til dit hjerte .. Alt andet skal nok løse sig!

Når du er så sikker på lægen vil nægte dig "abort", kan det så ikke være din underbevisthed der faktisk ønsker du beholder det? 

Du får lige en 

Jeg blev kraftigt rådet til en Abort som 17 årig, da jeg kom ind og skulle have foretaget indgrebet og havde lagt mig på briksen kunne jeg ikke få mig selv til det, ville op, men det var for sent. Kom i narkose og fik det fjernet. 

Den dag fortryder jeg det rigtig meget, har nu efterfølgene gennemgået 4 ufrivillige aborter, og er bange for denne graviditet også går i vasken.

Så det eneste jeg kan sige : Vær sikker på du er Afklaret! Du er velkommen til at skrive et Pb.. hvis du har spørgsmål ,eller vil skrive. 

Jeg er helt afklaret med at det skal være en abort, det er mit eget valg og ikke noget jeg er presset ud i.. jeg er ikke blevet rådet til noget udover at beholde det alligevel..

Men helt ærligt, jeg kan ikke byde det her barn at komme ud til en far der er så egoistisk, og så uansvarlig at han ikke engang kan tage vare på sig selv.. jeg kan ikke byde min store dreng det heller, han er ikke tjent med at det hele ville blive kaos..

derudover har faren til dette barn ikke bare valgt at springe den største bombe som var om hans økonomiske uansvarlighed, han valgte samtidig også at droppe mig, og jeg har ikke hørt fra ham siden i onsdags..

Lægen vil ikke nægte mig abort, det tvivler jeg på, men jeg er jo så langt henne at skanningen kan tage fejl og vise et større foster en der måske er uge svarende, og så kan det blive kritisk..
Men jeg ved at jeg ikke kan være længere end jeg er når jeg ringer til lægen imorgen..

og selvfølgelig er der bekymringer ved det hele, jeg er fuldstændig udkørt af at tænke hele tiden, og vende og dreje alle mulige beslutninger i mit hoved, men jeg kan ikke få det her barn..

Hvor må det bare være hårdt for dig, sikke en krise st være midt i...

Jeg har den største respekt for din beslutning, som virkelig kræver et fornuftigt og velovervejet moderhjerte at træffe.
Du har dit store barns ve og vel i tankerne og ikke kun løst fast i tanken om det barn(foster) du her i maven... Du træffer ikke bare en beslutningbeslutning om det ufødte barn, men du giver dig selv muligheden for at være der 100% for det barn du har...

Anonym skriver:

Jeg er helt afklaret med at det skal være en abort, det er mit eget valg og ikke noget jeg er presset ud i.. jeg er ikke blevet rådet til noget udover at beholde det alligevel..

Men helt ærligt, jeg kan ikke byde det her barn at komme ud til en far der er så egoistisk, og så uansvarlig at han ikke engang kan tage vare på sig selv.. jeg kan ikke byde min store dreng det heller, han er ikke tjent med at det hele ville blive kaos..

derudover har faren til dette barn ikke bare valgt at springe den største bombe som var om hans økonomiske uansvarlighed, han valgte samtidig også at droppe mig, og jeg har ikke hørt fra ham siden i onsdags..

Lægen vil ikke nægte mig abort, det tvivler jeg på, men jeg er jo så langt henne at skanningen kan tage fejl og vise et større foster en der måske er uge svarende, og så kan det blive kritisk..
Men jeg ved at jeg ikke kan være længere end jeg er når jeg ringer til lægen imorgen..

og selvfølgelig er der bekymringer ved det hele, jeg er fuldstændig udkørt af at tænke hele tiden, og vende og dreje alle mulige beslutninger i mit hoved, men jeg kan ikke få det her barn..

Ok .. Det var heller ikke for at nedgøre dig, har ikke læst hele historien. 

Men hold da op en nar! Kan godt forstå det kaos i dit hoved. Jeg håber snart du kommer dig, og det hele bliver bedere. 

 Kan godt forstå din beslutning.. Ville bare være sikker på du var helt afklaret.