Hvor meget påvirkes barnets personlighed under graviditet?

Michalala skriver:

Ja, hvor meget pårvirkes barnets personlighed/udvikling/adfærd under graviditeten?

Jeg har fx læst at jo mere forskelligt man spiser når man er gravid, jo større sandsynlighed er der også for, at barnet ikke bliver kræsent.

Hvordan kan snak, stilhed, sang, musik, humør, motion o.l. mon påvirke barnet? Eller har det overhovedet nogen særlig betydning.

Håber nogle vil byde ind

Jeg kan tale ud fra egne erfaringer. Jeg er plejemor til en lille prinsesse på 8 måneder. Hun blev anbragt fra fødslen, dvs. jeg hentede hende direkte fra fødegangen. Hun er født sund og rask og en dejlig stor pige. Hendes mor havde ikke et misbrug af nogen art, MEN faren var voldelig, de skændtes hele tiden og moren er deprimeret.

Lillepigen (hun har et navn, men det vil jeg ikke afsløre) har frem til hun blev 3 måneder været meget sensitiv og ikke kunne klare høje lyde, store rum og nye omgivelser. Hun grad meget og kunne kun spise viklet ind i en dyne mens jeg sad med hende i et rum med nedrullede gardiner.

Hun reagerer specielt voldsomt på sin fars stemme under samværet. Alle disse ting har vi fået at vide skyldes morens turbulente graviditet.

I dag har vi en super velfungerende, glad, mild og meget rolig og nem pige. Hun kan stadig blive påvirket af meget tumult omkring, dvs. vi ikke skal i byen om aftenen 2 gange på en uge. Hun klarer meget fint en tur til feks IKEA og hun spiser fint når vi er ude.

Det har været en hård kamp, men hun er det værd! Hun er den skønneste lille pige,som bringer glæde hver dag og hun er højt elsket i vores familie.

PludderLady skriver:

Altså jeg læste en artikel i Ugeskrift for Læger engang, at var man deprimeret, gal, i dårligt humør eller på anden måde psykisk stresset under graviditeten så steg risikoen for, at barnet på længere sigt ville danne depressioner, paranoia eller stress...

Nu ved jeg ikke lige hvor meget man skal gå op i det.. For er man ked er det, ja så er man jo ked af det. Tror der skal en RET stor depression under graviditeten for, at man direkte kan måle en større risiko for depression hos barnet.. 

 

Tror det er en gang dårlig forskning, men kan selvfølgelig ikke vide det. Man ved jo at sårbarhed for udvikling af depression er arveligt både miljømæssigt og genetisk, så hvis barnet også får depressioner ved man jo aldrig om det er komme i fostertilværelsen. De kan jo aldrig isolere en faktor som personlighed og sige det er komme allerede der.

Dog tror jeg at stress/glædeshormoner der påvirker psyken også påvirker barnet gennem blodet..

Lenchick skriver:

Jeg kan tale ud fra egne erfaringer. Jeg er plejemor til en lille prinsesse på 8 måneder. Hun blev anbragt fra fødslen, dvs. jeg hentede hende direkte fra fødegangen. Hun er født sund og rask og en dejlig stor pige. Hendes mor havde ikke et misbrug af nogen art, MEN faren var voldelig, de skændtes hele tiden og moren er deprimeret.

Lillepigen (hun har et navn, men det vil jeg ikke afsløre) har frem til hun blev 3 måneder været meget sensitiv og ikke kunne klare høje lyde, store rum og nye omgivelser. Hun grad meget og kunne kun spise viklet ind i en dyne mens jeg sad med hende i et rum med nedrullede gardiner.

Hun reagerer specielt voldsomt på sin fars stemme under samværet. Alle disse ting har vi fået at vide skyldes morens turbulente graviditet.

I dag har vi en super velfungerende, glad, mild og meget rolig og nem pige. Hun kan stadig blive påvirket af meget tumult omkring, dvs. vi ikke skal i byen om aftenen 2 gange på en uge. Hun klarer meget fint en tur til feks IKEA og hun spiser fint når vi er ude.

Det har været en hård kamp, men hun er det værd! Hun er den skønneste lille pige,som bringer glæde hver dag og hun er højt elsket i vores familie.

Sikke en barsk historie. Men hvor dejligt at høre at det går fremad og at hun er kommet til nogle gode plejeforældre der kan tage hånd om hende.

Månsson skriver:

Jeg tror der er noget om det. Jeg sang meget for laura da hun var i maven, altid mariehønen evigglad og fra hun var helt spæd har jeg ku trøste hende med den og det tror jeg er pga genkendelse.. Men tror nu mere den egentlige personlighed kommer med årene pga arv og miljø vi lægger nok bare nogle grundsten i maven

Jeg synger også meget. Men aldrig en bestemt sang. God ide Det må prøves af.

Michalala skriver:

Jeg synger også meget. Men aldrig en bestemt sang. God ide Det må prøves af.

Det handler jo i bund og grund om genkendelighed hvilket børn jo er rimelig glade for så prøv det, det er et sikkert hit her, hun kan hænge oppe under loftet men hvis vi synger mariehønen evigglad falder hun helt ned og bare lytter.. Har fået den på cd så når hun ska sove på sit værelse selv sætter vi den på også er hun klar til at putte