Mange tak for lykønskningerne det er super dejligt at komme hjem til.
Vi er først kommet hjem idag. Det var lidt en streg i regningen, da det åbentbart har været meningen helt fra starten af at Ronja skulle have målt blodsukker både efter 24 og 48 timer, men jeg havde bare ikke fået det at vide.....dårligt.....men nu er vi hjemme.
Hun er selvfølgelig verdens dejligste ligesom aller andre babyer. Hun vejede sølle
4120 gram og målte 54 cm. Jeg ved ikke lige hvad de målte på til den sidste vægtscanning, men det passede mig nu meget godt...
Jeg troede jo at vandet gik kl 2 om natten d. 25. det viste sig senere at det bare var en forhinde der var sprunget, men det satte da gang i sagerne. Vi tog allerede på fødegangen kl 5. da jeg pludselig blev nervøs over at være hjemme, tænk hvis det pludselig gik ligeså hurtigt som sidst, og jeg skulle dælme ikke føde hjemme, eller på vej på sygehuset.
Jeg var kun 4 cm åben da vi kom ind, men det var jo nok til at vi fik lov at blive. så gik jeg ellers der, og jeg havde da veer men det gjorde ikke sådan ondt, de fleste veer kunne jeg godt snakke imens jeg havde, og vi havde det rigtig hyggelige, en dejlig gæv jordemoder,( ikke Morten selvom han var på vagt), og en jordemoderstuderende som synes at jeg var et spændende projekt.
De her kære veer gjorde næsten deres arbejde, jeg åbnede mig til 8 cm, men Ronja stod stadig højt, alt for højt, det er det samme hvergang....jeg sad på hyg.....dansede hula hula......gik en tur på 10 etage og besøgte en indlagt svoger..... og hun stod stadig højt.......vi besluttede at overtale en fødselslæge til at tage vandet, og derefter føre baby stille og roligt ned i bækkenet.....som sagt så gjort, altså bortset fra at føre baby stille og roligt ned... hun havde slet ikke lyst til at komme ned, men alt får en ende, og de her kære rare smerte frie veer forsvandt som dug fra en skyfri himmel, og en halv time senere havde urkvinden været på besøg.
Ronja havde meget sværet ved at klare turen ned gennem bækkenet, selv om der var plads nok, og pludselig skulle hun bare ud, men det er jo sin sag når der ikke er passage pga en 2 cm stor collumlæbe (staves), den masserede fødselslægen væk, og jeg talte ikke pænt til hende imenshun gjorde det.
Jeg pressede som en gal, med og uden presseveer, men for fanden hvor er jeg go, og så havde vi barn..... hun blev født med fuld kranie.....altså tror jeg det hedder....ikke med det bagerste af kraniet først, men ja forstår i hvad jeg mener?
Hold fast jeg er træt, nå men hun er jo som skrevet bare skøn, og nu kommer det spændene så kan jeg finde nogle billeder jeg prøver
