Hej piger.
jeg har tidliger lavet et indlæg om dette, eller et par gange! jeg er ked af der opstod rigtig meget negativ kraft sidst over min forståelse for tingene. Men jeg vil gerne prøve igen , og forventer selvfølgelig ikke at nogen af jer , klapper mig på skuldrende og siger : det skal du også bare gøre! men har brug for endnu engang at få luftet det ud som anonym. Jeg havde i min egen overbevisning regnet med at kommunen ville slippe os , da vi får hjælp på i hjemmet og en dag klare opgaven som mor helt selv , sammen med faderen til vores barn. Men her idag skulle vi til et opfølgningsmøde med kommunen omkring en undersøgelse vi skal igang med der , kun tager 14 dage at fixe sammen men 3 timer ialt hjemme hos os hvor vi blir filmet , i nogle forskellige situationer hvor vi gir den lille mad, leger , hygger og pusler med barnet, så vil man gå ind og kigge på optagelserne og bruge 14 dage på at finde ud af , hvor meget , eller hvor lidt skal vi fortsat ha hjælp til. og hvor er det præcis hjælpen mangler. & spurgte min sagsbehandler således , at hvis det nu kun var positivt, og alt er under normal udvikling og man som sagt skønner os for velegnet - fik jeg afvide , at ligemeget hvor godt det blir og hvor god vores barn er , vil vi ikke blive sluppet helt fri! vores barn vil da altid være under opsyn, men hvilken grad skal der først findes ud af nu her!
.. jeg er ikke skuffet eller sådan rigtig ked, for vil selvfølgelig mit barn det aller aller bedste! for der kommer mange udviklings trin ind i barnets liv, som at sku sætte grænser og meget mere .. og det vil kommunen selvf, være obse på. Men så sidder jeg bare mere med en tomhed af opgivelse af at ku være selv som en familie, og måske ude i fremiden turde lave et barn mere! jeg havde ellers sagt til mig selv, der ikke skulle et barn mere til verden så længe kommunen var her.. men der er så ikke nogen ende i det.. de vil være her, uanset hvad.. fik en god snak med min sagsbehandler .. og hun sagde hun kun havde været ude for at fjerne et barn da familien ikke ville modtage hjælp og barnet kun fik det dårliger og dårliger...og vores barn har det godt og trives, sagde hun også, og det var også fordi vi kun tog imod hjælpen og arbejde sammen med dem.. men så længe vi arbejder sammen med dem, og der ingen fare er, og de bare vil sikre vores barn i mange år, tænker jeg så hvad i herinde tænker om ønsket om nr 2? jeg fik da ikke talt med hende om det her, da jeg på ingen måde ønskede sætte mere i værk som sådan, men jeg ville bare høre jer lidt mere modne kvinder på siden her, hvad der mest er hensigtsmessigt.. jeg tænker slet ikke der skal laves et barn mere nu, men om 2 , 3 år er mig og min kæreste enige i vi klar... men fik da fornemmelsen af, at ha talt med hende , at man kun fjerner børn hvis de får det dårliger eller forældrene er ude af stand til at varetage deres 'barn' og samtidig ikke modtog nogen former for hjælp, Vi tager imod alt hjælp og får ris og ros.. så tænker på jeg slet ikke skal spekulere på alt det her negative i fremtiden med en bebs mere ?
Anmeld