Anja skriver:
Jeg dummede mig for vildt i dag 
Det var tur til Esthers flaske og så satte jeg hende i sofaen og bad Jonas sætte sig foran hende så hun ikke kunne falde ned. Ja, hvad sker der så ? Jo, han glemmer jo alt om vores aftale i løbet af 3 sek. Jeg når at sætte flasken i microen og så lyder der et bump !! 
Esther er selvfølgelig faldet ned af sofaen. Hun skreg helt vildt og jeg nåede jo at bande og svovle over Jonas, der ikke havde gjort som han havde fået besked på . Hun skreg ca 5 min så fik jeg gjort flasken klar, hun spiste og faldt til ro. Jeg nåede dog også at tage mig sammen og se verden i børnehøjde og sige undskyld til Jonas. Han stod jo med tårer i øjnene og var ked af "hvad han havde gjort". Han fik en undskyldning, fik at vide at det ikke var hans skyld, men min, og at jeg reagerede som jeg gjorde fordi jeg blev ked af det og bange for at der var sket noget med Esther.
Da hun havde fået flasken tog hun sig lige en morfar på min arm (ca 20 min) og nu ligger hun igen og smiler, leger og pludre.
Hold kæft jeg følge mig som en dårlig mor - og gør det stadig. Jeg udsatte min lille hjælpeløse datter for nogle betingelser som gjorde at hun faldt 
det værste er jo næsten ikke at hun faldt, men at det var Jonas det gik ud over...jeg forstår godt dit raseriudbrud, men det kan virkelig være svært for børn at forstå hvad der forgår.
Du er jo ikke en dårlig mor, du stolede jo bare på situationen, og det har du så lært af, og der skete jo heldigvis ikke noget.
Den der slags ting skal man udsættes for igen og igen, og jeg er næsten ked af at fortælle dig at det er fra nu af og fremover...det bliver ikke nemmere med tiden.
Det minder mig forresten om dengang Kasper var mindre, og jeg spurgte om jeg ikke måtte begynde at bruge hendes datter som barnepige, hun var vel omkring 13 år dengang, og jeg så nu ikke noget forkert i det, for jeg var selv kun 12 da jeg begyndte.
Men min DP sagde nej, og da jeg gik hende på klingen sagde hun at hun ikke kunne bære i hendes hjerte hvis der skete noget, hun var bange for at Tille (datteren) ikke ville kunne magte ansvaret hvis noget gik galt.
Dengang havde jeg lidt svært ved at følge hende, men jeg må indrømme at jeg godt kan nu hvor jeg selv har haft børn i samme alder...
Det er lidt det samme med Jonas, han magtede det bare ikke, så heldigvis for du fik sat dig ned og snakket det igennem med ham.
pyyyh, hvor er det bare godt der ikke skete mere med hende.
knus og mange tanker fra sloggi, som godt kan følge dig i hvor forskrækket du blev.
Anmeld
