Hejsa..
Jeg forstår dig godt og kender til alle stikpillerne og de nedladende kommentarer.
Jeg er også en stor pige lige under de 100 kg, og venter nu vores andet barn.
Jeg synes også, at det var hårdt i min første graviditet, for det første fordi, at der går så lang tid inden at andre kan se, at man er gravid og ikke bare har taget ti kilo på. Dernæst fordi både lægen, jordemoderen og andre man kommer i kontakt med i løbet af ens graviditet hele tiden påpeger ens problem.
MAN KAN GODT SE SIG SELV I SPEJLET OG SE AT MAN IKKE LIGNER EN STØRRELSE 38 ELLER LIGN...
Jeg kom med i en kostgruppe ved jordemoderen, hvilket jeg i starten var meget skeptisk omkring, men er rigtig glad for, at jeg tog imod tilbudet selvom, at det var nemmere at sige nej tak. Dette var blandt andet med til, at jeg kun tog 5 kg på gennem hele graviditeten og de kom faktisk indenfor de første 3 mdr. derefter tabte jeg mig lidt (med lidt hjælp af en pokkers halsbrand), og kunne holde vægten rimelig stabil til det sidste.
Det var den fedeste oplevelse efter fødslen, at jeg havde tabt mig så meget at jeg vejede mindre end før jeg blev gravid. Og med amning så raslede det bare af mig.
Jeg har bare ikke kunne holde det og har nu det samme "problem" som sidst.
Denne gang forsøger jeg bare at tage det roligt, og passer lidt på. Jeg har jo allerede amme depoterne og så skal jeg have hjælp til at holde vægten når jeg har født og er færdig med at amme.
Jeg håber, at min historie har kunne hjælpe dig lidt. Du må gerne kontakte mig på mail eller her på siden, hvis du har behov for råd eller lign.
Mange tanker og knus Janni
PS jeg har lige taget den første glucose belastnings test og glæder mig ikke til den næste.. Puha, adr det smager væmmeligt.
Anmeld
