Trøst.

Tin skriver:

Det tror jeg faktisk at du har fuldstændig ret i Så længe man skaber tryghed i situationen, så tror jeg at gråden er mindre vigtig, og vi vil jo ikke kunne forhindre fuldt ud, at vores børn græder engang imellem.

nej jeg tror heller ikke man kan undgå gråd og skal det heller ikke, men gråd er jo en del forskellige ting.

men den gråd der opstår når man putter barnet og bare går sidder et ægge ur til og venter til der er gået 2-4-6-8 min og hvor man øger intervallet hvor man ignorere barnet  er skadeligt, i det man undlader og høre barnets behov, at det så tier i løbet af et par dage og bare ligger sig til og sove, er ikke et udtryk for det har lært noget som helst, men et tegn på at barnet har  fundet ud af at forældrene ikke høre det.  og derfor udvikler stress symptomer, og trækker sig ind i sig selv når det kommer i seng.

raca skriver:

nej jeg tror heller ikke man kan undgå gråd og skal det heller ikke, men gråd er jo en del forskellige ting.

men den gråd der opstår når man putter barnet og bare går sidder et ægge ur til og venter til der er gået 2-4-6-8 min og hvor man øger intervallet hvor man ignorere barnet  er skadeligt, i det man undlader og høre barnets behov, at det så tier i løbet af et par dage og bare ligger sig til og sove, er ikke et udtryk for det har lært noget som helst, men et tegn på at barnet har  fundet ud af at forældrene ikke høre det.  og derfor udvikler stress symptomer, og trækker sig ind i sig selv når det kommer i seng.

Vi er helt enige. Synes bestemt heller ikke at det er den bedste måde at lære sit barn at sove, ved at svigte det.

Og mit moderhjerte ville slet slet ikke kunne bære at forlade et grædene barn i et mørkt værelse. Det er bare så langt fra min verden, og derfor har mine børn også i perioder fået lov at sove enten i vores seng eller på en madres ved siden af, hvis de har haft behov for det.