Mit pks.

I Randers kommune ringer man bare op på barselsgangen og beder om at få udleveret sin journal - jeg havde den med posten næste dag.

Mht. at der var så mange på operatonsstuen - det skal der være. I tilfælde af, at noget går galt osv. Det har nok været en fejl, at du ikke er blevet oplyst om det, men det siger man altså ja til når man vælger at få et kejsersnit.

Jeg endte selv i akut kejsersnit, da jeg var 7 cm åben men Isabel lå med fødderne nedad. Selvfølgelig er det en voldsom oplevelse (på samme højde som en fødsel), har du overvejet at snakke det igennem med den jordmoder, som var tilstede?

Jonatansmor skriver:

Jeg har meget ambivalente følelser omkring mit kejsersnit. Mit fine ar er jo en krigsskade som jeg er stolt af, som med alle de andre ar der er som repræsenterer en svær periode som jeg er kommet sejrsrig ud af.

Men jeg har det stadig som om jeg stod i det rum, med ryggen til. Var helt klar over hvad der foregik, men fattede slet ikke omfanget af det.

Og så de mange mennesker der stod der. De irriterer mig grænseløst. Disrespekten i at stå og glo på en fastfrossen kvinde i hendes livs sværeste øjeblik, er ufattelig.

Men ja - heldigvis fik vi drengen ud af det, ham ville jeg ikke undvære

Jeg blev også advaret om det kunne blive en voldsom oplevelse, men jeg var heldig og havde en go oplevelse af det hele...

Træls du skal sidde tilbage med disse frustationer og grim oplevelse af opperationen. Men synes også det er dårligt, du ikke er blevet informeret omkring dem der skulle overværre det hele. Jeg blev altid spurgt, når de studerende gerne ville være med til mine undersøgelser osv. Jeg var ret populær hos dem alle, da de gerne ville prøve at følge en trillinge graviditet og fødsel.

Men som du siger så fik vi vores guldklumper ud af det.

puha. sikke en oplevelse... du får lige et kram 

Jeg fik aks da jeg var 10 cm åben, og på daværende tidsspunkt havde jeg det præcis som dig, vågen og bevidst om alt der skete, men slet ikke med kræfter til at sige til eller fra.. Faktisk tror jeg også at jeg har det lidt dobbelt med hele situationen.. Selvfølgelig skal man tænkte på babyens ve og vel, men jeg ønskede bare at have ham hos mig med det samme efter kejsersnittet, og ønskede ikke at alle mulige andre hænder skulle mærke ham først og han skulle tilses af børnelæge, men det var det som skete.. Og det som var nødvendigt.

men jeg forstår dig, det er en hård følelse ikke helt at kunne kontrollere processen/situationen.. Igen, du får lige et kram

God weekend

ked af at høre at din angst for operationen gav dig så dårlig en oplevelse. Fik selv akut kejsersnit, pga svangerskabsforgiftning, og skal denne gang have PKS. Ang alle de folk som står ude langs væggen, er meget normalt, de står der og venter på at det hele går igang, og de har alle en funktion, de venter ved væggen for at de ikke går i vejen og skaber kaos, og når de går igang, har alle deres rolle og deres plads, og kan virke voldsomt hvis man ikke ved det.
Håber du får nogle at snakke med det hele om, så du kan få det bedre med situationen
Jeg var selv vågen under min operation også

til dig. Jeg fik også pks og jeg skal aldrig ha et igen..

JulieWH skriver:

I Randers kommune ringer man bare op på barselsgangen og beder om at få udleveret sin journal - jeg havde den med posten næste dag.

Mht. at der var så mange på operatonsstuen - det skal der være. I tilfælde af, at noget går galt osv. Det har nok været en fejl, at du ikke er blevet oplyst om det, men det siger man altså ja til når man vælger at få et kejsersnit.

Jeg endte selv i akut kejsersnit, da jeg var 7 cm åben men Isabel lå med fødderne nedad. Selvfølgelig er det en voldsom oplevelse (på samme højde som en fødsel), har du overvejet at snakke det igennem med den jordmoder, som var tilstede?

Jeg har godt overvejet at snakke med jordemoderen, var bare ikke helt klar over at os med kejsersnit, kunne få lov til det.

Resultatet er ihvertfad at jeg ringer derop på mandag, det duer jo ikke at gå og ha' det sådan her

Himmelsmil skriver:

puha. sikke en oplevelse... du får lige et kram 

Jeg fik aks da jeg var 10 cm åben, og på daværende tidsspunkt havde jeg det præcis som dig, vågen og bevidst om alt der skete, men slet ikke med kræfter til at sige til eller fra.. Faktisk tror jeg også at jeg har det lidt dobbelt med hele situationen.. Selvfølgelig skal man tænkte på babyens ve og vel, men jeg ønskede bare at have ham hos mig med det samme efter kejsersnittet, og ønskede ikke at alle mulige andre hænder skulle mærke ham først og han skulle tilses af børnelæge, men det var det som skete.. Og det som var nødvendigt.

men jeg forstår dig, det er en hård følelse ikke helt at kunne kontrollere processen/situationen.. Igen, du får lige et kram

God weekend

Jeg tror at os kvinder med et generelt behov for kontrol, reagerer meget skidt under sådan omstændigheder. Det vælter jo nærmest frem med kvinder der har gruopvækkende erindringer om deres kejsersnit.

Er det mon informationen der er for dårlig, eller hvad er det der sker?

Du får også et

Maja84 skriver:

ked af at høre at din angst for operationen gav dig så dårlig en oplevelse. Fik selv akut kejsersnit, pga svangerskabsforgiftning, og skal denne gang have PKS. Ang alle de folk som står ude langs væggen, er meget normalt, de står der og venter på at det hele går igang, og de har alle en funktion, de venter ved væggen for at de ikke går i vejen og skaber kaos, og når de går igang, har alle deres rolle og deres plads, og kan virke voldsomt hvis man ikke ved det.
Håber du får nogle at snakke med det hele om, så du kan få det bedre med situationen
Jeg var selv vågen under min operation også

Ja, det har jeg så efterfølgende fundet ud af. Og vist også noget med jeg skulle have haft skrevet under på noget. Men det er vist en del af det der er blevet blokket ude? Sammen med mange andre ting, som kæresten ved skete, men som bare er sort for mig..

Føler du dig så mere forberedt denne gang? Han vil gerne have nummer 2, jeg er ikke sikker på jeg kan bevare besindelsen i 2. omgang. Lidt som at vide du skal på slagtehuset.

Får ringet til fødegangen mandag, dutter ikke det her.

4kløver skriver:

til dig. Jeg fik også pks og jeg skal aldrig ha et igen..

Sommetider er 1. præmien bare ikke løbet værd. Kan fuldt ud følge dig. Kunne jeg på magisk vis poppe baby ud af kroppen når den var færdig, var jeg flerbørnsmor.

Jonatansmor skriver:

LJeJegEErmMemege

Ja, det har jeg så efterfølgende fundet ud af. Og vist også noget med jeg skulle have haft skrevet under på noget. Men det er vist en del af det der er blevet blokket ude? Sammen med mange andre ting, som kæresten ved skete, men som bare er sort for mig..

Føler du dig så mere forberedt denne gang? Han vil gerne have nummer 2, jeg er ikke sikker på jeg kan bevare besindelsen i 2. omgang. Lidt som at vide du skal på slagtehuset.

Får ringet til fødegangen mandag, dutter ikke det her.

Jeg Er mere afklaret denne gang, med at det skal være ks, men det hele gik også lidt i kaos og til sidst stærkt, har også haft og har stadig mange huller, og håber ikke at opleve nogle ting jeg oplevede sidst. bla vågnede jeg op dagen efter helt alene, og anede først ikke jeg havde født eller om vi havde fået en dreng eller pige, og fandt så ud af at få nogle tilkaldt, hvor de sagde min søn lå på neonatal, og kunne først komme derop 3 timer senere.
Min fordel er dog jeg ikke har haft problemer om netop det at blive opereret da jeg før mit ks havde været igennem 2 hofteoperationer i fuld narkose, og i den forbindelse haft blokaden i ryggen flere dage efter.
Men synes generelt man bliver bombarderet i tv om fødsler og div, men informationen på sygehuset er langt fra god nok eller ærlig. Lige været til fødselsforberedelse, og der blev snakket lidt om smertelindring, og ellers barnets fysiske vej ud, og lidt om veer, men måtte selv spørge ind til fødestillinger, og var meget overfladisk, og blev ikke snakket om de situationer man kunne komme ud i, bla kejsersnit, og hvor hun sagde man sagtens kunne føde uden problem selvom barnet lå med numsen ned.
Jeg håber selv på en rolig oplevelse ved pks denne gang. Håber meget du får bearbejdet dine følelser omkring det her inden du tager stilling til evt at skulle det igennem igen
Du er også velkommen til at skrive privat hvis du har brug for snak osv