Jeg synes du skal lytte til dig selv... Hvis du ikke har nogen du føler dig tryg ved at have med - så skal du ikke have nogen med!
Men ellers som Zafir skriver - skal man have fødselshjælper med, så skal man have afklaret hvilken rolle de har! En fødselshjælper skal respektere dine ønsker 100% og skal være usynlig med mindre du beder om noget andet!
Jeg var vildt glad for at have min mor med og det var en kæmpe oplevelse for hende at få lov til at være med. Jeg nød at have min mand hos mig hele tiden og min mor koncentrerede sig bare om alt det praktiske. Kom med vand, saft, sørgede for mad, varmede vand til karret, kogte ingefær til smertelindring, tørrede håndklæder osv.
Jeg og min mor havde dog talt forløbet igennem inden og havde en helt klar aftale om at det var min fødsel og mig der bestemte. Vi aftalte at hvis jeg ombestemte mig skulle jeg bare lade være med at ringe til hende og den beslutning ville hun også respektere. Vi havde også aftalt at vi kunne sende hende hjem, ud at gå en tur med hunden, eller bare sige hun skulle holde sig i køkkenet, hvis det var sådan jeg/vi ville have det... Men det blev slet ikke nødvendigt og jeg ville ikke have undværet hende - hun skal helt sikkert med næste gang også!
Men som sagt - jeg nød at have min mand hos mig hele tiden og derfor var det rart at han ikke skulle tænke på det praktiske! En af mine veninder havde det nærmest omvendt og lukkede sig fuldstændig ind i sig selv... Hun kunne slet ikke have at hendes mand bare kiggede på hende og for dem fungerede det derfor super godt at det så var ham der kunne stå for alt det praktiske. Så havde han ligesom også noget han skulle og kunne forholde sig til!
Så ja - det er meget individuelt hvad der fungerer!
Har du snakket med din mand/kæreste om hvor meget han gerne vil deltage i selve fødslen - det kan jo også være med til at afgøre det 
En fra min mødregruppe havde faktisk fundet en løsning såden lidt imellem.. Hun havde aftalt med en god veninde at hun skulle stå til rådighed, hvis det blev nødvendigt. Altså en slags tilkalde-fødselshjælper... Det kræver jo så lidt at det er en der bor i nærheden, men det kunne måske være en mulighed? 
Håber du finder den helt rette løsning for dig og får en fantastisk hjemmefødsel!
Line
Anmeld