Åh nej...

Anonym skriver:



Hej Eva.
Han er desværre ikke typen der opsøger terapi... det sjove er at jeg selv arbejder med folk i krise - og jeg er blank.

Jeg tager sønnen med ud til min mor når han vågner. Min kæreste er kørt - gud ved hvorhen... Jeg trænger i hvert fald til at komme væk fra huset lidt.
Jeg er begyndt ved Bailine for at give mig selv lidt velvære - og det hjælper også.

Håber han savner og, når nu vi tager lidt væk...

Han savner den jeg var - og gad vide om jeg bliver hende igen. Glæder mig i hvert fald til at starte på job og komme ud af barselsklokken... hvis han holder ved så længe. Jeg kan bare ikke være enlig mor....
Tak for dit svar.

Øv altså...hvorfor har så mange mennesker svært ved at søge hjælp når der er brug for det...hjælper jo ikke meget at gøre noget når løbet er kørt.
Men tag væk nogle dage...det ville jeg helt sikkert vælge.
Og skulle du ende med at bo selv med den lille...så er det jo bestemt ikke jordens undergang, du kan nemlig sagtens få et godt liv uden en mand.
Men tag det nu roligt...prøv at dyrk dig selv lidt...og se om manden ikke får øje på dig igen..tror det er en meget typisk problematik når man har et lille barn.
Knus..

Åh nej, det er hård, especielt hvis du stadig er på barsel, for man ikke har så meget overskud men en lille baby... Men det er ikke din fejl, man kan ikke være på toppen hele tiden, når man har en baby i huset. Efter et styk tid, kærligheden udvikler sig og der er ikke så meget mere fyrværkeri, den der hormon og kemi bombe holder ikke. Det bliver mere noget meget mere intimt og blødt og lyst til at dele livet med den person, ikke fordi hjerte banker hurtigt, når man ser på ham/hende med fordi ham/eller hende er den person du har lyst til at være sammen med, du har ikke behov for noget andet. Hvis han har behov for noget nyt, tror jeg ikke, at det er fordi I har fået et barn, jeg tror, at han har måske tænkt på det før og en baby har bare skynde processen for ham, hvis du forstå hvad jeg mener med min dårlig dansk. Du bliver som du er og ikke presser noget som helst. Du sparker, du græder, du gør hvad du vil, men du skal ikke presse ham, for det bliver værre endu. Det er hård med måske skal du sige, at han må gerne flyve. For han gør dig ikke lykkelig lige nu, efter den her situation. Om du kan klare det med en baby? Selfølgeligt!!! Du kan klare det og mere endu. Vi er stærkere end vi tror!!!!!!!! Og der ville være mange mennesker, som helt sikker vil hjælpe lidt. Det kunne være, at han forstå efter et styk tid, at det er dig han er glad for. Eller du kan spare masser af år, hvor I måske ikke er 100% lykkelige... Du har min støtte 100% til alt, hvad du har brug for!!!!

Hej...
Tak for alle de go'e råd. Vi tog noget tid hver for sig i går, hvor vi begge tænkte os om. Jeg lod vors søn blive ved min mor og han ville snakke. Han sagde at han var gået i panik og det hele kunne være ligemeget. Han havde talt med hans veninde og hendes kæreste og var kommet frem til at han ikke kunne undvære mig. Han synes det sidste ½ r var gået ned af bakke og han savnede at savne mig - jeg er der jo ALTID. Da jeg var på arbejde - mest om natten - kunne han længes efter mig... for mig giver det mening... Nå men vi prøver at få det til at funke - bare et døgn uden sønnike ku få os i de gamle rammer igen. Vi talte og grinte og... som var det for 1½ år siden.

Det var skide svært at aflevere sønnike, men kan se at det kan være en go ide nogle gange... så man bliver kærester igen.

Tak fordi i "lyttede" i en akut krise...

Anonym skriver:

Hej...
Tak for alle de go'e råd. Vi tog noget tid hver for sig i går, hvor vi begge tænkte os om. Jeg lod vors søn blive ved min mor og han ville snakke. Han sagde at han var gået i panik og det hele kunne være ligemeget. Han havde talt med hans veninde og hendes kæreste og var kommet frem til at han ikke kunne undvære mig. Han synes det sidste ½ r var gået ned af bakke og han savnede at savne mig - jeg er der jo ALTID. Da jeg var på arbejde - mest om natten - kunne han længes efter mig... for mig giver det mening... Nå men vi prøver at få det til at funke - bare et døgn uden sønnike ku få os i de gamle rammer igen. Vi talte og grinte og... som var det for 1½ år siden.

Det var skide svært at aflevere sønnike, men kan se at det kan være en go ide nogle gange... så man bliver kærester igen.

Tak fordi i "lyttede" i en akut krise...

Ej det var dejligt er glad på jeres vegne.

Ja det er nemlig super vigtigt at huske og være kærester.

Mange knus til jer

Det var dejligt! Kunne det også være, at han skal indstille sig til at være far? Det lyder, som om noget typisk fra mænd (for de har det svært at udtrykke følelser). Måske er han en, som har forstille sig, at man kan få et barn, men man kan forsætte med livet som før, et barn som kan være for sig selv i mange timer og som ikke kraver særligt meget. Det bliver måske, når de bliver teenagers hahahahaha Det kunne være, at det er blivet lidt for stor for ham, at have en nyfødt derhjemme og situationen ændrer sig ikke lige nu med det samme, for de der måneder er mega-hård. Babier har brug for mor 24h. Kan det være, at han har savnet dig, for han havde aldrig vidst, at en baby "suger" så meget af mor? Måske kan du finde lidt information om at blive far og givet det til ham. Måske kan i dele nogle ting, men måske kan han også bruge noget tid med babien. Du vil ALTID være der for ham, men lige nu er der en baby som søger kontakt hele tiden, mest fra mor. Jeg tror, at I elsker hinanden rigtigt meget, men I skal arbejde lidt på at have gået fra 2 til 3 nu... Jeg håber, at det giver mening. Nyd din barsel, for det bliver ikke nemmere, når man starter på arbejde. Aflevere og hente hver dag, skynde sig med maden, putte tid, mega træt efter lidt søvn og en heftig dag på arbejde... Jeg håber, at I bliver en rigtig lykkelig familie!!!

Cris skriver:

Det var dejligt! Kunne det også være, at han skal indstille sig til at være far? Det lyder, som om noget typisk fra mænd (for de har det svært at udtrykke følelser). Måske er han en, som har forstille sig, at man kan få et barn, men man kan forsætte med livet som før, et barn som kan være for sig selv i mange timer og som ikke kraver særligt meget. Det bliver måske, når de bliver teenagers hahahahaha Det kunne være, at det er blivet lidt for stor for ham, at have en nyfødt derhjemme og situationen ændrer sig ikke lige nu med det samme, for de der måneder er mega-hård. Babier har brug for mor 24h. Kan det være, at han har savnet dig, for han havde aldrig vidst, at en baby "suger" så meget af mor? Måske kan du finde lidt information om at blive far og givet det til ham. Måske kan i dele nogle ting, men måske kan han også bruge noget tid med babien. Du vil ALTID være der for ham, men lige nu er der en baby som søger kontakt hele tiden, mest fra mor. Jeg tror, at I elsker hinanden rigtigt meget, men I skal arbejde lidt på at have gået fra 2 til 3 nu... Jeg håber, at det giver mening. Nyd din barsel, for det bliver ikke nemmere, når man starter på arbejde. Aflevere og hente hver dag, skynde sig med maden, putte tid, mega træt efter lidt søvn og en heftig dag på arbejde... Jeg håber, at I bliver en rigtig lykkelig familie!!!

Hej...
Babyen er ved t være 8½ måned, men det er jo blevet hverdag og jeg tuller jo bare rundt hjemme... tror det kommer bag på mange mænd hvor krævende det er og hvor meget kvinden går op i baby. De er jo ONSTANT jeg er sammen med sønnen og oplever ikke vildt meget ud over... så jeg kan ikke komme med så mange nput fra min dag. Det bliver trivielt. Så jeg glæder mig til dagpleje, men ved at det bliver hårdt. Til gengæld er det fedt at savne sin mand og sit barn. Det gør at man værdsætter mere... tror jeg...

Diana/Claus skriver:



Ej det var dejligt er glad på jeres vegne.

Ja det er nemlig super vigtigt at huske og være kærester.

Mange knus til jer

Hejsa...
Ja når det bliver hverdag kan man have tendens til at glemme, hvad der engang var. Skal lige love for at jeg fik en opvågning... man skal jo se det fra den positive side, nu det gik godt igen. Man må sgu ikke tage sig selv og hinanden for givet... Go' søndag til dig

Anonym skriver:

Hej...
Tak for alle de go'e råd. Vi tog noget tid hver for sig i går, hvor vi begge tænkte os om. Jeg lod vors søn blive ved min mor og han ville snakke. Han sagde at han var gået i panik og det hele kunne være ligemeget. Han havde talt med hans veninde og hendes kæreste og var kommet frem til at han ikke kunne undvære mig. Han synes det sidste ½ r var gået ned af bakke og han savnede at savne mig - jeg er der jo ALTID. Da jeg var på arbejde - mest om natten - kunne han længes efter mig... for mig giver det mening... Nå men vi prøver at få det til at funke - bare et døgn uden sønnike ku få os i de gamle rammer igen. Vi talte og grinte og... som var det for 1½ år siden.

Det var skide svært at aflevere sønnike, men kan se at det kan være en go ide nogle gange... så man bliver kærester igen.

Tak fordi i "lyttede" i en akut krise...

Hvor er det dejligt I har fundet melodien... smiler. Tillykke. Ja det er vigtigt man stadig gør kæreste ting og ikke glemmer hinanden midt i baby kuller!! Jeg var SÅ træt og bombet de første 3 md... og selvtilliden var i bund!! men nu har jeg endelig fået kræfter til at begynde at træne, tage sol igen og gøre mig dejlig til min kæreste... - vi skal også på love cruice bare mig og ham i næste md. Glæder mig virkelig meget!!!

Held og lykke fremover og stort knus til dig...(hvem du så end er)

malou skriver:



Hvor er det dejligt I har fundet melodien... smiler. Tillykke. Ja det er vigtigt man stadig gør kæreste ting og ikke glemmer hinanden midt i baby kuller!! Jeg var SÅ træt og bombet de første 3 md... og selvtilliden var i bund!! men nu har jeg endelig fået kræfter til at begynde at træne, tage sol igen og gøre mig dejlig til min kæreste... - vi skal også på love cruice bare mig og ham i næste md. Glæder mig virkelig meget!!!

Held og lykke fremover og stort knus til dig...(hvem du så end er)

Uh jeg ved SÅ godt hvad du mener... dejligt at I skal afsted uden sønnike... vi skal en tur til Paris... og jeg tror vi efterlader sønnen hjemme. Han sku ellers have været med, meeen. Mon ikke han har det bedre ved et par bedsteforældre...

Anonym skriver:



Uh jeg ved SÅ godt hvad du mener... dejligt at I skal afsted uden sønnike... vi skal en tur til Paris... og jeg tror vi efterlader sønnen hjemme. Han sku ellers have været med, meeen. Mon ikke han har det bedre ved et par bedsteforældre...

jo afsted med lille manden hos bedste..... paris? hvor lyder det dejligt.... skriv endelig om Jeres tur når vi kommer sålangt.

knus malou