Åh nej...

Nu har jeg læst om to par her på baby, der er ved at gå fra hinanden. Man skulle tro der er sæson for den slags.

Min kæreste har i går meddelt mig at han ikke har samme følelser for mig mere. Han synes vi er mere venner. Jeg har de sidste 14 dage prøvet at behage ham og gøre xtra ud af mig selv. Går hjemme på barsel, så har nok hængt lidt den sidste tid.
Min selvtillid har heller ikke været den højeste, da jeg føler mig fed ovenpå fødslen...

Vi skal giftes til sommer - ? er om det er relevant... jeg vil ikke gå op af gulvet for at redde et forhold, men fordi jeg ved vi skal være sammen til vi bliver gamle og grå.

Jeg har nu tudet øjnene ud og kan snart ikke se ud af dem...

For det ikke skal være løgn, så har han fået en veninde - en der arbejder på den byggeplads, hvor han går. Han har flere gange sagt at de ikke har noget kørende og at hun lige er flyttet sammen med sin kæreste. Jeg bliver bare SÅ jaloux - spec. når han fortæller at de har diskuteret vores forhold.

Hatten af for enlige mødre - Jeg kan bare ikke overskue hvis det sker mig. Vi er jo i gang med at skabe et liv sammen med vores søn og jeg kab slet ikke bære hvis det går i stykker. Hvorfor kan man ikke tvinge folk til at elske en?

Jeg ved ikke om jeg skal køre væk indtil i morgen så han kan tænke over tingene. Han sover stadig og jeg gruer for det nr han vågner. Hvordan skal jeg reagere og agere... det bliver lidt underligt.

Kom endelig med tanker om hvad I havde gjort...

Knus tudemarie...

Jeg ved slet ikke hvad jeg havde gjordt, det er svært at sige 'enten - eller' til ham, for der er jo ikke noget du hellere vil, end at være sammen med ham, lyder det som.
Jeg syntes det er hamrende synd for dig, og ku lige forestille mig i den situation. Så du skal have et stort varmt knus.

Og en masse tanker.

Chritinap skriver:

Jeg ved slet ikke hvad jeg havde gjordt, det er svært at sige 'enten - eller' til ham, for der er jo ikke noget du hellere vil, end at være sammen med ham, lyder det som.
Jeg syntes det er hamrende synd for dig, og ku lige forestille mig i den situation. Så du skal have et stort varmt knus.

Og en masse tanker.

Mange tak. Jeg vil allerhelst tvinge ham til at elske og er både vred og såret...
Tak for knuset - det varmer

ih hvor er det synd for dig

Du må ha det rigtig hårdt. Desvære kan man jo íkke tvinge folk til at elske en.
Der er vel ikke andent at gøre end at tage en snak med ham om hvad han vil og så bare håbe på det bedste.

Jeg håber i finder ud af det

stort tryste

Anonym skriver:

Nu har jeg læst om to par her på baby, der er ved at gå fra hinanden. Man skulle tro der er sæson for den slags.

Min kæreste har i går meddelt mig at han ikke har samme følelser for mig mere. Han synes vi er mere venner. Jeg har de sidste 14 dage prøvet at behage ham og gøre xtra ud af mig selv. Går hjemme på barsel, så har nok hængt lidt den sidste tid.
Min selvtillid har heller ikke været den højeste, da jeg føler mig fed ovenpå fødslen...

Vi skal giftes til sommer - ? er om det er relevant... jeg vil ikke gå op af gulvet for at redde et forhold, men fordi jeg ved vi skal være sammen til vi bliver gamle og grå.

Jeg har nu tudet øjnene ud og kan snart ikke se ud af dem...

For det ikke skal være løgn, så har han fået en veninde - en der arbejder på den byggeplads, hvor han går. Han har flere gange sagt at de ikke har noget kørende og at hun lige er flyttet sammen med sin kæreste. Jeg bliver bare SÅ jaloux - spec. når han fortæller at de har diskuteret vores forhold.

Hatten af for enlige mødre - Jeg kan bare ikke overskue hvis det sker mig. Vi er jo i gang med at skabe et liv sammen med vores søn og jeg kab slet ikke bære hvis det går i stykker. Hvorfor kan man ikke tvinge folk til at elske en?

Jeg ved ikke om jeg skal køre væk indtil i morgen så han kan tænke over tingene. Han sover stadig og jeg gruer for det nr han vågner. Hvordan skal jeg reagere og agere... det bliver lidt underligt.

Kom endelig med tanker om hvad I havde gjort...

Knus tudemarie...

det er rigtig sejt!!!

Hvad sagde han mere end at han ik havde de samme følelser??
Ville han slutte det eller er han villig til at arbejde på det??

Altså vi har da klart heller ik de samme sommerfugle fornemmelser i vores mave når vi kommer hjem fra job som vi havde for 5 år siden, men fordi vi ik har lige præcis de samme følelser som dengang, behøver det jo ik være helt skidt - forelskelsen blir til kærlighed...

Herhjemme har vi lovet hinanden at der skal arbejdes på det før vi acceptere at afslutte noget hvis den tid kommer... at vi vil søge hjælp og gøre alt hvad vi kan for at det skal funke - men kan det ik ske eller er følelserne bare helt væk hos en af os er der jo ik så meget at ændre på - desværre

Jeg hørte engang en klog sætnng, som jeg egenlig er ret så sigende;
"overlever jeres parforhold babys første leveår, er I godt på vej "
For det er sgu pisse hårdt at omstille sig fra 2somhed til at være 3.. til at gå fra at ku og ville alt som et par til nu at sku skal hensyn til det lille pus man har lavet sammen....

Men selvfølgelig hjælper det heller ik dit selvværd at han har fået en tæt veninde og da slet ik nu hvor situationen er som den er - her burde han nok være voksen og sige fra, hvordan ville han selv ha det, hvis siuationen var omvendt??

Held og lykke med jer - håber I får talt godt om tingene...

Kram Camilla

Hej du...
Kan godt forså du er ked....jeg ville kræve at I fik hjælp til at snakke om det...om I så skal være sammen bagefter eller ej, det vides jo ikke, men så kan I komme i bund med hvilke tanker I går med. Min erfaring siger mig i hvert fald at det er bedre inden end efter. Og han vil vel gerne kæmpe for jer to, ikke??
Udover det, så tror jeg nok jeg ville tage et par dage væk. Hvor gammel er barnet? Det er nok for lille til at du kunne tage væk selv, hvis ikke, så ville jeg lade barnet blive og tage væk et døgn, evt hos en veninde. Han må se hvad det er han måske er ved at komme ud i.
Udover det, så synes jeg du skal gøre noget for dig selv, hvis du føler dig fed og kedelig, så er det helt sikkert det du udstråler også selvom du ikke er det....dyrk dig selv lidt og så vil han pludselig se den kvinde han forelskede sig i...tror mange mænd for et chok når hans kvinde pludselig ikek er den han mødte, men mere fuldtidsmor.
Knus til dig..
Eva..

fam.4xc skriver:



det er rigtig sejt!!!

Hvad sagde han mere end at han ik havde de samme følelser??
Ville han slutte det eller er han villig til at arbejde på det??

Altså vi har da klart heller ik de samme sommerfugle fornemmelser i vores mave når vi kommer hjem fra job som vi havde for 5 år siden, men fordi vi ik har lige præcis de samme følelser som dengang, behøver det jo ik være helt skidt - forelskelsen blir til kærlighed...

Herhjemme har vi lovet hinanden at der skal arbejdes på det før vi acceptere at afslutte noget hvis den tid kommer... at vi vil søge hjælp og gøre alt hvad vi kan for at det skal funke - men kan det ik ske eller er følelserne bare helt væk hos en af os er der jo ik så meget at ændre på - desværre

Jeg hørte engang en klog sætnng, som jeg egenlig er ret så sigende;
"overlever jeres parforhold babys første leveår, er I godt på vej "
For det er sgu pisse hårdt at omstille sig fra 2somhed til at være 3.. til at gå fra at ku og ville alt som et par til nu at sku skal hensyn til det lille pus man har lavet sammen....

Men selvfølgelig hjælper det heller ik dit selvværd at han har fået en tæt veninde og da slet ik nu hvor situationen er som den er - her burde han nok være voksen og sige fra, hvordan ville han selv ha det, hvis siuationen var omvendt??

Held og lykke med jer - håber I får talt godt om tingene...

Kram Camilla

Hej famx4.
Ja jeg sagde også til ham at det jo er anderledes når man får en lille - at kærligheden vokser på en anden måde. Vi brugte meget tid på at tale om alt det her inden vores barn kom... men det hjælper jo ikke meget. Han synes det hele drejer sig om vores barn og når han er lagt i seng, så er vi trætte på sofaen.
Han ville ikke give op sagde han, men han har ingen løsningsforslag. Lige nu er han kørt - sikkert over til hans nye veninde...

Jeg var ret sikker på¨at overleve det 1. år - har hørt det før - synes vi har så meget at give hinanden endnu. Jeg håber ikke han kaster håndklædet i ringen. Han sagde at han havde tænkt det var det nemmeste - der er jeg uenig, men det er jo heller ikke ham der skal skifte bolig, job og stå med en dreng på 8½ måned...

Tak for dit svar...

Eva skriver:

Hej du...
Kan godt forså du er ked....jeg ville kræve at I fik hjælp til at snakke om det...om I så skal være sammen bagefter eller ej, det vides jo ikke, men så kan I komme i bund med hvilke tanker I går med. Min erfaring siger mig i hvert fald at det er bedre inden end efter. Og han vil vel gerne kæmpe for jer to, ikke??
Udover det, så tror jeg nok jeg ville tage et par dage væk. Hvor gammel er barnet? Det er nok for lille til at du kunne tage væk selv, hvis ikke, så ville jeg lade barnet blive og tage væk et døgn, evt hos en veninde. Han må se hvad det er han måske er ved at komme ud i.
Udover det, så synes jeg du skal gøre noget for dig selv, hvis du føler dig fed og kedelig, så er det helt sikkert det du udstråler også selvom du ikke er det....dyrk dig selv lidt og så vil han pludselig se den kvinde han forelskede sig i...tror mange mænd for et chok når hans kvinde pludselig ikek er den han mødte, men mere fuldtidsmor.
Knus til dig..
Eva..

Hej Eva.
Han er desværre ikke typen der opsøger terapi... det sjove er at jeg selv arbejder med folk i krise - og jeg er blank.

Jeg tager sønnen med ud til min mor når han vågner. Min kæreste er kørt - gud ved hvorhen... Jeg trænger i hvert fald til at komme væk fra huset lidt.
Jeg er begyndt ved Bailine for at give mig selv lidt velvære - og det hjælper også.

Håber han savner og, når nu vi tager lidt væk...

Han savner den jeg var - og gad vide om jeg bliver hende igen. Glæder mig i hvert fald til at starte på job og komme ud af barselsklokken... hvis han holder ved så længe. Jeg kan bare ikke være enlig mor....
Tak for dit svar.

pyha.... jeg ved ikke hvad jeg havde gjort hvis min kæreste sagde han ikke havde de samme følelser mere... det er jo som at få en SPADE lige i ansigtet!!! Jeg havde grædt ligesom dig, været knust og ødelagt!!! men egentlig skal du spørge dig selv om du vil "nøjes" med en mand hvis følelser ikke er gengældt? Jeg ved det er PISSE hårdt og man kunne få lyst til at ruske ham hårdt og sige "VÅGN DOG OP MAND" - har ingen råd til dig desværre... men håber inderligt for dig at det hele "blot" er en ond drøm!! X fingre for dig og vend tilbage så vi ved hvad der kommer til at ske...

knus malou... som har så ondt af dem der blir forladt....

eej sikke en klovn for at sige det mildt. der er intet du kan gore. jo mere du vil prove at gore ham tilpas, det mindre respekt vil han have for dig, tror jeg desvaerre. det ER noget HELT andet naar der er en lille en og nogle maend er bare IKKE til det naar det kommer til stykket.

ja, gor noget ud af dig selv men for din egen skyld ikke hans. noget af det bedste naar man er mor og far er ogsaa at vaere gode venner. saa det at han synes det er galt at han foler i er gode venner er en daarlig slap satning at laegge ud med i mine orer.det er faktisk rigtigt vigtigt at man er gode venner. det kan du ogsaa fortaelle ham.

hvis jeg var dig ville jeg sige til ham at han kan gore hvad han vil. der er intet du kan gore for at holde paa ham alligevel. det eneste du kan gore er at have din egen selvrespekt og naar han ser det, respektere han dig maske lidt mere og saa er du lige pludseligt mere interessant end en han kan koste rundt med folelsesmassigt og faa til at andre paa sig selv.

uanset hvad. det skal nok gaa