Har taget arbejdet med hjem i dag

Kloster skriver:



Hej.

Først vil jeg spørge, om du er ufaglært, hjælper ell assistent???

Det har nemlig betydning for, hvordan man har lært at takle denne slags mennesker. For ved nogle hjerneskader, kan disse borgere virkelig ikke gøre for, det de snakker om.

Jeg har også en, der lyder som "din" på mit arb.
Hun fylder meget og selvom man lader det sive ud, bliver man bare fyldt op på et tidspunkt.

Mit råd vil simpelthen være, at få det skrevet ned. Hvad borgeren sagde, hvordan du havde det med det, hvad du vil prøve at gøre næste gang osv osv.
Og hvis det kan hjælpe, så band og lyn over borgeren på dit papir. Tag et dejligt bad, læs en bog ell bare lad tankerne hænge på noget andet. Lad papiret ligge til næste dag og brænd det.

Lyder måske åndssvagt, men det hjælper. Og der er jo pointen

Håber det hjælper på dig...


Kloster

Jeg er ufaglært. Normalt plejer jeg at snakke med vores planlægger inden jeg tager hjem. Hun er kommet der fast før mig, så ved hvordan det hele er. Men hun havde fri i dag, og hende jeg deler borgeren med er syg, så der har ikke været nogen jeg kunne lukke det ud til i dag. Men det lyder som en meget god ide du har der Det var også derfor jeg skrev herinde, simpelthen for at få det ud til en eller anden. Jeg har lige snakket med min svigermor (hun er uddannet) og hun havde et meget godt forslag. Om vi ikke kunne sætte os ned med vores demenskoordinater og se om hun ikke kunne give os nogle redskaber. Det vil jeg høre om på mandag

Kloster skriver:



Er enig med dig... Igen
Self skal man rette borgeren i, hvad der er acceptabelt og ej.
Dog vil jeg sige, at man nemmere kan se, hvorfor borgeren gør og siger som h*n gør, hvis man har kenskab til "sygdommen" ell skaden. Men nogle skader kan man bare ikke "opdrage" på.
Synes desuden, der er SØRGELIGT at 2 ufaglærte står med en vanskelig borger alene pga de ikke gider. Det er sgu sørgeligt!!!

Ja gu er det sørgeligt!!! Og føler også at vi aben bare er kastet videre. Mht at sætte grænser, så overskred h*n mine MEGET for ca 2 mdr siden, hvor h*n ved en rengøring truede mig med tæsk. Ikke fordi jeg er bange for en person på 90 år, der vejer 50 kg, men der blev jeg virkelig gal. Fik sagt nogle småting om hvad jeg finder mig i og begyndte at pakke sammen for at gå min vej. Så var der pludselig ingen problemer Men sålænge der ikke ligger en udredning, ved vi jo ikke hvad vi har at arbejde med.

Jeanne skriver:



Jeg er ufaglært. Normalt plejer jeg at snakke med vores planlægger inden jeg tager hjem. Hun er kommet der fast før mig, så ved hvordan det hele er. Men hun havde fri i dag, og hende jeg deler borgeren med er syg, så der har ikke været nogen jeg kunne lukke det ud til i dag. Men det lyder som en meget god ide du har der Det var også derfor jeg skrev herinde, simpelthen for at få det ud til en eller anden. Jeg har lige snakket med min svigermor (hun er uddannet) og hun havde et meget godt forslag. Om vi ikke kunne sætte os ned med vores demenskoordinater og se om hun ikke kunne give os nogle redskaber. Det vil jeg høre om på mandag

Hej.

Lyder som en kanon ide på mandag.
Nogle gange ved man bare slet ikke hvad man skal tage og gøre i. Også må man bede om hjælp. Ville jo så have været praktisk, hvis dine faglærte kollegaer var der for dig og din ufaglærte kollega.
Bliver lidt harm over din situation. Det kan de faglærte sgu ikke være bekendt. Man burde da være der for hinanden...

Har lige lyst til at fortælle noget...
Da jeg tog ssh uddannelsen skulle vi lære at skrive logbog... På en bestemt måde. Vi hadede den så meget alle sammen. Det samme på ssa uddannelsen.
Men da jeg kom i den psykiatriske praktik forstod jeg virkelig hvilket redskab, jeg havde fået med mig der.
Det er hårdt i hovedet at arb med psykisk syge, men hver eneste dag, fik jeg skrevet 1-2 A4-ark papirer med mine oplevelser, tanker, undringer og hvad jeg kan gøre bedre ell anderledes næste gang.
Det hjalp mig sååå meget...


KLoster

Kloster skriver:



Er enig med dig... Igen
Self skal man rette borgeren i, hvad der er acceptabelt og ej.
Dog vil jeg sige, at man nemmere kan se, hvorfor borgeren gør og siger som h*n gør, hvis man har kenskab til "sygdommen" ell skaden. Men nogle skader kan man bare ikke "opdrage" på.
Synes desuden, der er SØRGELIGT at 2 ufaglærte står med en vanskelig borger alene pga de ikke gider. Det er sgu sørgeligt!!!

ja det er sgu da total mangel på empati!!!