Historien er måske lang... Men jeg har brug for lige at få den UD af systemet! :-(
Michael havde vagten fredag-lørdag, så jeg var alene hjemme hele fredag og indtil lørdag kl. 12.30. Lørdag morgen vågnede jeg ved en otte-halv ni tiden og plejer normalt at vågne til en masse spark og møflen fra den lille. Men denne morgen var der INTET. Jeg lå længe i sengen og prøvede at "provokere" den. Ligge på maven, trykke på maven osv. men der skete absolut ingenting! Jeg prøvede at tage den med ro, stod op, fik morgenmad, tog opvasken osv. Da Michael kommer hjem får vi middagsmad og jeg udbryder lige pludselig, at jeg slet ikke har mærket den lille endnu!! Det var slet ikke meningen jeg ville sige noget, tror bare det blev for meget for mig tilsidst. Vi ringer til vagtlægen, som ber os komme med det samme. Det gør vi og vi kommer ind så snart vi træder ind på sygehuset. Men eftersom hele fødeafd. i Silkeborg jo er lukket, så skal vi til Viborg, for at få tjekket, om der ER noget galt. Lægen er rigtig rigtig sød og ringer til patienttransport - vi har nemlig ingen bil og lørdag kører busserne elendigt. Han laver en aftale med Midttrafik (som er dem der har patienttransport) at vi bliver hentet om højst 10 min. og skal køres hjem igen når vi er færdige på Viborg. MEN, hvis jeg blev indlagt, skulle Michael selv finde hjem. Det var helt fair med os! Vi var lykkelige over at kunne komme afsted med det samme og skyndte os ud i forhallen......
Skæbnen ville bare, at der gik en hel time, før der kom en vogn og i den time nåede vi at blive UTROLIG nervøse for den lille :-(
Chaufføren der hentede os, var ikke hende, som lægen havde snakket i telefon med. Det var en mand der hentede os og vi fortalte ham, at vi havde ventet en time og bla-bla. Han sagde, at han jo ikke var en akut-vogn, men at det var helt uhørt, at vi havde ventet så længe på en vogn. Han var rigtig flink også!
Vi ankommer til Viborg sygehus næsten to timer efter vi kom ind hos vagtlægen og vi er nået at blive MEGET nervøse.
Alt viser sig dog at være helt normalt - og da hun sætter ultralyd på, blev den lille vildt aktiv 
PYHA!!! Vi kunne ånde lettet op. Undersøgelses"pakken" varede lidt mere end en time, hvor blodtryk, urin, hjertelyd, plukveer og antal spark blev undersøgt og noteret.
Vi er færdige og skal hjem - vi havde fået at vide, at når vi skulle hjem, skulle vi blot gå ned i receptionen og bede sekretæren om at ringe til Midttrafik - og det gjorde hun. Hun får fat i den samme dame, som vagtlægen i silkeborg fik fat i og den dame bad snakke med mig. Da jeg får denne gås i røret, skælder og smælder hun mig ud!! Hun råber og vrisser og kalder mig øgenavne!!! Hun tager diskussionen om, hvorvidt vi må komme hjem eller ej og siger, at vi fanme ikke kommer hjem med hende!!! Jeg siger til hende, at det var altså aftalt hjemme fra Silkeborg af hvortil hun svarer, at det var det kraft edeme ikke og nu måtte jeg fanme lige og bla-bla.. 
Efter en MEGET lang efterdag, med kæmpe frygt for vores barns liv, var det her bare SLET ikke det jeg havde brug for. Det sidste gåsen siger til mig er, at hvis jeg vil hjem, må jeg snakke med dem på fødeafd. og se om DE gider betale turen hjem, for det gad hun satme ikke!!! Jeg siger bare: "Fint! Det gør jeg!" og smækker røret på. Michael og jeg går op til den jordemor der har undersøgt os og fortælle hende hvad der sker. Hun ringer til midttrafik - men kommer tilbage med beskeden, at vi IKKE kommer med dem hjem.
Den sidste bus er kørt - en taxi fra Viborg til Silkeborg vil ruinere os... HVAD FANDEN SKAL VI GØRE????!!!!!! Jeg græd og græd og græd! Vi kender ikke nogen i Silkeborg eller omegn med bil - Michaels forældre har ingen bil, mine forældre bor i Juelsminde. Jordemoderen finder så en bus til Silkeborg der varer to en halv time..!! Jeg græder endnu mere, for jeg bliver SÅ køresyg, bare efter 10 min. i en bus. Og jeg har ikke fået mad i lang tid, så to en halv time med bus??? 
(kl. er lidt i 18 på det her tidspunkt - vi tog ned til vagtlægen 13.30.....)
Vi går ud af hospitalet - og så gør Michael det sejeste Han ringer SELV midttrafik op og efter 5 minutters telefontale, bliver vi hentet af en taxi på midttrafiks regning! VI KOM HJEM!! Jeg blev ikke køresyg og den bette var alligevel spræl levende
Men føj en dag Jeg har sovet SÅ elendigt og har stadig ikke fået den åndssvage, ubehagelige oplevelse ud af kroppen........
Pyha, undskyld det blev så langt.... Havde bare virkelig brug for at få det skrevet ud..
