Jeg har valgt at skrive lidt om at sove sammen, som familie. Måske provokere det nogen, måske inspirerer det nogen – forhåbentligt sætter det tanker i gang hos de fleste. 
I vores lille familie har vi fra starten valgt at have Idun sovende i dobbeltsengen. Der hvor familien er, er hun. Det har været det naturlige valg for os, fra første dag.
Idun er født hjemme og fra første nat har hun sovet sammen med os.
De første 2 nætter lagde vi ammepuden omkring hende, da vi var lidt utrygge pga. ’skrækhistorier’, man hører om folk der har ligget sine børn ihjel. Hurtigt fandt vi ud af, at vi er ligeså meget forælder når vi sover, som når vi er vågne og vi fjernede ammepuden. Lod Idun sove mellem os, ved siden af os og ovenpå os, alt efter hvilken babs vi er i gang med eller hvad der nu er hyggeligt.
Generelt skal det siges om skræk-ammestue-historier, at det ikke passer. Der er ikke registreret nogen almindelige sunde mennesker i dagens verden der har sovet deres børn ihjel. Historierne stammer fra gamle dage. I gamle dage blev det at ligge et barn ihjel, brugt som omvendt prævention. Når du havde fået 8 børn og en ups, kunne det ske at du kom til at ligge dig på det om natten. Første gang du gjorde det fik du en påtale, andengang en bøde og tredjegang fængsel. Hvis man er helt almindelig sund og rask og ikke narkoman eller lignene, sker det ikke at man sover på sit barn. Baby skal NOK røre på sig, hvis man skubber eller lignende. 
) Man er også opmærksom om natten. Alle ens sanser er forældre, i vågen såvel som sovende tilstand.
Agumenterne omkring samsovning, er for mig mange:
- Mors nattesøvn!!!
Min nattesøvn har været uafbrudt, stort set siden Idun blev født. Jeg har ikke været en zombie, trods det at Idun som helt lille spiste MANGE gange i løbet af en nat. Hun prikker til mig og jeg vender mig om på siden. Hun finder babsen også er den overstået. ? - Jeg sover videre og Idun spytter babsen ud, så snart som hun har ”snacket” færdig. – Faktisk har jeg ALDRIG sovet bedre, end jeg gør nu. Jeg har altid sovet meget let og vågnet i tide og utide. Jeg sover SKØNT, som det er nu. Det er så bare en bonusoplevelse for mig!!
- Babys nattesøvn
En babys nattesøvn er også vigtig!!!... Idun behøver ikke at vågne helt og SKRIGE, for at få vores opmærksomhed om natten. – Hendes søvn bliver så godt som uafbrudt og hun får mere ud af sin dag og får mere ro til at vokse og blive en dejlig glad baby.
- Fars nattesøvn
Far vågner slet ikke, når Idun skal have babsen. Mænd har ikke et biologisk system, der gør at de kan klare at vågne flere gange hver nat, som kvinder har. Derfor er det næsten mest vigtigt for far, med denne her ordning. Ikke noget skrig og skrål og alt sin kærlighed samlet. ?
- Amningen
Amningen bliver så meget lettere når du ikke skal OP og finde en helt vildt desperat og ked af det baby, som vil have babs NU!!! Hvor efter du skal få bebs til at slippe babsen og tilbage i vuggen. – Hvis det var sådan her hjemme, havde jeg nok heller ikke holdt til at amme fuldt ud i 6 mrd og forsætte amningen så længe Idun har lyst til det.
Mine tanker omkring samsovning: - For mig næsten endnu vigtigere agumenter…
Hvor mange af os voksne mennesker ELSKER ikke bare for vildt at sove i ske med sin kæreste? Hvor skønt er det ikke at kunne være tryg i sin mands/kones/kærestes nærvær. Føle kropsvarmen fra en anden? Har vi lyst til frivilligt at give det op? Vi kan selv vælge og er voksne mennesker. Vi ved hvad der foregår omkring os, men har stadig brug for nærhed varme og tryghed.
Jeg ved godt at der ikke er mange der bruger 'samsovning' og 'famillieseng', for hvad nu hvis ungerne bliver i sengen til de er 10+? Hvad nu hvis? Ville det være så slemt? ER det ikke dejligt rart og trygt at sove sammen som familie? AT have alt kærligheden samlet der?
Et lille barn er ikke klar over hvad der sker omkring han eller hun ... Bliver utryg, får indimellem seperationsangst...
Hvis vi som voksne beslutningstagende mennesker skulle sætte os i babys sted, og sige hvad vi helst ville, - ville vi så ikke ligge og sove tæt på mor og far? Mærke kropsvarme og nærhed. Være TRYG og omgivet af kærlighed og ikke ligge alene i en tremmeseng/vugge/krybbe...
Jeg ville ikke!
Her hjemme har vi ikke haft problemer med sovning og putning... Idun vil mærke at vi er der, intet andet. Vi har ikke ulvetimer og 'skænderier' om at falde i søvn. Jeg lider ikke af søvnmangel, fordi jeg ikke skal op om natten...
- Og SEX behøver ikke at være i sengen, når Idun sover ved siden af!! Kreativitet og opfindsomhed, har aldrig skadet sexlivet...
Her hjemme er tingene ikke så omstændige, vi følger Iduns naturlige rytme og det giver en rigtig dejlig og rolig hverdag for os alle tre.
Jeg er ikke bange for at Idun sover hos os til hun bliver 10+, hun får lov til at styre det selv. Hun skal ikke smides ud af vores seng, før hun selv har lyst til det. Hun skal ikke nægtes natbabsen, så længe hun har lyst til det. Det er sundt og trygt, og skader ingen af os. ?
Nu er hun 2 år. Vi sover stadig godt. Idun er en hyggefis og det er helt OK med os. Når hun overnatter hos bedstefar og bedstemor er der ingenting. Hun tigger ikke babs og affinder sig med at mor ikke er der. Hun sover også i deres seng, når hun overnatter. Hun er super glad, udadvendt og tryg. Hun er super god til at tilpasse sig situationer og nye ting – Der er intet der slår hende ud, andet end bisser-på-vej. Vi har stadig ingen planer om at losse hende over i hendes egen seng. Så længe det er dejligt, så længe fortsætter vi!
Jeg håber alle der ude får en rigtig dejlig tryg og sund nattesøvn.
Zafir, med en dejlig familie der sover sammen!
----
Update:
Idun valgte selv over tid at sove på eget værelse. Jeg spurgte hende hver aften igennem længere tid: Skal du sove på Iduns skønne mega hyggelige værelse, eller i mor og fars KEDELIGE soveværelse 
I starten valgte hun værelset ENGANG i mellem, men det blev mere og mere. NU sover hun 90% af tiden hos sig selv. Det er rigtig fint. Det er 100% eget valg og trygt.
