Hej Allesammen 
Jeg har lidt et baby dilemma, jeg er skruk, tanken er ikke til at komme af med, jeg har den mest fantastiske kæreste, vi har været sammen lige knap 13 måneder, og jeg kunne ikke forestille mig et liv uden ham, føler lidt mit liv går i stå, når han er på arbejde, glemmer helt at spise, og glæder mig kun til at han kommer hjem igen, nok mest fordi jeg selv går hjemme lige nu, og først skal starte med uddannelse igen her den 20 febuar, hvilket jeg glæder mig sindsygt meget til da jeg har gået ledig i et halvt år, og hverdagen hurtig bliver alt for ens, samme faste vaner og rutiner , et hjem der konstant skal være perfekt, og selvfølgelig alle baby tankerne der suser igennem mit hovede i løbet af hele dagen, igen og igen, for nu er situationen sådan her ved os at min kæreste som bliver 25 til sommer i forvejen har en datter med en anden pige, hun bliver snart 3år, og han mener lige nu at han har nok i hende eller hvad man kan sige, han vil i hvertfald ikke have nogen baby her i den nærmeste fremtid, men har dog alligevel lovet at tage emnet op igen til maj, måneden inden min 20 års fødselsdag, om jeg skal smide p-pillerne eller ikke, men min tvivl er stor, da jeg ikke tror på at et par måneder kan ændre den holdning han har, ( selvom jeg håber af hele mit hjerte) han siger at han gerne vil have børn med mig og det tror jeg selvfølgelig på, men jeg er bare bange for at blive skuffet. men jeg har ønsket mig siden jeg selv var 14 at jeg skulle være ung mor, og senest have et barn inden jeg blev 21, så føler lidt tiden render fra mig, og jeg tror bare jeg bliver så skuffet hvis jeg skal vente meget længere, håbede selv på at det ville hjælpe når vi havde hans datter på weekend , men bare det at hendes værelse er her ( vi bor sammen ) og alle hendes andre ting, såsom bleer, baby shampoo osv er her, gør det ikke nemmere 
!
Det skal lige siges at jeg allerede har forberedt mig , jeg kan ikke dy mig når jeg går forbi baby tøj , så jeg har selvfølgelig købt en masse i neutrale farver, som nok også ligger lidt pres på ham, desværre. går sågar rundt med pude under min bluse sommetider for bare synet af sådan en mave får mit hjerte til at hamre, og bringer et smil frem i mit ansigt som går om til begge øre, sidder næsten dagligt og spørger dagligt om vi ikke lige skal lave en lille en, da jeg et eller andet sted først tror han bliver klar når han står med en i sine arme, kigger på sider med baby tøj, ting, og læser debatter om folk der står lidt i samme situation for at se om det bare er mig der er desperat. strittende baby maver og barnevogne skal tjekkes ud, og når jeg ser sådan en lille en , tuder jeg næsten, da jeg slet ikke kan stå for dem, har forsøgt at overtale mine søskende til at få en mere, har 4 niecer og 3 nevøer, men den mindste er 2 år og 7 måneder og jeg mangler bare en lille baby i mine arme.
Hvad skal jeg gøre, jeg ville så gerne droppe tanken meeen , det kan man ikke !!!! nogle gode råd?
