Spørgsmål om søvn

Sagen er den, at min baby på lidt over 3 mdr. ikke kan falde i søvn af sig selv. Om dagen skal jeg lægge en stofble over hovedet/øjnene på ham efter jeg har lagt ham i barnevognen og så køre frem og tilbage med den. Om aftenen skal vi altid vugge ham i søvn. Det er ikke fordi han nødvendigvis græder, når vi lægger ham ned i banevognen eller sengen, men han forstår ikke, at han skal sove. Om aftenen har vi sådan nogenlunde et putteritual, hvor han får mad, ren ble, nattøj på og alt det der.

De andre mødre i min mødregruppe kan lægge deres babyer ud i barnenvognen mens de stadig er vågne, og så sover de efter to min. Er det bare dem, der har "dygtige" babyer eller gør jeg noget forkert mht. at få min baby til at sove? For han skal altså køres rundt med indtil han sover.

Hvordan gør I andre? Jeg tænker både på om dagen og om aftenen. Hjælp 

cennona skriver:

Sagen er den, at min baby på lidt over 3 mdr. ikke kan falde i søvn af sig selv. Om dagen skal jeg lægge en stofble over hovedet/øjnene på ham efter jeg har lagt ham i barnevognen og så køre frem og tilbage med den. Om aftenen skal vi altid vugge ham i søvn. Det er ikke fordi han nødvendigvis græder, når vi lægger ham ned i banevognen eller sengen, men han forstår ikke, at han skal sove. Om aftenen har vi sådan nogenlunde et putteritual, hvor han får mad, ren ble, nattøj på og alt det der.

De andre mødre i min mødregruppe kan lægge deres babyer ud i barnenvognen mens de stadig er vågne, og så sover de efter to min. Er det bare dem, der har "dygtige" babyer eller gør jeg noget forkert mht. at få min baby til at sove? For han skal altså køres rundt med indtil han sover.

Hvordan gør I andre? Jeg tænker både på om dagen og om aftenen. Hjælp 

Du er ikke alene min datter på snart 5 måneder ska også hjælpes til at falde i søvn. Hvis det er i barnevognen køre vi lidt frem og tilbage det kan tage mellem 2-15 min og om aftenen i sengen får hun en flaske at falde i søvn på også aer jeg hendes 3.øje også sover hun.

Meget sjældent hun selv falder i søvn selv. Men det er blevet bedre så tror det kommer

Hej og tak for svar. Er det det eneste, du skal gøre om aftenen for, at hun falder i søvn?

cennona skriver:

Hej og tak for svar. Er det det eneste, du skal gøre om aftenen for, at hun falder i søvn?

Ja og ellers svøber jeg hende og vugger hende lidt i armene mens hun er svøbt, du kan evt også gi flaske mens barnet er svøbt

Hmm, ja. Det kunne jeg jo prøve. Det ville bare være dejligt, hvis det ikke var nødvendigt at vugge ham i søvn. Nå, jeg må prøve at give flaske mens han er svøbt. Tak for svar

cennona skriver:

Sagen er den, at min baby på lidt over 3 mdr. ikke kan falde i søvn af sig selv. Om dagen skal jeg lægge en stofble over hovedet/øjnene på ham efter jeg har lagt ham i barnevognen og så køre frem og tilbage med den. Om aftenen skal vi altid vugge ham i søvn. Det er ikke fordi han nødvendigvis græder, når vi lægger ham ned i banevognen eller sengen, men han forstår ikke, at han skal sove. Om aftenen har vi sådan nogenlunde et putteritual, hvor han får mad, ren ble, nattøj på og alt det der.

De andre mødre i min mødregruppe kan lægge deres babyer ud i barnenvognen mens de stadig er vågne, og så sover de efter to min. Er det bare dem, der har "dygtige" babyer eller gør jeg noget forkert mht. at få min baby til at sove? For han skal altså køres rundt med indtil han sover.

Hvordan gør I andre? Jeg tænker både på om dagen og om aftenen. Hjælp 

Jeg tænker han bare har brug for træning. Det kræver meget af et lille liv, at give slip og lade søvnen tage over.

Er det muligt du ligger ham, før han er ordentligt træt?

Når du snakker om at han bare ligger om aftenen, hvorfor har du noget imod det? Du ligger vel også nogen gange lidt tid, inden du falder hen?
Sålænge han ikke kalder, er han da okay

Jonatansmor skriver:

Jeg tænker han bare har brug for træning. Det kræver meget af et lille liv, at give slip og lade søvnen tage over.

Er det muligt du ligger ham, før han er ordentligt træt?

Når du snakker om at han bare ligger om aftenen, hvorfor har du noget imod det? Du ligger vel også nogen gange lidt tid, inden du falder hen?
Sålænge han ikke kalder, er han da okay

Jeg er ret sikker på, at jeg ikke lægger ham for tidligt. Jeg har heller ikke noget i mod, at han ligger og pludrer med sig selv inden han  falder i søvn - hvis han da bare gjorde det. Hvis han ligger og snakker efter vi har sagt godnat og lagt ham i seng, så begynder han på et tidspunkt at brokke sig så meget, at vi bliver nødt til at tage ham op og vugge/gå rundt med ham til han flade ri søvn.

Men skal vi bare være stædige og holde fast i bare at give ham sutten, når han brokker sig, sige godnat og så gå ud af værelset? Eller er det for tidligt at gøre med en baby på lidt over 3 mdr.?

cennona skriver:

Jeg er ret sikker på, at jeg ikke lægger ham for tidligt. Jeg har heller ikke noget i mod, at han ligger og pludrer med sig selv inden han  falder i søvn - hvis han da bare gjorde det. Hvis han ligger og snakker efter vi har sagt godnat og lagt ham i seng, så begynder han på et tidspunkt at brokke sig så meget, at vi bliver nødt til at tage ham op og vugge/gå rundt med ham til han flade ri søvn.

Men skal vi bare være stædige og holde fast i bare at give ham sutten, når han brokker sig, sige godnat og så gå ud af værelset? Eller er det for tidligt at gøre med en baby på lidt over 3 mdr.?

Jae, man begynder jo at kede sig på et tidspunkt...

Har du snakket med din sp om det?

Men om det er for tidligt er vist mere et spørgsmål om temperament. Herhjemme begyndte vi også vores sove-træning omkring de 3-4 måneder (Da var jeg færdig med at amme og han skulle ind på sit eget værelse og sove)

Vi begyndte i det små, havde faste rutiner (gør det samme, på samme tid, hver eneste dag), så han blev puttet på samme måde hver dag. Vi sagde godnat og gik. Ind med os hvis han blev ked (Ikke i sekundet han sagde noget, vi skulle være sikre på at det ikke bare var bamsen der drillede, men det var os han kaldte på) og give ham sutten, bamsen - uden et ord!

Især den uden tale er vigtig, tror jeg. For når der er kontakt, så er der ingen grund til at vi skal sove. Lader logikken til at virke, på min dreng...

Selvfølgeligt kan der være omstændigheder der gør at han kommer op. Græder han så meget at det sætter sig i vejrtrækningen (Du ved, begynder at hikste, ikke kan finde ro i vejrtrækningen på egen hånd) - dér satte vi vores grænse. Når han dertil i sine raserianfald, kommer han op, bliver trøstet, falder til ro (han sukker dyyyyyyybt når han falder rigtigt til ro) og kommer i sin seng igen med bamserne og sutterne. Når vi har ham oppe, hvisker vi ham stille ind i øret, siger shhshh, nynner lidt. Men taler ikke højt, deltager ikke aktivt i den debat han gerne vil have og vi er altid det perfekte eksempel på tålmodighed og forståelse for hans situation (Pissetræls mor og far skal bestemme)

Håber mit, meget, forvirrende svar hjalp

cennona skriver:

Sagen er den, at min baby på lidt over 3 mdr. ikke kan falde i søvn af sig selv. Om dagen skal jeg lægge en stofble over hovedet/øjnene på ham efter jeg har lagt ham i barnevognen og så køre frem og tilbage med den. Om aftenen skal vi altid vugge ham i søvn. Det er ikke fordi han nødvendigvis græder, når vi lægger ham ned i banevognen eller sengen, men han forstår ikke, at han skal sove. Om aftenen har vi sådan nogenlunde et putteritual, hvor han får mad, ren ble, nattøj på og alt det der.

De andre mødre i min mødregruppe kan lægge deres babyer ud i barnenvognen mens de stadig er vågne, og så sover de efter to min. Er det bare dem, der har "dygtige" babyer eller gør jeg noget forkert mht. at få min baby til at sove? For han skal altså køres rundt med indtil han sover.

Hvordan gør I andre? Jeg tænker både på om dagen og om aftenen. Hjælp 

man kan ikke "forvente" et barn under 6 måneder - selv kan falde i søvn

Jae, man begynder jo at kede sig på et tidspunkt...

Har du snakket med din sp om det?

Men om det er for tidligt er vist mere et spørgsmål om temperament. Herhjemme begyndte vi også vores sove-træning omkring de 3-4 måneder (Da var jeg færdig med at amme og han skulle ind på sit eget værelse og sove)

Vi begyndte i det små, havde faste rutiner (gør det samme, på samme tid, hver eneste dag), så han blev puttet på samme måde hver dag. Vi sagde godnat og gik. Ind med os hvis han blev ked (Ikke i sekundet han sagde noget, vi skulle være sikre på at det ikke bare var bamsen der drillede, men det var os han kaldte på) og give ham sutten, bamsen - uden et ord!

Især den uden tale er vigtig, tror jeg. For når der er kontakt, så er der ingen grund til at vi skal sove. Lader logikken til at virke, på min dreng...

Selvfølgeligt kan der være omstændigheder der gør at han kommer op. Græder han så meget at det sætter sig i vejrtrækningen (Du ved, begynder at hikste, ikke kan finde ro i vejrtrækningen på egen hånd) - dér satte vi vores grænse. Når han dertil i sine raserianfald, kommer han op, bliver trøstet, falder til ro (han sukker dyyyyyyybt når han falder rigtigt til ro) og kommer i sin seng igen med bamserne og sutterne. Når vi har ham oppe, hvisker vi ham stille ind i øret, siger shhshh, nynner lidt. Men taler ikke højt, deltager ikke aktivt i den debat han gerne vil have og vi er altid det perfekte eksempel på tålmodighed og forståelse for hans situation (Pissetræls mor og far skal bestemme)

Håber mit, meget, forvirrende svar hjalp

Det var slet ikke et forvirrende svar, for ved du hvad? Det er PRÆCIS sådan vi også gør! Faktisk lige nøjagtig Så efter hvad jeg har læst mig frem til samt dit indlæg, så tror jeg bare, vi fortsætter sådan, og så er stædige og holder ved, selvom det sikkert godt kan tage lidt tid. Gør I stadig sådan hjemme hos jer, eller har jeres barn lært at når man bliver lagt i seng, så betyder det, at man skal sove?

Altså da SP var her sidst (da han var lige knap 3 mdr.) sagde hun, at vi godt kunne prøve at gøre det på den måde, bare vi var klar over, at det godt kunne tage lidt tid. Men ville nu alligevel gerne lige høre andres erfaringer.

Og mange tak fordi du gider tage dig tid til at skrive