hvor mange gange har du ringet 112?

Dinna88 skriver:

Hej babyfolk!
Dagligt møder jeg lægebiler/ambulancer/politibiler med udrykning, og så slog det mig... Hvor mange gange har I ringet 112? Og hvorfor?

Jeg har gjort det een gang. Det var en nytårsaften og en bekedt havde taget nogle stoffer, men hvilke vidste hvilke. Han var totalt væk i øjnene, havde ticks og opførste sig vildt, vildt underligt. Derudover blev han rigtig voldig. Han var ved bevidsthed, og derfor ville de ikke komme ud til os, men drengen var kun 15 år og vi kunne SLET ikke få kontakt til ham.. Han plaprede løs i alle mulige sære vendinger og jeg ved ikke hvad. Men ja, de ville som sagt ikke komme, fordi han fysisk var vågen. Så var det som end ligemeget, at han egentlig slet ikke var til at komme i kontakt med..

Der var engang en dreng der væltede på cykel foran min blok, og min bror og jeg hørte hans skrig og løb ned til ham. Han var helt ude af den, men der var virkelig ingen skader at se på ham. Hans far kom løbende efter et par minutter, og mente at han havde brækket armen. Han panikkede TOTALT og skyndte sig at ringe efter en ambulance. De kom godt nok, men drengen gik selv ind i ambulancen, men jeg tror han var lidt i chok.

Jeg blev også engang ringet op af en veninde der havde fundet en gammel mand der var væltet på sin cykel. Hun var i panik, selvom manden snakkede med hende, så hun ringede og spurgte om hvad hun skulle gøre, og jeg bad hende om at ringe 112. Den ældre mand fortalte  hende at der var en masse mennesker der bare var gået forbi ham, og han havde ligget der i lang tid.. Det var bare synd.

Nå.. Det var det. Jeg er glad for at jeg aldrig selv har stået i en rigtig nødsituation, men hvis det er, så er jeg ikke en af dem der tøver med at ringe 112 - jeg skal ikke gøre mig klog på folks skader, og man kan ALDRIG være for sikker.

hvad jeg kan huske har jeg gjort det to gange....

1. gang var fordi min søn havde feberkramper fire dage før hans 1 års fødselsdag.

2. gang var fordi min mand gik i kramper....

FY hvor var det ubehageligt at se dem krampe uden rigtigt at kunne gøre noget for dem....

Jeg har ringet 112 en enkelt gang, for skulle godt nok ud og være barnepige for min nevø og niece, så søster og svoger kunne komme afsted og få et barn til men min søster kunne godt mærke at det kunne de ikke nå og jordmoderen skulle så komme men først 45 min senere og lige pludselig råber hun ude fra badeværelset hun kommer nu og jeg styrter derud og ser hende gribe den bette, så kommer min svoger til og jeg går ind og ringer og redderne kommer 5 min. senere. En dejlig solstråle historie og gæt hvem der blev gudmor?.....

Ville ikke tøve et sekund med at ringe en anden god gang.

En enkelt gang da min søn fik feberkramper. Men vil ikke tøve hvis der var behov.

Flere gange gennem mit job på psyk. En enkelt gang privat, da jeg i foråret bakkede en dame ned på bilkas parkeringsplads:-(. 

Jeg har gjort det én gang. Der var en narkoman-lignende type der truede mig med en stor kniv og frarøvede mig min pengepung.

Jeg ringede 112, men de bad mig ringe til politiet (1448) i stedet da jeg ikke var kommet noget til.
Det var bare mit første instinkt at ringe 112.

MANGE gange  Men det er i forbindelse med mit arbejde (Arbejder som sosuhjælper)

Men i det private har jeg ringet 4 gange

1 gang: Min venindes mor havde alt for høj puls og hjertebanken

2 gang: Fandt en dame der lå ved friheden station, folk gik bare forbi hende  Hun var faldet og havde tydeligt brækket hoften.

3 gang: Passede en pige på 2 år, som gik i feberkramper.. Kunne ikke få fat på forældrene.

4 gang: Så en fuld mand falde, glemmer aldrig det dunk det sagde, da hovedet ramte jorden. Han var vågen, men ikke kontaktbar..

Har heldigvis aldrig haft behov for at ringe 112

Jeg ringede 112 en nat hjemme. Min søn på dengang 2 år kunne ikke få luft. Klokken var 2 om natten og vi sprang ud af sengen og gik begge helt i panik. Han hev voldsomt efter vejret og forsøgte samtidigt at græde... Jeg husker ikke så meget andet end at jeg slet ikke kunne huske hvor jeg boede eller hvornår min søn var født, da jeg snakkede med alarmcentralen. De kom efter 8 minutter (virkelig flot, da jeg bor på landet) Det var falsk strubehoste i svær grad, så vi lå indlagt i 3 dage, hvor min søn skulle have maske på... Det var ikke så sjovt og jeg håber aldrig at det sker igen... Jeg kan huske jeg tænkte; hvis han dør, så tager jeg også mit eget liv... - den dag idag har jeg 2 børn, så den kan jeg jo ikke helt gøre brug af længere.... Men håber virkelig at det var første og sidste gang jeg ringede 112...

Har gjort det en gang og det var fordi der gik ild i vores tv imens jeg var alene hjemme som 12 årig ._.

Dinna88 skriver:

Hej babyfolk!
Dagligt møder jeg lægebiler/ambulancer/politibiler med udrykning, og så slog det mig... Hvor mange gange har I ringet 112? Og hvorfor?

Jeg har gjort det een gang. Det var en nytårsaften og en bekedt havde taget nogle stoffer, men hvilke vidste hvilke. Han var totalt væk i øjnene, havde ticks og opførste sig vildt, vildt underligt. Derudover blev han rigtig voldig. Han var ved bevidsthed, og derfor ville de ikke komme ud til os, men drengen var kun 15 år og vi kunne SLET ikke få kontakt til ham.. Han plaprede løs i alle mulige sære vendinger og jeg ved ikke hvad. Men ja, de ville som sagt ikke komme, fordi han fysisk var vågen. Så var det som end ligemeget, at han egentlig slet ikke var til at komme i kontakt med..

Der var engang en dreng der væltede på cykel foran min blok, og min bror og jeg hørte hans skrig og løb ned til ham. Han var helt ude af den, men der var virkelig ingen skader at se på ham. Hans far kom løbende efter et par minutter, og mente at han havde brækket armen. Han panikkede TOTALT og skyndte sig at ringe efter en ambulance. De kom godt nok, men drengen gik selv ind i ambulancen, men jeg tror han var lidt i chok.

Jeg blev også engang ringet op af en veninde der havde fundet en gammel mand der var væltet på sin cykel. Hun var i panik, selvom manden snakkede med hende, så hun ringede og spurgte om hvad hun skulle gøre, og jeg bad hende om at ringe 112. Den ældre mand fortalte  hende at der var en masse mennesker der bare var gået forbi ham, og han havde ligget der i lang tid.. Det var bare synd.

Nå.. Det var det. Jeg er glad for at jeg aldrig selv har stået i en rigtig nødsituation, men hvis det er, så er jeg ikke en af dem der tøver med at ringe 112 - jeg skal ikke gøre mig klog på folks skader, og man kan ALDRIG være for sikker.