Din vej til den store verden <3
Jeg var ved at være godt træt af at være gravid, jeg havde ondt, meget halsbrand og så var jeg over terminen, hvilket gjorde at familie, venner og veninder konstant kontaktede mig, om der ikke snart skete noget.
- og det gjorde der bare IKKE, jeg følte jeg skulle vente på dig for altid. 
Nå men søndag den 8 januar (40+2) havde din farfar jo fødselsdag. Så vi var inviteret til familiefest, og jeg havde egentlig mest lyst til at sidde hjemme og være ked af det, men vi tog afsted vel vidende om at familien ville snakke meget om hvornår det mon skulle være. Dagen gik dejlig hurtigt, vi tog hjem omkring kl 21. Da vi uddelte farvelkrammere sagde din farmor; at hun havde på fornemmelsen der ville ske noget inat, og det var din faster enig med hende i. Jeg bad dem dog om at holde igen med alt det "Tror, tror", jeg havde hørt flere datoer hvor nogle var sikker på du ville komme, men vi blev snydt hver gang. Vi kommer hjem og sætter os ved computerne og venter på at trætheden melder sig. Omkring kl 01 bliver vi enige om at gå i seng, vi ligger og snakker da din far efter noget tid falder i søvn. Jeg var pludselig ikke træt mere, så jeg lagde og vendte og drejede mig, da jeg pludselig hører et "bang", som kom højt fra maven. Jeg tænkte, hvad i alverden, kunne det virkelig passe. Jeg ville lige rejse mig og se om det var vandafgang, før jeg vækkede din far. Og da jeg rejser mig var jeg ikke i tvivl, vandet var gået kl. 02.11. Jeg siger det ret højt, og din far farer op af sengen, jeg har aldrig set ham i sådan en fart før. Hehe.
Nå men ud i badet med mig, og så hentede din far min telefon så jeg kunne ringe til fødegangen, for lige at høre hvordan jeg skulle forholde mig. Men da jeg ikke havde regelmæssige veer, skulle jeg gå i seng og prøve at få sovet, og så ringe igen kl. 07 om morgenen.
Øh, jeg kunne da overhovedet ikke sove, min krop var fyldt med adrenalin, JEG SKULLE SNART VÆRE MOR!! Jeg fik uregelmæssige veer lidt efter vandet var gået, men jeg syntes overhovedet ikke de var så slemme som jeg havde forestillet mig, så jeg lagde egentlig bare og glædte mig til at jeg skulle føde dig.
Mandag 09.01.12
Kl. 07 griber jeg telefonen og ringer igen, vi får en tid til tjek kl. 09.00. Vi bliver spurgt om vi vil på en stue, eller om vi ville hjem og afvente at veerne tog til i styrke. Da vi boede tæt på sygehuset valgte vi at tage hjem så vi kunne se fjernsyn og være i trygge omgivelser. Da kl. bliver 14 om eftermiddagen er veerne så kraftige at jeg ikke føler mig tryg ved at være hjemme mere. Så vi ringer til FG og får at vide vi bare skal komme med det samme.
Vi kommer ind på stue 5, det var vildt at tænke på at her ville vores største oplevelse og ønske gå i opfyldelse 
Jeg bliver undersøgt og er kun sølle 3-4 cm åben. Jeg får klyx, derefter går jeg ud under bruseren og sidder der under det varme vand flere timer, da jeg først måtte komme i kar når jeg var mindst 5 cm åben. Ind imellem kommer din far med lidt saft og lidt mad, og din far var en fantastisk støtte. Allerede der var jeg meget udmattet, jeg havde jo ikke fået søvn siden lørdag nat. Kl. 17 har jeg regelmæssige veer med 2 min. mellemrum. Jeg måtte nu komme i kar, og det var virkelig dejligt.Så kunne jeg blunde lidt mellem veerne. Klokken er nu 19 og jeg kommer op af karret da jeg overhovedet ikke kan holde smerterne ud mere. Jeg er her 6-7 cm åben. Jeg snakker med Simon om jeg skulle få en epidural-blokade, for jeg var bare så udmattet. Vi kommer sammen med jordmødrene frem til at det var det der skulle til. Klokken 20.05 er blokaden anlagt, og jeg føler mig igen som et menneske. Din far og jeg hygger os rigtig meget, for nu var smerterne jo næsten ikke til at mærke. Jeg får efter lidt tid med blokaden feber, så flere drop i mig så jeg kan få pencillin. Jeg havde på dettetidspunkt 4 drop i: Saltvand, væske, ve-drop og pencillin. Jeg fik ve-drop fordi veerne nærmest gik i stå efter blokaden.
21.15 er jeg 8 cm åben, så du kan nok se at det gik VIRKELIG langsomt. Men 2 cm mere og så var du snart i mine arme
Jeg begynder at få pressetrang, og kl. 22.50 er jeg 9 cm åben, der er lige en lille kant i højre side, så jeg kommer op at stå for at du skal komme længere ned i bækkenet, så jeg kunne få lov at presse.
Kl. 00.05 begynder jeg at nykke under ve. (Din far siger at det betyder jeg havde ondt af mig selv) hehe.
Men kanten bliver ikke udslettet, så jeg skal i flere forskellige stillinger, kommer i knæ-albue leje, og sideleje.
Kl 01 skal jeg prøve at lade vandet men det lykkeds ikke, så jeg får lagt engangskatheter.
Kl. 02.05 presser jeg aktvit, og jordmoderen fortæller at du er en helt lyshåret lille en, med masser af hår. Der får jeg modet tilbage, nu vil jeg bare have dig ud og se hvem du er!
Jeg får lagt et lille klip.
Men så vælger du midt under presseveerne, tæt på mål, at ligge dig skævt. Så der blev tilkaldt overlæge, afd. jordemoder m.f, og de mener ikke det er muligt at presse dig ud, så de har sugecup på tale, men først efter at jeg lige havde fået lov at prøve en gang mere. Dér fik jeg nogle kræfter jeg ikke ved hvor kom fra, for jeg var fuldstændig udmattet, og energi var der ikke mere af. Smerterne var konstante og det gjorde så ondt det ikke kunne beskrives, men dét at din far stod på sidelinjen var en kæmpe hjælp.
Klokken 02.51 (40+4) bliver du født, og du skriger med det samme. Du kommer op på min mave og du er bare SÅ smuk, og deeejlig varm og våd. Dit hår er helt lyst med små krøller. Din far og jeg blev så rørte, du var perfekt Du er 100% ren kærlighed 
55 cm, og 4130 gram.
Jeg har nu to mænd i mit liv, dig og din far
Lige lidt billeder af guldet:
